Blog
0   11

Det bliver ikke nemt for alle elever at vende tilbage i skole

Abonner på nyt om Frederik Germann i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det bliver ikke nemt for alle elever, når de igen skal vende tilbage i skole. For nogen vil det være det bedste og for andre vil det være svært, at skulle tilbage - fordi det er så længe siden.

Forleden mødtes jeg med trivselsgrupper i min 8.klasse, hvor jeg er klasselærer. Vi mødtes alle, men fuldstændig efter bogen ift. regler og restriktioner. Det var et glædeligt gensyn for mig og for flere af eleverne – men for flere af dem blev der nævnt, at det faktisk var en smule ’’akavet’’ at se hinanden igen. Dette vil jeg mene er en af mange følgevirkninger fra de sidste fire måneders hjemsendelse fra skolen. Det var et helt tydeligt signal om, at der venter et kæmpe arbejde rent trivselsmæssigt udover det faglige arbejde, som der helt sikkert også vil være meget reparationsarbejde i. Flere af eleverne er nogen, som ellers fungerer rigtig godt i klassefællesskabet normalvis, men som oplever i stigende grad ensomhed og det at man ikke har været i samme rum i månedsvis, hvilket gør det mere fremmed.

Jeg kan selv skrive under på, at det er gået over gevind ift. at være hjemsendt. Savnet til hverdagen, rutinerne, arbejdspladsen, kollegerne og specielt eleverne. Eleverne som man slet ikke har den samme føling af socialt. Det er nemlig meget nemmere for eleverne at ’’gemme’’ sig på Teams, hvis nu de har haft en elendig morgen, eller har det rigtig skidt.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er gået over fire måneder siden, at eleverne sidst var i skole og det er også på tide, at kigge på løsningen om at få dem tilbage igen. Der er i min optik ikke meget vigtigere end, at vores børn og unge har en fast hverdag og rutine. Vi skal i vores pædagogiske overvejelser have med, at det bliver tungt for mange at blive inkluderet i et klassefællesskab igen. Det vil for nogen være noget, som kommer helt af sig selv – mens det for andre, som har været vant til at sidde derhjemme og kun se få venner, vil være en svær omgang. Eleverne er vant til lidt over en måneds adskillelse i sommerferien og ikke fire måneder.

Der skal ydes særlige indsatser til de mange, som det vil være svært for og der skal være fokus på at kunne få alle inkluderet tilbage i et klassefællesskab. Fællesskabsfølelsen er langt fra den samme virtuelt, som den er i det fysiske klasselokale.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ