Selv om eleverne er glade for at komme tilbage til skolen, så opstår der mange udfordringer, når skolen igen begynder.

Sådan lyder erfaringerne fra Børns Vilkår, der både driver Børnetelefonen, hvor børn ringer ind, Forældretelefonen og også Fagtelefonen for professionelle, der arbejder med børn.

Opkaldene handler i denne tid meget om corona-relaterede emner.

"Vi har rigtig mange snakke med børn på børnetelefonen, som dels er ved at være meget trætte af at sidde hjemme, men som også er meget bekymrede for, hvordan det bliver at komme tilbage til skolen. Spørgsmål som 'Har jeg nu vennerne som før?' 'Bliver klassefællesskabet det samme, når vi kommer tilbage?' fylder", siger børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår i uddannelsesafdelingen Sanne Lind.

Genåbning: 5.-8. klasse kommer i skole igen efter påske 

Familier har forskellige coronarestriktioner

Hun peger på, at forholdene i familierne har været meget forskellige under nedlukningen, og at det kommer til at præge dagligdagen, når eleverne kommer tilbage i skole. 

"Der er nogle børn, der er i familier, hvor det har været meget svært at se kammerater, mens der er andre familier, hvor der er færre restriktioner. Familiernes forskelligheder kan have skabt forskellige forudsætninger for børnene, så der er børn, der er bange for, om de venskaber, de havde før nedlukningen, stadig er der, når de kommer tilbage".

De forskellige holdninger til corona kommer til at smitte af på klassen og udfordre forældresamarbejdet, forudser hun.

"Jeg tror faktisk, at det bliver meget mere kompliceret end tidligere. Der er mange holdninger til den situation, vi står i. Det er i forvejen vanskeligt at få forældrene til at samarbejde om trivsel, og lige nu er det endnu sværere, for corona giver en ekstra dimension. Det kan skabe konflikter i klassen, når nogle må en hel masse, og andre ikke må. Men sådan er vilkårene".

På Fagtelefonen har Børns Vilkår ikke fået mange henvendelser, men dog nogle efter de mindste elever kom i skole.

"Det handler om, at legerelationerne giver problemer. Der er nye barrierer og forhindringer. Forældrenes forskellige tilgang til situationen kan forplante sig til konflikter ned i børnehøjde. Derfor er det vigtigt, at man har et budskab til forældrene om, at alle gør deres bedste. Der skal gøres en ekstra indsats for at sikre en god kommunikation til forældrene".

Børns Vilkår har lavet en budskabsvideo til forældre, som lærere kan dele, så forældrene bliver gjort opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe med at få klassens fællesskab til at fungere i en presset coronatid. 

 Ny teststrategi: Store skoleelever skal testes to gange om ugen på skolen 

Genstart klassefællesskabet 

I det hele taget råder Sanne Lind lærerne til at have meget fokus på trivsel og fællesskab, når eleverne kommer tilbage.  

"Der skal være et strategisk fokus fra skolens side helt oppe fra om at have fokus på trivsel og genskabelse af fællesskaber. Fællesskabet er under pres, fordi eleverne ikke har været sammen i lang tid. Vi taler om socialt vacuum. Relationer er sat ud af spil, og mange er utrygge. Det skal man som skole gribe. Men det kan også ses som noget positivt. Man får en mulighed for at genstarte", siger Sanne Lind.

Hun understreger, at det ikke blot skal være op til klassens kernelærere at genstarte fællesskabet. Det skal være en del af alle fag.

"Der er i skolen meget fokus på at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Når eleverne kommer tilbage, bør man være endnu tydeligere i klasseledelsen og som lærer altid sikre gruppedannelse. Eleverne har helt klart øget usikkerhed og øget angst for at falde udenfor".

Digital mobning fylder mere under corona 

Et andet element, som lærerne skal være opmærksomme på, når eleverne i 5. - 8. klasse vender tilbage efter påskeferien, er, at onlineundervisning og socialt samvær i digitale universer har ført til en stigning i digital mobning, vurderer Sanne Lind.

"Der har været en hård tone på nettet, og de lukker hinanden ude fra de digitale fællesskaber. Nu kommer de tilbage på skolen, men de holder ikke op med at være på de digitale platforme. Så nu skal man inkorporere det fysiske med det digitale. Og noget der måske begynder i skolen, fortsætter på Snapchat og Tiktok", siger hun.

Fra fagtelefonen har hun også eksempler på, at lærere har været meget opmærksomme på den digitale mobning i onlineundervisningen.

"Der var en lærer, der var meget bevidst om de tekniske indstillinger. Det var vigtigt, at eleverne ikke kunne mute hinanden eller smide hinanden ud af gruppearbejde. Den lærer var virkelig dygtig til indstillinger, men det er ikke nødvendigvis alle, der har de kompetencer til at skabe rammerne for digitale fællesskaber. Og det skaber stor utryghed, når eleverne kan mute hinanden i undervisningen".

Selv om lærerne har fulgt eleverne digitalt, er der meget, man ikke kan fange ved at se ansigter på en skærm. Derfor opfordrer Sanne Lind lærerne til at mærke særligt efter, hvordan alle elever har det.

"Man skal have et særligt blik på de børn, som man tænkte kunne være i udsatte positioner. Vi ved også fra de samtaler, vi har haft, at der er børn, som synes, de havde et dejligt fælleskab før, men nu er udsatte. Derfor skal man have blik for nogle elever, som man tidligere ikke behøvede have blik for. Så der skal virkelig mærkes efter", siger Sanne Lind.