Blog
0   6

3 gode tilbud????

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg løfter ikke pegefinger, men øjenbryn. Jeg undrer mig. Disse tilbud skriger til himlen. Hvad skal til de til for? Og er vi tjent med dem?

I måneds- og årevis har jeg passeret disse skilte. Mange går forbi dem dagligt – på vej til stationen – eller på vej til centrum – på vej. De står der midt på fortovet og bevæger sig lidt eller meget alt efter vind og vejr. Farvestrålende og nemme at få øje på.

3 gode tilbud

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis jeg køber bland-selv-slik for 99 kr. = 1 kg slik, får jeg 1½ l sodavand gratis. Mit gæt er, at 1 kg slik indeholder mindst 750 g sukker. 1½ l sodavand indeholder 150 g sukker. I alt 900 g sukker.

Hvis jeg køber bland-selv-slik for mindst 495 kr. = 5 kg slik får jeg 500 g bland-selv-slik gratis + en dåse sodavand. Mit gæt er, at 5,5 kg slik indeholder mindst 4,5 kg sukker. En dåsesodavand omkring 35 g sukker I alt omkring 4,6 kg sukker.

Hvis jeg køber for mere end 50 kr. = 500 g slik, får jeg 1 gratis dåsesodavand. Som et ekstra godt tilbud er der 15% i rabat for studerende.

Energiindholdet ligger mellem 300-350 kcal/100 g. Der er ingen næring kun energi. Rå mængder af energi. Indholdet af e-numre er uhyggeligt – farvestoffer, aromastoffer, konsistensmidler – kemi i lange baner.

Det er muligt at købe præcis de samme typer slik på nettet og få dem bragt samme dag. Du skal blot købe for 99-129 kr. + betale 29 i fragt.

Er der grund til bekymring?

Butikken er der. Det betyder, at nogen benytter tilbuddene – ellers var der lukket.

Rå mængder af sukker belaster tarm og tarmflora. Bugspytkirtlen er på overarbejde og leveren er overbelastet. Det betyder stress og overbelastning af krop og indre organer - dertil kommer påvirkning af vægten. Det er bekymrende.

Vigtigt at huske omkring disse gigantmængder er, at vi ikke nødvendigvis spiser hverken 1 eller 5 kg på én gang, men at freden ligger på bunden. Det bliver spist.

Hvor ville det være skønt med et tilsvarende tilbud i enhver grøntafdeling. Tag f.eks. en pose gulerødder gratis, når du køber frugt, bær og grønt for mere end 50 kr.

15% til studerende, pensionister, børnefamilier, kontanthjælpsmodtagere - kort sagt 15% til os alle, når vi fylder grøntsager, frugt og bær i kurven.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
799 andre er allerede tilmeldt