Debat
1   50

OECD læringsskole-maskinen kom, så og sejrede…

…og selvom lille tue sommetider kan vælte stort læs, så er det ikke tilstrækkeligt til at få ændret læringsagendaen –  at få slettet det hjemlige ord ´læringsmålsstyring´ fra ministeriet.

Hvis man går ind på Ministeriets hjemmeside og gennemgår fagene, er det helt utvetydigt læringsagendaen, der – også efter at ordet ´læringsmålsstyring er slettet – slår igennem. Alle fag er opdelt i kompetenceområder- og kompetencemål; der er ikke reelt ændret noget som helst, altså bortset fra termen læringsmålsstyring.

Det samme gælder universiteterne, se fx Steen Nepper Larsens og Tine Fristrups analyse af læring og sammenhængen med konsumsamfundetskrav: https://www.forskerforum.dk/debat/trivselsuniversitetets-uforsonlige-kamp-mod-det-uforstaaelige

Artiklen fortsætter under banneret

Læringsmålstyring har på ingen måde sluppet sit greb i den danske uddannelsesverden, og skønt det værdsættes, at nogle fra læreruddannelsen, som i denne debat har ytret sig, er ærlige og siger, at de er i tvivl, så synes jeg, at det er lidt underligt, at fx Benny bang Carlsen fra Aarhus læreruddannelse går ud offentligt og fortæller noget andet, end det, der rent faktisk er lovtekst og som rent faktisk sker, se debattråden https://www.folkeskolen.dk/1868068/syv--maaske-diskutable--oversaettelser-af-enkeltord#1868261…?

Hele vores uddannelsessystem, med lærings-agendaen, i dag er i fællesskab og i dybden iværksat og udarbejdet ud fra både Bologna-processen og OECD-aftaler. Det er en ´kæmpe-maskine´, som er startet for 20-30 år siden, og som har en enorm økonomisk industri med i kølvandet; med erhvervslivets utvetydige og stærke profit-interesser. Dette ændres ikke ved at ændre et lille dansk ord ´læringsmålsstyring´.

Dette indebærer ikke, at kampen om sproget og hvordan sproget anvendes, ikke er vigtig!  Men denne kamp bør tages sideløbende med den politisk-demokratiske kamp. Og dermed bør kampen sideløbende tages samtidig med, at samtalen og dialogen om, hvilke interesser og hvilke ønsker og hvilket formål, der henholdsvis er, når man vil have en læringsskole – overfor at ville have en skole med pædagogik og undervisning. (Dette sidstnævnte har jeg arbejdet med siden 2013, se evt. artikler, interviews m.v. på min hjemmeside).

Bologna-processen er betegnelsen for et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa. Baggrunden for processen er Bologna-deklarationen, der blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministre for i alt 29 europæiske lande. https://ufm.dk/uddannelse/internationalisering/internationalt-samarbejde-om-uddannelse/bologna-processen

OECD tilbød i foråret 2003 Danmark mulighed for at deltage i et "pilot-review" af den danske grundskole. Undervisningsministeren tiltrådte dette forslag fra OECD. Den tidligere direktør i det svenske Skolutveckling, Mats Ekholm udarbejdede en baggrundsrapport til brug for reviewet […] Rapporterne skønnes at kunne bidrage til at understøtte debatten om, hvordan den danske folkeskole kan udvikles og blive bedre til at udruste alle børn med de faglige og personlige kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne klare sig i fremtidens samfund. http://static.uvm.dk/publikationer/2004/oecd/hel.html

Tal med lærerne, børnene og forældrene – det er læringsvirkeligheden, der gør sig gældende, hver dag: Konkurrence, tests, lærings-afrapportering, kort sagt med OECD´s og Bologna-aftalerne´s utvetydige indvirkning –  med ønsket om ensretning mod læring, tests og målbarhed –  er på fuld udblæsning i dag implementeret i alle dele af Danmarks uddannelsesverden; det er ingen, absolut ingen politiske tegn på, at dette ønskes ændret, tværtimod.

Der er for mig kun én vej frem, det vil sige én vej for at komme ud af læringsagendaen: At lærere, forskere, forældre, journalister, fagforening m.fl. utvetydigt, vedholdende og stædigt arbejder i en politisk, ansvarlig og demokratisk anlagt kamp for bredt, og i dybden, at oplyse, kritisere, gå i dialog om læringsskolens konsekvenser – og om det, der bør sættes i stedet.

Skolen, og uddannelse generelt, er en del af samfundet og klarer ikke at skabe forandringer uden en fælles politisk demokratisk, ansvarlig bevidsthed og kamp. 

Men måske ønsker man, de fleste, at fastholde  læringsskolen: Med ensrettende målbarhed, læringsagendaens topstyrede digitalisering, læreren som serviceperson til børns og unges læringskompetencer og læringsudbytte?

Sagt med mere ligefremme ord: OECD- læringsskolen kom, så og sejrede…og det er godt…?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ