Blog
0   11

Klik – kontakt

Abonner på nyt om eTwinning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

eTwinning er: netværk, kompetenceløft, værdi-skabende, samarbejde med Europa, wauw, inspiration, webinarer, videndeling, udsyn, professionel, troværdig og et pust i hverdagen fortæller Lene og Camilla fra 10iCampus, Varde.

10iCampus er både lokalt, nationalt og internationalt kendt for skolens internationale linje samt store arbejde med at understøtte elevernes interkulturelle kompetencer gennem Erasmus- og eTwinning-projekter. I 2020 modtog 10iCampus EU’s anerkendelse som eTwinning-skole ”og så skal man jo kunne leve op til det prædikat,” fortæller Camilla Højlund Hansen. 10iCampus arbejder strategisk, de har udarbejdet en action-plan for inddragelse og brug af eTwinning, udfærdiget en ”netiquette” og fejrer hvert år Europæisk Sprogdag den 26.09. Derudover samarbejder alle skolens lærere og deres europæiske kolleger om stort og småt på eTwinning.

10iCampus manglede en kontaktskole i Europa, hvor lærerne kunne komme på job-shadowing og få inspiration og ny viden om arbejdet i professionelle læringsfællesskaber. ”Men hvordan finder vi en kontaktskole?” lød spørgsmålet i en fælles kaffepause på lærerværelset. Svaret blev et hurtigt opslag på ”Partner-forum” (eTwinning-platformen), hvor flere europæiske skoler fra Italien, Grækenland og Spanien svarede og meget gerne ville videndele og invitere inden for til job-shadowing, fortæller Lene Dall Berthelsen (skolens internationale koordinator, engelsklærer og eTwinner) og Camilla Højlund Hansen (engelsklærer og erfaren eTwinner). De takkede ja til den italienske skole og sendte tre lærere på job-shadowing i Taranto med de Erasmus-midler, som skolen havde fået tildelt.

Artiklen fortsætter under banneret

 

På baggrund af dette besøg, det professionelle samarbejde og det nye netværk med fokus på styrkelse af skolernes professionelle læringsfællesskaber spirede ideen til en ansøgning om et Erasmus-KA2 projekt frem. Ansøgningen blev udfærdiget, afsendt og godkendt med overskriften:

”Meeting Cultures Beyond Stereotypes”. Det giver mulighed for at ca. 16 elever og 2 lærere fra hvert land (Danmark, Grækenland, Italien og Spanien) mødes i det 2-årige projekt og bl.a. arbejder med kulturmøder og stereotyper – på engelsk, så eleverne samtidig får styrket deres fremmedsprogskompetencer.

Corona udfordrer alle. De fysiske rejser er ikke mulige, så derfor rejser eleverne virtuelt via eTwinning-platformen. Camilla fortæller, at projektet Meeting Cultures Beyond Stereotypes blev oprettet på eTwinning og fik sit eget TwinSpace,  hvor alle elever er aktive. De deltager i grupper, mødes online, har oprettet deres egen eTwinning-profil med avatar og løser forskellige opgaver. 10iCampus har erfaret, at lærerne i Sydeuropa er virkelig kompetente på IT-fronten og skarpe til eTwinning – især nu hvor alle har været lukket ned. I uge 10 mødtes lærere og elever fra de 4 lande online. Lærerne havde i fællesskab planlagt denne sociale event, hvor eleverne skulle lære hinanden at kende – på tværs af grænserne. Eleverne forberedte en intro til hvert land, arbejdede i grupper, deltog i quizzer og online-lege med reference til emnet om ”Meeting Cultures Beyond Stereotypes”.

Ifølge Camilla, skal man turde online-kaos! Selv om alle var meget begejstrede for arrangementet, så blev det lidt et kaos med over 60 aktive deltagere.

Lige nu foregår alt samarbejde online, men når Corona ikke længere medfører lukkede grænser, skal eleverne mødes face-to-face.

Lene underviser også i engelsk og fortæller, at de Erasmus- og eTwinning-projekter, som 10iCampus deltager i lige nu, er en del af undervisningen i valgfaget Super Engelsk og på Den Internationale Linje. De projekter, som 10iCampus tidligere har været en del af, involverer flere fag og elever i forskellige kombinationer, så som engelsk, udsyn til verden (samfundsfag), elevrådet m.v. Når skoleåret slutter, og eleverne får overrakt deres eksamensbevis, får eleverne fra Den Internationale Linje og Super Engelsk et særligt certifikat for deres aktive deltagelse i de internationale skoleprojekter.

På spørgsmålet ”hvorfor” eTwinning og Erasmus svarer både Camilla og Lene:

”Det giver stor værdi for skolen og for lærerne, som altid er up-to-date, deltager i anderledes kurser, får ny international inspiration og kompetenceløft i en europæisk kontekst.” Lærerne netværker, deltager i nogle af de webinarer, som udbydes på eTwinning og bliver løbende mere dus med EU-platformen.

For eleverne er eTwinning altid et velkomment afbræk i skoledagen. De får mulighed for at bruge deres sprog på andre måder, og lærer og erfarer en masse om andre europæiske kulturer, og deres interkulturelle kompetencer bliver i høj grad sat i spil. På 10iCampus oplever både Lene og Camilla, at eleverne viser interesse for at deltage i eTwinning-projekter og specielt projektet ”Meeting Cultures Beyond Stereotypes”. Eleverne jubler over den autentiske kommunikation med jævnaldrende europæere. Camilla fortæller, at især drengene er begejstrede for eTwinning, hvor de skal bruge deres fremmedsprog ”i den virkelige verden”, forstå og blive forstået. Eleverne aktiverer desuden deres passive sprog og får wauw-oplevelser, der giver ”mod på verden” samt højner deres selvværd.

Lene tilføjer, at også forældrene bliver nysgerrige på eTwinning, da Corona jo har betydet hjemmearbejde for rigtig mange familier, som så har kigget eleverne fra10iCampus over skulderen, når de er i kontakt med deres europæiske jævnaldrende.

eTwinning – blot et KLIK og så KONTAKT - giver udsyn til Europa.

 

  • 10iCampus har eksisteret siden 2011 og har omkring 120 elever.
  • Faglighed, selvværd, nærvær og trivsel er de 4 værdiord for 10iCampus.
  • 10iCampus er en del af Varde Campus med 1200 elever.
  • Går man i Fokus10 eller Gym10 har man linjedag hver tirsdag. Her kan eleverne deltage på Performancelinjen, Adventurelinjen, Science-linjen og den Internationale Linje.
  • 10iCampus har været en del af internationale projekter lige siden 2011.
  • I 2020 blev 10iCampus eTwinning-skole.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.733 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.017 andre er allerede tilmeldt