Blog
0   12

Usikker kviktest = usikker arbejdsplads?

Abonner på nyt om Martin Søgaard i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Som supplement til den efterhånden velkendte PCR-test, er en såkaldt antigentest, bedre kendt under synonymet ”kviktest” i folkemunde, begyndt at blive benyttet i stor stil på landets skoler, for i sidste ende at sikre alle mod smitte af coronavirus, lærere såvel som elever. Men hvor sikker er denne kviktest egentlig, og er den i virkeligheden med til at skabe et falsk glansbilledet af ”en sikker arbejdsplads”, hvis den i virkeligheden ikke er så sikker når alt kommer til alt?

Siden Mette Frederiksen lukkede store dele af landet ned d.11/3 2020, har coronavirussen ændret adskillige aspekter i vores hverdag, arbejdsliv såvel som privatliv. Ord som ”håndsprit”, ”mundbind” og ”afstand” er blevet brugt som aldrig før, og samfundet har lukket og åbnet adskillige gange. Et andet essentielt element under hele denne pandemi har været PCR-testene, som med stor sikkerhed afgør hvorvidt man er blevet smittet med coronavirus eller ej. I skoleregi er disse ligeledes blevet benyttet i stor stil, hvor medarbejdere eller elevere er blevet sendt hjem for at få fortaget en PCR-test og først vendt tilbage til matriklen, når et negativt testsvar har været at finde. Dette er blevet gjort, for at sikre medarbejdere samt elever på bedst mulige vis, hvis man har oplevet symptomer på coronavirus, har været i kontakt med en smittet el.lign.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Kviktest – en falsk sikkerhed?

Nu er de såkaldte ”kviktests” blevet indført på størstedelen af landets skoler, hvor personale er blevet tilbudt af blive kviktestet 2 gange om ugen. Dette må logisk set være for at undgå smitte, bryde potentielle smittekæder og give en sikkerhed både til personalet såvel som til eleverne. Men en simpel Google-søgning indikerer, at denne testform ikke er nær så sikker som PCR-testen, og at man i værste fald kan blive testet ”falsk positiv”, hvilket vil sende den pågældende medarbejder i selvisolation for ingen verdens nytte. Ikke nok med at dette med tiden kan blive en bekostelig affære i vikar-dækning m.m., så udsætter det også den enkelte ”falske positive” medarbejder for potentielt unødig psykisk påvirkning og selvisolation.

 

PCR-test til folkeskolerne

I min optik vil den optimale løsning på kviktestens potentielle usikkerhed være, at medarbejderne på landets skoler fremover bliver tilbudt at få taget en PCR-test hver fredag, udover de 2 kviktests de på nuværende tidspunkt bliver tilbudt. Dette vil både skabe en større sikkerhed for at smittetallet holdes nede på landets skoler, men ligeledes skabe en mere sikker arbejdsplads for os alle, idet mere valide testsvar giver en større tryghed og sikkerhed. Dette er ikke et postulat om, at kviktests ikke er vejen frem – et potentielt usikkert testsvar er bedre end intet. Dette er blot et forslag, for at vi i sidste ende både kan sikre hinanden samt vores elever på bedst mulige vis.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ