Blog
1   11

Vi har jo faglig skrivning, hvorfor så også fagspecifik skrivning?

Abonner på nyt om Center for Grundskoleforskning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Om skrivning, som kræver indsigt i fagets indhold og det faglige fællesskab

Af Bettina Buch, Professionshøjskolen Absalon, og Vibeke Christensen,  Syddansk Universitet

I Center for Grundskoleforsknings fokusområde Skrivedidaktik og tekstproduktion beskæftiger vi os med alle elevers produktion af tekster. Det vil vi her på bloggen løbende skrive om. Vi lægger ud med at reflektere over den faglige og den fagspecifikke skrivning.

Artiklen fortsætter under banneret

Skrivning omtales ikke kun i dansk- og sprogfag, men nævnes også i Fælles Mål for fag, der ikke har sprog som sit indhold - noget, der måske ofte bliver overset. I fysik/kemi og geografi skal eleverne fx arbejde med ”Faglig læsning og skrivning”, i idræt skal de kunne skrive fagets tekster, uden at det dog er helt klart, hvad fagets tekster er. Det må man have viden om faget for at forstå.  Skrivning er altså både en generel færdighed, en faglig aktivitet (som i fysik/kemi og geografi) og en fagspecifik aktivitet (som i idræt). Men hvad er faglig og fagspecifik skrivning?

Faglig og fagspecifik læsning og skrivning

Faglig skrivning og tilsvarende faglig læsning angår arbejde med tekster med et fagligt sagsindhold. Den faglige læsning og skrivning skal støtte tilegnelse og produktion af fagligt indhold. Til daglig handler det om at undervise i læse-/skrivestrategier, fx VØL- modellen (hvad jeg Ved, hvad jeg Ønsker at vide og hvad jeg har Lært), de fantastiske fire (Forudsig, Spørg, Opklar, Opsummer) og i forskellige teksttypers opbygning (argumenterende, beskrivende, forklarende tekster).

Selv om der altså er fælles træk ved fagtekster, så er der også væsentlige forskelle mellem fagenes tekster, fordi der er forskel på den viden, faget frembringer, på fagets specialiserede brug af genrer og på dets traditioner for kommunikation og evaluering. Det viser sig på alle tekstens lag, fx ordvalg, sætningskonstruktion og tekstens struktur. Naturfag bruger fx meget præcis fagterminologi og præcis beskrivelse af årsagssammenhænge, mens historiefaget ofte bruger metaforer til at beskrive mulige sammenhænge, skriver Cynthia og Timothy Shanahan, som er to af de fremmeste forskere inden for feltet-

Vi har fundet to forskellige undervisningsmaterialer til de to fag om et beslægtet emne til at eksemplificere, hvordan sikker eller usikker viden kan udtrykkes.

To eksempler fra historie og biologi

Den sorte Død beskrives af Rigsarkivets Skoletjeneste således:

I årene 1347-52 blev næsten hele Europa, inkl. Danmark, samt store dele af Middelhavsregionen ramt af pest-epidemien Den Sorte Død, der menes at have dræbt mere end 1/3 af Europas beboere. Pesten skyldtes en bacille, der normalt blev overført til mennesker via rotter og lopper. Dette resulterede i byldepest, hvor 50-80 % af de smittede døde.

I historiefaget sandsynliggør man sammenhænge på baggrund af bevaret kildemateriale. Man kan derfor ikke sige med sikkerhed, om tingene hænger sammen, som man tror. Derfor tages sproglige forbehold: Pesten omfattede næsten hele Europa og menes at have dræbt 1/3 af befolkningen.

DTU skriver i et undervisningsmateriale om Sundhed og Sygdomsbekæmpelse om, hvordan man kan opnå viden om udbredelsen af bakterier og vira på denne måde:

Sammen med kollegaer tog professoren prøver af afføring fra 18 flytoiletter. Forskerne oprensede DNA’et fra prøverne og kørte det igennem en stor database med alle kendte DNA-sekvenser. Analysen viste, hvilke bakterier, der var i de forskellige afføringsprøver og at flere bakterier havde gener med resistens over for antibiotika. (…) Ved at tage prøver fra flytoiletter vil vi altså hurtigt kunne identificere og måske forhindre spredningen af farlige bakterier og vira, der er med på flyet.

Her er forfatteren mere præcis, fordi man véd, hvor mange toiletter, der er blevet undersøgt, hvilke bakterier, der var deri, og hvor mange der var resistente. I biologiteksten signalerer sproget ikke de samme forbehold.

Hvorfor skal eleverne lære at skrive fagspecifikt?

Begge tekster er faglige tekster, der beskriver årsagssammenhænge. Men den måde, som de to fag ser på den viden, som faget frembringer, er forskellig, og det vises i sproget. Man kan sige, at hvert fag har sin egen konvention for, hvordan man udstykker sig, og det, at kende og bruge denne konvention, er en væsentlig del af den faglige læring.

Eleverne skal lære at skrive fagspecifikt, fordi det er en væsentlig forudsætning for at blive opfattet som én, der ved noget om faget. Skrivning tænkningens redskab og gennem at skrive lærer man sig det faglige indhold, som man skriver om. Man bliver bevidst om, hvad man kan skrive om, hvem man kan skrive til, hvilket indhold man skal vælge, hvordan man strukturerer indholdet, hvordan man argumenterer, og med hvilken sikkerhed man udtrykker sig i de enkelte fag. Derfor kan fx en argumenterende tekst se forskellig ud fra fag til fag. Det er ikke nok at kende og bruge fagbegreber, de skal også bruges på en måde, som er anerkendt inden for faget. Ved at lære at skrive fagspecifikt, skriver eleverne sig til faglig læring samtidig med, at de skriver sig ind i fagets faglige fællesskab.

Hvordan kommer faglæreren i gang med fagspecifik skrivning?

Første skridt er at blive opmærksom på den fagspecifikke skrivning og bevidst om, hvad der karakteriserer sit eget fags tekster. Det bliver tit tydeligt, når man sammenligner tekster fra forskellige fag. En god begyndelse er sammen med eleverne at

- undersøge gode modeltekster

- fokusere på et sprogligt kriterium ad gangen sammen med faglige kriterier

- give sproglig feedback også i ikke-sprogfag

 

Du kan læse mere om skelnen mellem faglig og fagspecifik skrivning her:

Shanahan, T., & Shanahan, C. (2012). What is disciplinary literacy and why does it matter? Topics in language disorders, 32(1), 7-18.

Kabel, Kristine (2017). Når elever skaber betydning. I Kom ind i sproget. Akademisk Forlag. Side 87-104

Opdateres senere med artikel af Peter Hobel og Vibeke Christensen

Du kan læse mere om faglig læsning her:

Brudholm, Merete (2011). Læserforståelse: hvorfor og hvordan? Akademisk Forlag

Brudholm, Merete og Sørensen, Pernille (2016). Læserforståelsens fantastiske fire. Akademisk forlag

Du kan finde undervisningsmaterialerne her:

Rigarkivets Skoletjeneste

kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/epidemier-og-virusser/

DTUs undervisningsmateriale

emagstudio.win.dtu.dk/E-books/DTU%20Fysik/Teknologiens%20betydning/Kapitel%201/Mikroorganismer_Svre_at_leve_med_umulige_at/pubData/source/Mikroorganismer_kap_1_Final.pdf  (citatet stammer fra side 18) 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ