Debat Social arv
3   6

Ulighed, demokrati, fællesskab og skole

Et af de spørgsmål, der har rejst sig under de seneste måneders nedlukning, er elevernes mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder inden folkeskolens eksamen. Har betingelserne været fair? Kravene i prøverne er justeret i relation til situationen, og generelt i samfundet er der forståelse for den situation, skolerne og eleverne er i. Det gælder også de ungdomsuddannelser, der skal modtage eleverne. Alle er så at sige "i samme båd", når det gælder de ulige vilkår, der er opstået som konsekvens af coronanedlukningerne.

Men hvad med den ulighed, som hersker - også når der ikke er corona? Den, der handler om, hvorvidt ens forældre har lang eller ingen uddannelse?

Artiklen fortsætter under banneret

Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal beskriver folkeskolens opgave med at bryde den såkaldt negative sociale arv. Her har folkeskolen en meget vigtig opgave. Ikke kun fordi alle børn fortjener at opnå et niveau for kundskaber og færdigheder, der giver dem muligheder i livet, men også fordi viden fra folkeskolens fag skal være grundlag for kritisk stillingtagen og deltagelse i demokratiet.

Demokrati er meget mere end at stemme på et parti cirka hvert fjerde år. At deltage i demokratiet er også at kunne vurdere politiske strømninger og udtalelser og reflektere over dem i en større sammenhæng.

Ytringsfrihed er en bærende del af demokratiet og folkestyret, men hvis borgere i et demokrati ikke i tilstrækkelig grad kan se bag om ytringerne og vurdere deres konsekvenser, så er der frit spil for demagoger og det, der er værre.

Evnen til at vurdere konsekvenserne af de mundrette paroler, som har ført til blandt andet Brexit og Trump, skal ikke kun være til stede på cafeer, universiteter og i kulturparnasser i London, København og New York. Ulighed i uddannelsesniveau fordeler sig også regionalt, men deltagelse i demokrati er for alle - uanset uddannelse. Ellers er det ikke demokrati. Kritisk dømmekraft og modstandsevne mod demagoger er ikke noget, man skal tage en akademisk uddannelse for at besidde. Det er hverken en forudsætning eller en garanti for demokratisk sindelag. De mænd, der planlagde holocaust, havde alle lange akademiske uddannelser.

Vi skal have "alle med" i folkeskolen - men ikke med enøjet fokus på målbare færdigheder, for så misser vi det væsentlige, nemlig at kundskaber, færdigheder og viden fra fagene skal danne grundlag for personlig udvikling og stillingtagen til fællesskabets fremtid. Det handler om værdier, om fællesskab, om ytringsfrihed med respekt for andres holdninger - og ikke mindst for mindretallet. Det, vi også kalder demokratisk dannelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ