Men det ville da være endnu mere overraskende og uventet, om der ikke var nogen elever, der blev kede af det, hvis de havde klaret den nationale test dårligt. Af den benhårde ideologiske inderkreds bliver en helt naturlig nedtrykthed over dårlige resultater i test gort til mistrivsel. Men hvad så, når en lærer bebrejder en elev, at denne ikke har gjort sig nok umage med at lære syvtabellen eller ikke har indlært de engelske gloser grundigt nok e.l. Sagen er vel, at en skoledag næppe kan gå, uden at der er elever, der ikke har lært, hvad de har fået for af læreren. Eller anderledes sagt, hvis der i løbet af en skoledag ikke er nogen elev, der føler dårligt humør over et eller andet, så kan det vel næsten kun skyldes, at de ikke er blevet undervist. Og da især når skolen er indrettet så tåbeligt, at man forlanger at dygtige og ikke-dygtige skal undervises sammen i samme klasserum. Så kan det vel lige så godt være denne sammenhobning, der skaber mistrivsel hos nogen.

Man kommer nok ikke uden om, at elever i en fjern fortid, hvor en skole var i stand til at udføre det, som en skole er til for, altid har følt ubehag ved at blive testet, overhørt af læreren og bebrejdet, at eleven ikke havde udført sit skolearrbejde herunder lektielæsningen omyggeligt nok. Sådan noget var jo og er stadig en konsekvens af det besværlige, som det jo nu engang er og altid har været at gå i skole.