Vores formand, Gordon Ørskov Madsen, holdt en særdeles god tale (18:50-29:00), da han motiverede sin ansøgning til kongressen om at blive ABCs efterfølger. Bl.a. taler han i mange former om fællesskabet. Og om hvordan vi skaber gode (arbejds-)liv, som vi kan holde til. (GØM taler om lærer-Arne/Anne ca. omkring 24:45 i talen)

https://www.youtube.com/watch?v=UlblpOUANIo

Når nu vi sidder i møder med landets skoleledelser og implementerer A 20, overvejer jeg om ikke det var en ide, at lade det grå guld og de-nyuddannede få tid sammen fra næste skoleår af?

Jeg har været aktiv i foreningsdanmark og foreningssydslesvig hele mit liv. En udfodring mange foreninger og organisationer har, er at skabe gode overgange i samarbejdet mellem generationerne og lade dem/os få gavn af hinandens forskellighed.

F. eks var der i en af de klubber, jeg har siddet i bestyrelsen i tilbage i 00erne et hul i aktive medlemmer fra de 60+ og ned til de 30-årige og så igen hul fra 30 til de 17-18 årige. Altså ingen fra de aldersmæssige led, der havde roller i foreningen. Det er den sikre vej til en døende forening.

I A 20s skoleplaner kunne man lade 60+ være en slags mentorer for de nyddannede. Og dermed give begge en højere forberedelsesfaktor end os andre og give dem en ramme de kunne mødes i. De unge kan IT, har sandsynligvis energi og idealer. 60+ har nærmest med sikkerhed overblik, kritisk sans og rutine i en meget bred vifte af viden og færdigheder.

De seneste år har jeg som TR talt med en del nyuddannede lærere. Fælles for dem alle er at de ikke føler sig forberedte i nærheden af godt nok i over 50 % af lektionerne. Nogen ville mene, at det er et vilkår og at man må igennem det kolde følelsesbad for at komme styrket om på den anden side. Det er der sikkert noget ræson i. Men når nu A 20 særligt fremhæver hensyn til 60+ og nyuddannede, kunne en model jo være at lade dem mødes og berige hinanden med deres forskellighed? Til gavn for os alle.

Rent tidsmæssigt bør det være i en sænkning mht. undervisningsforpligtelsen og den frigivne tid kunne bruges på indføring i traditioner, kultur, praksisser og samtaler om mulige løsninger på (fælles) udfordringer. Den demokratiske samtale er sjældent dårligt givet ud.

Ideens chance kræver selvfølgelig, at der er opbakning til den i lærerstabene, når ressourcerne skal prioriteres på skolerne. Jeg kan godt se det for mig på f. eks Odinskolen, hvor vi bliver lærere i alle aldre.