Folkeskolens redaktion vil gerne tættere på læserne. I den kommende tid vil vi afholde virtuelle læsermøder, hvor læserne får mulighed for at møde de kilder, som ellers kun optræder i spalterne.

Læsermøde: Bliver du mobbet af elever?

Tirsdag den 4. maj kl. 16 kan du møde lærer Sarah Lindemann Thøgersen, der blev mobbet i sin onlineundervisning, og mobbeforsker Eva Gemzøe Mikkelsen på Folkeskolens virtuelle læsermøde. Meld dig til på forhånd og deltag i konkurrencen om et par flasker god vin.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Sarah Lindemann Thøgersen har droppet idrætsøvelser på skærmen efter krænkende oplevelser med elever i det virtuelle rum. Digital chikane kan være nedbrydende for lærere og skal tages alvorligt, siger mobbeforsker Eva Gemzøe Mikkelsen. Det har du måske læst om i fagbladet Folkeskolen.

Nu får du mulighed for at stille spørgsmål til både læreren og forskeren på Folkeskolens virtuelle læsermøde den 4. maj klokken 16 til cirka 17.30 på Teams. Her vil vi sammen blive klogere på, hvordan man kan undgå virtuel lærermobning, og hvad man skal gøre, når skaden er sket. Du kan tilmelde dig det virtuelle læsermøde ved at sende en mail til folkeskolen@folkeskolen.dk senest den 3. maj.

Skriv læsermøde i emnefeltet, så vil vi sende dig et link til arrangementet. Samtidig deltager du også i konkurrencen om et par gode flasker vin.

Journalist Maria Becher Trier er vært ved det virtuelle læsermøde.

Læs artiklerne om digital chikane her: 

DLF: Slå hårdt ned på digital chikane Lærer ramt af elevers cyberbullyingDigital mobning: Onlineundervisningen gør lærerne sårbareLærer udsat for sjofelheder i det digitale klasserum

Powered by Labrador CMS