Mit faglige kendskab handler om børn og unge med hørenedsættelse. Jeg har gennem rigtig mange år fulgt Frijsenborg Efterskole, hvor der går unge med almindelig hørelse samt unge med alle former for hørenedsættelsde.

Jeg har haft mulighed for at følge disse unge, før, mens og efter, at de har været på denne efterskole, hvor man har stor ekspertice omkring hørenedsættelse.

Jeg har set unge i mistrivsel, der er blomstret op når de komme på denne efterskole, dels fordi der var lidt mindre klassestørrelse, fordi der var lærere, der kendte til hørenedsættelse, der var den nødvendige teknik og ikke mindst det, at her var man ikke den eneste med høretab - der var mange med det samme problem.

For mange, mange år siden var jeg på besøg på Frijsenborg efterskole. På et tidspunkt kaldte den daværende forstanders kone på mig. Jeg skulle lige med i privaten for at se en potteplante. Jeg undrede mig noget.

Da hun viste mig planten, fortalte hun hvem hun havde fået den af og hvor lille og spinkel den var, da hun modtog den, ja ligesom giveren.

Nu viste hun mig en flot potteplante, der havde vokset sig høj og fyldig, ligesom den unge med høretab hun havde fået den af. Dette overførte billede gælder for mange af de unge, når de får mulighed for at være sammen med andre unge med samme handicap.

 Forstå, at det at have siddet i mange år i folkeskolen og haft svære læsevanskeligeheder, der jo hurtigt smitter af på alle andre fag, giver på ingen måde styrke og selvtillid. 

Det handler ikke kun om dygtige lærere, det handler om at komme i et nyt miljø med faglig forståelse for læsevanskeligheder og med forståelse for, hvad disse vanskeligeheder kan have betyde rent psykisk for de unge.

At kunne møde andre unge med samme problematik, udveksle nederlag og håb, det giver noget på det personlige plan. Denne fornyede balast giver en gødet grobund for at arbejde med at bliver en bedre læser.