Blog
1   17

”Folk, fodbold og forbundsrepublik – et strejftog gennem tysk samfund, kultur og historie.”

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kort før den 25. marts 2021 fik jeg et praj om, at Aarhus Universitet udbød et videoforedrag med emnet: ”Folk, fodbold og forbundsrepublik – et strejftog gennem tysk samfund, kultur og historie.” med Lektor Martin Nielsen fra Institut for Kommunikation og Kultur - Tysk erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet som forelæser. Forelæsningen har gymnasieniveauet for øje, men når jeg videreformidler foredraget i denne blog, er det med overbevisning om, at også folkeskolens tysklærere eller eleverne i de ældste klasser i folkeskolen vil kunne få stort udbytte af Martin Nielsens forelæsning.

Hvad er det, det gør ”Tyskland” og ”tyskerne” tyske?

Selve forelæsningen beskrives således: Hvad er det, det gør ”Tyskland” og ”tyskerne” tyske? Tysk kultur og identitet er bl.a. defineret ved den måde, de har organiseret deres samfund på, de begivenheder og udviklinger som de har oplevet i deres land og de ting, som de foretager sig i deres hverdag. Så når Forbundsrepublikken er føderalt opbygget, når delingen af Tyskland i øst og vest stadigvæk er særdeles nærværende i folks bevidsthed, og når det tyske flag kunne ses overalt under VM i fodbold i Tyskland, så er disse ting ikke bare tilfældige løsrevne fakta, men faktorer som er med til at beskrive og illustrere et billede af et heterogent folk og en kompleks stat med en yderst omskiftelig historie. I forelæsningen bliver der taget udgangspunkt i udvalgte begivenheder og udviklinger fra nyere tid inden for politik, samfund, kultur og sport for at illustrere, hvad der gør ”Tyskland” og ”tyskerne” så ”tyske”.

Med andre ord er der gennem forelæsningen mulighed for at få sin viden om ikke blot Tysklands historie men også om Tyskland i dag opdateret.

Hvad hedder den tyske kulturminister?

Artiklen fortsætter under banneret

Blot et enkelt eksempel: Hvad hedder den tyske kulturminister? Her kommer vi som tysklærere til kort, hvis vi tror, at vi ved det. Som det fremgår af forelæsningen, har Tyskland ingen kulturminister og hvorfor ikke? Ja, det kan du høre mere om, hvis du tager dig tid til at se og lytte med.

Men det er ikke blot her, du kan blive klogere på tyske forhold. Vi bringes gennem et strejftog i tysk samfund, kultur og historie, der giver en opdatering, der kan være nyttig i den daglige undervisning.

I en tid, hvor mulighed for videreuddannelse og opdatering af tysklærere ikke hænger på træerne, kan det være en god ide at se udsendelsen.

Du følger linket: https://www.au.dk/samarbejde/samarbejde-med-skoler-og-gymnasier/livestreaming-af-forelaesninger-til-gymnasieskolerne/folk-fodbold-og-forbundsrepublik-et-strejftog-gennem-tysk-samfund-kultur-og-historie/

Hvorpå du kan anmode om et password. Det tilsendes via e-mail, hvorefter udsendelsen kan tilgås.

Det er ikke en forudsætning for at følge forelæsningen, men følgende titler kan anbefales til læsning før eller efter: Schroll-Machl (2013): ”Die Deutschen – Wir Deutsche. Fremdwahrnehmung und Selbstsicht im Berufsleben”. 4. Auflage. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht. [Især side 38-46: ”Der geschichtliche Rahmen”]

Scheuble, Verena/ Wehner, Michael (2006): „Fußball und nationale Identität“. In: Der Bürger im Staat 56 Jg. Heft 1, 26-31.

God fornøjelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.020 andre er allerede tilmeldt