Blog
5   83

Et spark i skridtet

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg følte det som et spark i skridtet, da jeg den 23. marts 2021 læste følgende overskrift til en artikel på folkeskolen.dk, hvor folkeskolelærer Tenna Bay citeres for flg: ” Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden” Artiklen er forfattet af to journalister Freja Grooss Jakobsen og Camilla Jørgensen, der påpeger, at ”et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget”. Som engageret tysklærer over en lang årrække blander jeg mig således også i debatten med dette blogindlæg.

Uddød kompetence

Ovennævnte Tenna Bay begrunder sit synspunkt således:  "Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere”. 

Enhver, der kender bare lidt til sprogfagenes betydning i et dannelses- og uddannelsesperspektiv, vil vide, hvilken betydning det har at kunne begå sig på fremmedsprog.

Kommentarer

Artiklen fortsætter under banneret

Artiklen har da også til dags dato affødt ikke mindre end 61 kommentarer, hvoraf langt de fleste underbygger fagets betydning.

Lad mig blot referere til et par enkelte, der i den store sammenhæng er repræsentative: 

Berit Koehler skriver således: ”Det er meget tydeligt, at du (Tenna Bay) ikke er bekendt med tysk kultur. Jeg har været i erhvervslivet i mere end 40 år og jævnligt arbejdet med tyskere. De fleste tyskere ønsker en tysktalende samarbejdspartner. De vil til enhver tid foretrække en tysktalende”. 

Eller et længere indlæg af Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF, der udtrykker: ”Spørger du virksomhederne, er der efterspørgsel på kompetencer i fremmedsprog. Det samme siger diverse undersøgelser, også når det gælder danskernes behov for fremmedsprog i fremtiden, hvilket er mindst lige så vigtigt. Her peger pilen i én entydig retning – at vi faktisk generelt får brug for at kunne flere sprog herhjemme”.

Kommentar fra Grenzgenial

Til morgen læste jeg så et indlæg fra Grenzgenial på et af de sociale medier, hvor projektleder Adeline Raahauge Muntenjon udtrykker sig således:  ”Der var vi da liiige ved at få morgenkaffen galt i halsen over en vis artikel i folkeskolen.dk, hvor en lærer er klar til at give tyskfaget i grundskolen dødsstødet!! 

Vi har slet ikke lyst til at dele omtalte artikel, men vil hellere hylde de mange positive stemmer fra alle de engagerede tysklærere og øvrige tysk-interesserede. 

I gør alle og enhver et kæmpe stykke arbejde for at berige vores unge menneskers liv, identitet og evnen til at kunne "über den eigenen Tellerrand schauen"!

At lære et nyt sprog handler nemlig om udsyn. Udsyn som fremmer indsigt og selvindsigt i de relationer vi befinder os i, og i de fællesskaber vi er en del af. Men også indsigt, åbenhed og forståelse for de relationer og fællesskaber vi endnu ikke kender eller er en del af. 

Det kan i sidste ende nok ikke siges mere rammende end Johann Wolfgang von Goethe allerede sagde: "Wer fremde Sprachen nicht kennt, weiß nichts von seiner eigenen."

(Og udskift nu bare "Sprachen" med eksempelvis "Kulturen" eller "Identitäten")”

Da jeg kontaktede Adeline Raahauge Muntenjon for at få tilladelse til at citere indholdet i sin helhed, uddybede hun det blandt andet således: ”Vi kan bruge dette momentum konstruktivt og faktisk fortælle den svære historie, som er, at tysk og tyskfaget jo desværre ofte ses meget endimensionalt af de mennesker, der kan finde på at udtale sig på den måde Tenna Bay gør. Tysk er så ufatteligt meget mere end at beherske et grammatisk fejlfrit sprog. Den tyske tænkning har stor betydning for den danske dannelsestænkning, som folkeskolen og dens lærere burde være de første til at forstå og formidle, uanset hvilket fag de i øvrigt er uddannet i at undervise. Jeg tror der er nogle lærere i dag, som ikke har denne dannelsesopgave særlig præsent i deres daglige virke. Den visner lidt hen under fagfaglige målsætninger og logistik i en travl skolehverdag. De har sikkert mødt nogle af de afgørende pædagogiske og dannelsesteoretiske tænkere i deres uddannelse, men at disse tænkeres kulturelle ophav er tysk, går måske tabt.  Jeg kan godt følge Tenna Bay delvist, når hun kalder tysk et fortids-levn. For der ligger da enormt meget af den tyske dannelses- og i høj grad også sprogkultur i den danske fortid, som derfor har en ubetinget berettigelse i vores nutid. At kalde tysk et levn fra vores fortid er således i mine øjne ikke korrekt. Jeg mener det er tankevækkende, hvis hun som uddannet lærer mener, at denne fortid ikke er værd at bevare, dyrke og fremme - også i grundskolen. Man kunne velbegrundet bruge den aktuelle diskussion som anledning til at re-tænke og revitalisere tyskfaget grundlæggende. Det kunne tænkes, at det gav mening at forstå tyskfaget ikke kun som et sprogfag, men i langt højere grad end vi allerede gør i dag, som et kultur- og dannelsesfag. Det kræver nok en større politisk konsensus om "Was genau wollen wir eigentlich mit dem Fach Deutsch in Dänemark?", for det er åbenlyst svaret på dette spørgsmål, som efterlyses”.

Jeg må sige, at jeg personligt ikke vil være i stand til at udtrykke det klarere, end Adeline Raahauge Muntenjon her gør. Det er helt klart baggrunden for fagets fortsatte berettigelse.

Politisk opmærksomhed

At politikerne heller ikke helt har glemt faget og sproget tysk, ses i det igangværende arbejde med en ”Tysklandsstrategi” se evt:

”Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi – bakker de øvrige partier op?” : https://www.folkeskolen.dk/1859293/venstre-oensker-ny-tysklandsstrategi--bakker-de-oevrige-partier-op

”Folketinget behandler ny Tysklandsstrategi”: https://www.folkeskolen.dk/1860678/folketinget-behandler-ny-tysklandsstrategi

”Åbent brev til folketingets undervisningsudvalg!: https://www.folkeskolen.dk/1860155/aabent-brev-til-folketingets-undervisningsudvalg

”Partier ser behov for styrket tyskfag”:

https://www.folkeskolen.dk/1862192/partier-ser-behov-for-styrket-tysk-fag

Hvorfor tysk? – derfor!

https://www.folkeskolen.dk/1554960/hvorfor-tysk--derfor

Genau

Endelig har jeg lyst til at henvise til podcastserien på ”GENAU” på Radio 4, der på godt og ondt analyserer, hvad der sker i Tyskland, og hvordan vi i Danmark forholder os til tysk og tyskerne https://www.radio4.dk/program/genau/

Der er alt mulig grund til optimisme – og smerterne efter sparket har efterhånden fortaget sig.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.000 andre er allerede tilmeldt