Grundtvigs spor i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan godt være, at mange ikke længere forbinder N.F.S. Grundtvigs skoletanker med folkeskolen. Ikke desto mindre tegner der sig en arv fra ham, som har sat sig tydelige spor i folkeskolens formålsparagraffer. Hvad er det for en arv, og hvordan gør den sig gældende i dag? Og kan vi bruge den til noget? Det udforsker Thorstein Balle, cand.pæd. i pædagogik og tidligere forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup i podcasten "Grundtvigske stemmer", hvor han giver et historisk indblik i folkeskolen og arven fra Grundtvig, og formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Katja Gottlieb sætter arven i spil i forhold til det at være lærer i dag.

Hør podcasten: grundtvig.dk/grundtvigske-stemmer/