Blog
2   5

Social kontrol

Abonner på nyt om Imperfectus i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Social kontrol i hverdagen

Social kontrol er processer, der sikrer, at værdier og normer overholdes og opretholdes. Det kan ske i form af fængsling, hvis man bryder regler eller i form af negative sanktioner. Mennesker, der bryder sociale normer får også at vide, hvor grænsen mellem acceptabel og uacceptabel adfærd går.

Sociale myndigheder, skoler og institutioner griber ind over for bestemte former for adfærd og udøver derved også social kontrol. Et eksempel kan være når myndigheder vurderer, at forældre til et barn ikke yder nok omsorg for sit barn. Det kan resultere i sanktioner fra de sociale myndigheder, der kan ende i en tvangsanbringelse eller hvis sagsbehandleren stopper udbetalingen af kontanthjælp fordi den pågældende ikke har ansøgt jobs eller anden form for aktivering. Naboen, der opdrager på kvarterets børn eller den lokale betjent, der også sætter aftryk på de lokale børn og unge. Det er også social kontrol. 

Artiklen fortsætter under banneret

Når elever ikke handler hensigssmæssigt i skolen, reageres der. Hjælper en italesættelse ikke, kan der komme sanktioner fra skolens side i form af at forældre, psykolog, SSP og andre eksterne samarbejdspartnere involveres med henblik på, at konkretisere bestemte mål i fremtiden, som skal nås. Mål af opdragende karakter. 

Når vi forsøger at irrettesætte de, der ikke indordner sig samfundets spilleregler - både skrevne og uskrevne regler, kalder man for symbolsk vold (Bourdieu). 

Dominansen anses dog for, at være legitim fordi den hviler på eksisterende sociale strukturer i samfundet, og dette vil resultere i, at børn/unge over tid øger deres habitus, hvilket harmonerer med den dominerende symbolik i samfundet. Det betyder, at de dominerende påfører den dominerede de forestillinger, som stemmer overens med det omgivendes samfunds forestillinger. Hvis dette ikke hjælper kan samfundet påføre den enkelte en etiket som social afviger. Det vil sige at vedkommende stigmatiseres. Sociologen Goffman skelner mellem tre typer af stigma:

  • Stigma på grund af fysiske defekter
  • Stigma på grund af karakterbrist
  • Stigma på grund af etnisk tilhørsforhold

 

Goffman understreger, hvor stor en indflydelse et stigma har på den pågældendes selvopfattelse, men også, at det er konteksten, der er vigtig, da vi alle er potentielle afvigere. Goffman mener, at individet også selv har indflydelse på stemplingsprocessen.

Sunma summarum er social kontrol derfor processer, der sikrer, at værdier og normer overholdes og opretholdes i vores samfund. Overholdes normer og værdier ikke, sker der en stigmatisering af individet og vedkommende vil leve som social afviger. En, som ikke rigtig passer ind!

 

kilde og inspiration: Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv af Carsten Schou og Carsten Pedersen.

Bourdieu for begyndere af Lisanne Wilken


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.463 andre er allerede tilmeldt