2 sekunders forkert magtanvendelse

kan ødelægge flere års relationsopbygning

Kronik af Niels Bräuner, pædagogisk konsulent og indehaver af Magt & Omsorg, Storegade 84, 9550 Mariager

I torsdags (den 8. april) var socialminister Astrid Krag kaldt i samråd efter TV 2’s nyeste afsløringer om vold, trusler og magtanvendelse på danske børnehjem. Men allerede i 2015 omkom f.eks. en ung mand på et socialt bosted i Østjylland efter at være blevet fastholdt af tre medarbejdere uden uddannelse i brug af fysisk magt. Folketingets Ombudsmand, dengang, Jørgen Steen Sørensen, opfordrede året efter i et brev til Socialstyrelsen til at overveje egentlig uddannelse i brugen af magt på sociale institutioner. Alligevel er stort set intet siden sket. Videre skrev ombudsmanden ellers på sin hjemmeside få dage senere, at ”Når brug af magt på sociale institutioner i nogle tilfælde ikke kan undgås, er det vigtigt, at magtudøvelsen sker så skånsomt og professionelt som muligt”. Og som ombudsmanden konkluderede ”Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at myndighederne overvejer, om der bør indføres krav om en vis uddannelse af medarbejdere i brug af magt”!

Brug af magt kan desværre ikke altid undgås, og mange ulykkelige situationer er siden fulgt på døgninstitutionerne og i vores folkeskole. Som man bl.a. netop har kunnet se af TV2’s dokumentarprogramserie ”Nødråb fra børnehjemmet” er mange medarbejdere på døgninstitutionerne fortsat ikke uddannet i brug af magt. Og der er - i strid med ombudsmandens klare signal fra 2016 - heller ikke blev et indført nogle krav derom.

Nogle kommuner forsøger på eget initiativ at afhjælpe problemet med forskellige former for eksperthjælp, ofte ved at indkalde soldater, politifolk og kampsportstrænere til at undervise i magtanvendelse. De har til gengæld sjældent pædagogisk uddannelse. Andre kommuner og opholdssteder lader fortsat deres medarbejdere famle i blinde, ofte med ulykkelige konsekvenser til følge for både de anbragte børn og unge. Men også for medarbejderne, bl.a. på grund af den tillidsnedbrydende, uovervejede smerte og voldsomhed, der er blevet påført, og som ingen har det godt med. Ligesom medarbejderne også selv bliver unødigt voldsudsat.

To sekunders forkert magtanvendelse kan ødelægge flere års relationsopbygning til den sårbare unge. Dermed ødelægges også håbet om, at de store ressourcer, der afsættes på området faktisk i længden bliver til gavn.

En historie med lykkelig udgang

Og så til en lykkelig historie fra det virkelige liv, der imidlertid nemt kunne have fået den samme ulykkelige afslutning f.eks. i fængslet, som vi ellers for ofte ser:

Johnny og Jacob kørte af sted den sidste gang til Fiskeriskolen i Thyborøn. 17-årige Jacob skulle fejres for at have opnået det blå bevis efter at have gennemført den 2-årige uddannelse som erhvervsfisker. 3 år tidligere havde der ellers ikke været meget at fejre. Jacob boede da på et nordjysk opholdssted. Jacob var egentlig en sød dreng men også grænsesøgende. På opholdsstedet fik pædagoger og lærere også svært ved, at håndtere ham og hans store fysik.

Professionelle i problemer 

Problembørn kender de fleste. Nogle få ser i stedet børn i problemer. Og tillægger man deres forældres problemer, får børnene det ekstra svært. Helt galt går det imidlertid, når børn i problemer, også mødes af professionelle i problemer, efter at forældrene har måttet give op. Og problemer kommer de professionelle som nævnt ganske ofte i, når de er famlende i forhold til ”Skånsom magtanvendelse”. De er hverken sikre på hvornår, eller hvordan de skal gribe fysisk ind, fordi de fortsat ikke rutinemæssigt er uddannet til det.

Som tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup erkendte i en af TV2-udsendelserne: ”…mange anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden mærkbar effekt målt på deres sundhed, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. I nogle tilfælde forværrer anbringelserne endda problemerne”.

Vores historie med Jacob og Johnny fortsætter: 

Jacob møder dog én voksen på opholdsstedet, der er anderledes. Johnny er en stor og rolig fisker. Han er gået i land, fordi han vil noget med børn og unge i problemer. Der er noget med Johnny, som vækker Jacobs tillid. Uroen og følelsen af at være forkert og ikke noget værd fylder mindre, når han er sammen med Johnny. Og Jacobs selvværd begynder lige så stille at vokse. Johnny tager Jacob med på havnen og møder fiskeskipperne, der lærer Jacob at kende som den gode dreng, han faktisk er.

Ham den nye

Hjemme på opholdsstedet har Jacob nu så godt som ingen konflikter med Johnny og følger hans anvisninger. Konflikterne og den grænsesøgende adfærd fortsætter til gengæld, når Johnny ikke er på arbejde. Pædagogerne prøver at få dagen til at fungere trods Jacobs truende og voldsomme adfærd. Det eneste, der hjælper, er at ringe efter Johnny. Lige indtil en ny afdelingsleder på en af sine første arbejdsdage lukker døren til sit kontor op.

Udenfor står hele ungegruppen selvfølgelig med Jacob forrest. Han har til lejligheden taget sin styrthjelm på. Utilfredsheden med afdelingslederens nye linje er tydelig. Jacob fører ordet med verbale trusler og truende adfærd. Han er særligt utilfreds med, at hans seneste trusler er blevet politianmeldt af den nye afdelingsleder. Det har Jacob i hvert fald aldrig hørt om før kunne ske på et opholdssted.

Samme aften kulminerer dagens spændte stemning i køkkenet, hvor Jacobs trusler følges fysisk op med ”skub” til den nye afdelingsleder. Med baggrund i reglerne for magtanvendelse, hvor Jacob bliver vurderet som værende til fare, lægges Jacob derfor ned på køkkengulvet og fastholdes.

Afdelingslederen har sammen med en pædagog lagt Jacob ned – kompetent og skånsomt fastholdes Jacob uden smerte.  Alt imens utilfredsheden udtrykkes højlydt, taler de to voksne roligt og omsorgsfuldt til Jacob. De ved, at hans råb og vrede ikke skyldes hårdhændet behandling men alene Jacobs frustration over at møde klar grænsesætning.

Efter to yderligere politianmeldelser reduceres Jacobs frustration efterhånden til kun at gå ud over inventaret i hans eget værelse. Når afdelingslederen banker på med 2 krus kaffe udebliver truslerne, ødelæggelserne stopper og roen indfinder sig. Jacob har spottet, at en voksen mere – udover Johnny - vil ham, der hvor han er.

3 år senere skriver den færdiguddannede fisker, Jacob, til afdelingslederen:

”Tak for du fik mig til at se virkeligheden, og jeg faktisk blev til noget. Tror sgu ikke, jeg ville havde været så langt i mit liv, hvis ikke du havde taget dig tiden til at komme ind på mig”.

Afdelingslederen på bostedet dengang var undertegnede! Jacob Sean Trier Nielsen og Johnny Rosengren Petersen har begge sagt god for, at jeg her kan fortælle denne historie her. Erfaringen fra den gang og mange tilsvarende har jeg bygget videre på og underviser i dag på konsulentbasis i ”Skånsom magtanvendelse” på private opholdssteder og folkeskoler i en række kommuner bl.a. Københavns, Guldborgsund og adskillige nordjyske. Meget kan faktisk opnås med et velplanlagt 3 timers kursus, der fokuserer på at give en enkel og brugbar træning i forståelsen af lovgivningen, den praktiske skånsomme magtanvendelse og arbejdet med øget selvværd.

Følgerne er ofte fatale

Politiet må jævnfør lovgivningen bruge magt som en del af deres arbejde. Betjentene modtager selvfølgelig også konkret uddannelse i brugen af magt. Pædagoger og skolelærere må ligeledes jævnfør lovgivningen bruge magt, som en del af deres arbejde. Men de modtager fortsat ikke rutinemæssigt pædagogisk baggrundsuddannelse i brugen af magt. Og de relativt få, som alligevel har modtaget et konflikthåndteringskursus efterfølgende, har for størstedelens vedkommende fået uddannelse af faggrupper med baggrund i politiet, forsvaret, og kampsportsudøvelse. Altså mangler den væsentlige pædagogiske fagliglighed og erfaring ofte hos underviserne. Og det kan faktisk, som TV2 viste, få fatale følger for vores anbragte børn og unge samt for udfordrede skoleelever.

P.S. Som bekendt er lærere og pædagoger også selv voldsomt og i stigende grad udsat for fysisk vold fra eleverne. 51 procent af de ansatte i Folkeskolen svarede i 2018, at de havde været udsat for fysisk vold i løbet af ét år, ifølge en undersøgelse som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udarbejdede på vegne af den daværende undervisningsminister Merete Riisager.

For socialpædagogerne viser seneste tal fra Danmarks Statistik og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (BFA), at her er tallet 37,3 % der indrapporterer vold på arbejdspladsen.

Bag disse tal er et stort antal ulykkelige og unødvendige konflikter for børn, unge og sårbare voksne.