Anmeldelse Unge
0   19

Virkelige historier om virkelige mennesker

Med denne serie fortalt af unge mennesker, der på egen krop har oplevet masser af svigt og misbrug, kan læselysten hos de ældste elever måske vende tilbage. Bøgerne er barske, men der er håb til sidst.

Mille

Fakta


Titel
Mille

Forfatter
Louise Roholte

Pris
250

Sider
168

Serie
True stories

Forlag
Gads Forlag


Titel
Kasper

Forfatter
Louise Roholte

Pris
250

Sider
158

Serie
True stories

Forlag
Gads Forlag

I serien "True stories", som er udarbejdet i samarbejde med Ungdommes Røde Kors, findes der indtil videre to bøger. Begge bøger er ifølge bagsideteksten blevet til på den måde, at hovedpersonerne har fortalt deres historie til forfatteren Louise Roholte. Hun har, ud over at skrive tekster til ugeblade, skrevet mange børne- og ungdomsbøger og har været nomineret til Orla-prisen for "Provinspiger" i "Sommerfugleserien".

Artiklen fortsætter under banneret

I "Kasper - mit liv som børnehjemsbarn" følger vi hovedpersonen, fra han er en fem år gammel, forsømt dreng, der bor med sin bror, mor og papfar. Vi følger ham under hans opvækst på et skole- og behandlingshjem, til han i en alder af 23 år er i gang med en uddannelse.

"Mille - min vej væk fra stofferne" handler om en pige, der ikke trives i skolen, føler sig udenfor, og som kommer længere og længere ud i sit misbrug - ikke kun af alkohol, men også af hårdere stoffer. Vi følger hende, til hun er 18 år og i gang med social- og sundhedsuddannelsen.

Handlingen er opbygget kronologisk i begge bøger, og det, der driver handlingen, er, hvad der sker med hovedpersonen. Læseren vil gerne vide: Hvordan klarer han eller hun det? Lykkes det at bryde den sociale arv? Begge bøger slutter med et håb. Både Kasper og Mille uddanner sig og har både fået mod på og en tro på fremtiden.

Bøgerne indeholder korte kapitler, hvor overskrifterne oplyser måned, årstal og alder på hovedpersonen. Sproget er letlæseligt og indeholder en del direkte tale.

Læselysten hos børn og unge er dalende og har været det i lang tid. Med disse to bøger får læseren barske og letlæste historier fra det virkelige liv, som ofte efterlyses. Samtidig indeholder de begge positive slutninger med et lys for enden af tunnelen. Forhåbentlig kan disse bøger bringe lidt af læselysten tilbage hos nogle børn og unge.

Anbefales fra 7. klasse til dem, der gerne vil læse socialrealistiske bøger med afsæt i virkelige historier og personer, og som samtidig ikke er for svære.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.592 andre er allerede tilmeldt