Blog
2   6

10 simple råd til PBL og innovation

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Ny udenlandsk forskning giver god vind til PBL og 10 praksisnære råd.

 

Ny udenlandsk forskning giver god vind til PBL

Kritikere siger, at PBL lægger for meget ansvar på uerfarne elever og savner evidens for at undervisningsmetoden helt ​​konkret fremmer elevers faglige viden.

Selvom projektbaseret læring og direkte instruktion ikke er uforenelige, har der været sparsom med forskning og evidens for PBL's effektivitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Kun en håndfuld undersøgelser har i løbet af de sidste årtier etableret en årsagssammenhæng mellem struktureret projektbaseret læring og elevers resultater. To nye udenlandske studier giver dog solid dokumentation for, at projektbaseret læring er en effektiv strategi for en bred gruppe af elever - herunder historisk marginaliserede elevgrupper. Forskningen er lavet i USA og vi kan selvfølgelig ikke overføre resultaterne een til een til dansk kontekst, men noget tyder på, at PBL har et didaktisk potentiale, som vi bør undersøge i en dansk grundskole. Det gør LEAPS projektet heldigvis og du kan læse mere om deres forskning her: leapsskoler.dk/foelgeforskning/ eller læse mere om de amerikanske studier her: www.edutopia.org/article/new-research-makes-powerful-case-pbl.

Ønsker du mere praksisnære råd, kan du i det følgende få et gratis planlægningsredskab og 10 råd til dit arbejde med PBL eller innovations processer.  

1 - Tag det et skridt ad gangen

Da jeg startede med PBL-projekter, havde jeg store mål og planer! Men ofte fik jeg planlagt PBL-forløb, som var alt for ambitiøse, hvilket resulterede i forløb, hvor både lærerteam og eleverne ikke fik et optimalt læringsforløb. Husk at det er ok at ’låne’ en projektidé eller foretage en lille tilpasning til en eksisterende enhed til din allerførste projektbaserede oplevelse.  Start i det små og byg på derfra.  

2 - Definer et klart mål eller resultat

Det er altid en god ide at inddrage elevernes interesser i undervisningen, men du kan ikke blot bede eleverne om at arbejde med et tema, der har deres interesse og regne med at de på egen hånd arbejder selvstyrende med et projekt. Mere realistisk skal du stilladsere elevernes arbejde og produkter.  

3 – Elevernes produkter skal ikke være fejlfri

Når eleverne skal udstille deres arbejde, behøver produkterne ikke at være polerede, professionelle og fejlfrie. Det vigtige er, at eleverne får den feedback de behøver og oplever, at de kan stå inde for de produkter, de præsenterer.

4 – Hjælp eleverne med gruppearbejdet.

Det er svært for eleverne at samarbejde, hvis du ikke hjælper dem med at håndtere gruppearbejdet. Hjælp eleverne med rolle- og opgavefordeling i gruppearbejdet ellers vil du opleve frustrerede elever, som ikke opnår den læring, du efterstræber.   

5 – Planlæg ud fra frihedsgrader.

Når du anvender frihedsgrader, skaber du rum for elevernes egen videnskonstruktion (læring) og fremmer elevens ejerskab til læreprocessen. Det betyder dog ikke, at elevernes medindflydelse er ubegrænset. Du bærer ansvaret for omfanget af medindflydelse og for at træffe valg, der kan bidrage til elevernes læring og alsidige udvikling. Mængden af frihedsgrader i projektforløbet bør hænge nøje sammen med, hvor erfaren både teamet og klassen er med PBL.

6 – Overvej graden af autenticitet

Autenticitet er et komplekst begreb, men det er generelt synonymt med at gøre en læringsoplevelse så ærlig som muligt. Grundlæggende handler det om at have en autentisk udfordring, et spørgsmål eller et problem, der kan drive projektet. PBL-undervisere og forskere er generelt enige om, at autencitet er et essentielt element i PBL. Det øger ikke kun elevernes motivation, men kan også øge elevernes læringsudbytte. Niveauet af autenticitet kan gradueres på en skala fra Ikke autentisk over Semi autentisk til Fuldt autentisk.

  • Fuldt autentisk 
    • Eleverne udfører arbejde, der er autentisk for dem, det er autentisk i deres liv eller også har produktet en direkte indflydelse på eller brug i den virkelige verden.
  • Semi-autentisk
    • Eleverne udfører arbejde, der simulerer, hvad der sker i den virkelige verden.
  • Ikke autentisk
    • Henviser til den elevaktivitet der ikke ligner arbejde, som udføres i verden uden for skolen.

7 – Skab et tydeligt projekt

Jeg har ofte lavet den fejl at lade eleverne vælge mellem alt mange løsningsmuligheder på deres udfordring. Ofte har jeg ladet dem vælge at male et billede, bygge en skulptur, skrive digt, udføre forsøg osv. Jeg ønskede at ​tilbyde eleverne medindflydelse, men i virkeligheden skabte jeg blot masse forvirring. Skab i stedet et projekt med et tydeligt produkt, hvor eleverne har indflydelse store dele af arbejdet frem mod det endelige produkt.

8 - Stop med at gøre det hele selv!

Lad eleverne tage ansvar i dit projekt. Hvis din klasse laver en podcast eller tv-udsendelse, kan du udpege en hovedredaktør, illustrator, forfatter og marketingchef. Hjælp dine elever med at stille og møde diverse deadlines. Lykkes I med dette, vil de arbejde hårdere for hinanden, end de nogensinde gjorde for dig.

9 – En visuel proces er vigtig

At have en projektproces får eleverne til at føle, at de bevæger sig fremad. Det behøver ikke være en design-, engineering- eller iterativproces. Find en proces, som passer til det projekt, du ønsker at arbejde med. Du kan for eksempel starte med at afprøve Spiremodellen.

Det er min oplevelse, at modellen giver eleverne, underviserne og andre involverede en klar forståelse af hvor vi skal hen, hvor vi er nu? og hvordan vi når i mål.

Her kan du helt gratis downloade både model samt et tilhørende planlægningsredskab - Spiremodellen

10 - Kast dig ud i det… det er sjovt!

Hvis du har læst så langt i dette blogindlæg tænker jeg, at du har interesse i at prøve at undervise via PBL eller innovationsprocesser. Så hvad venter du på? Kast dig ud i det… det er sjovt og lærerigt for både dig og eleverne!  

Har du yderligere tip, strategier og ideer, du kan tilføje til denne liste? Smid et tip i kommentarsporet - jeg ville elske at høre dem.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.585 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.263 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
420 andre er allerede tilmeldt