Blog
13   22

Hvorfor sprogdidaktik?

Abonner på nyt om Center for Grundskoleforskning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet her deres bud på.

Skrevet af Annette Søndergaard Gregersen, docent (KP) & Line Krogager Andersen, postdoc (SDU)

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale, og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

På tværs af sprog

Artiklen fortsætter under banneret

Men sprogdidaktik handler ikke kun om engelsk, tysk, fransk og spansk; den rækker også ind i undervisningen i dansk og dansk som andetsprog, og knytter sig til sprogenes rolle i skolens øvrige fag. Derfor har vi i det fokusområde vi kalder Sprogdidaktisk Fokus i Center for Grundskoleforskning, valgt at fokusere på sprogdidaktikken bredt, på tværs af skolens sprogfag. Dette valg bygger bl.a. på det slægtskab vi ser imellem fagene i kraft af deres parallelle indholdsområder sprog, kultur og litteratur, og dels på vores forståelse af elevernes sproglige ressourcer som ét sammenflettet repertoire på tværs af fag og sprog.

Mange sprogdidaktiske problemstillinger har relevans på tværs af sprogfag. Når man fx fra et forskningsperspektiv interesserer sig for hvordan elever motiveres for at lære nye sprog, er dette et spørgsmål som med fordel kan belyses af erfaringer fra både tysk-, fransk-, spansk- og engelskfaget. Og når man interesserer sig for elevers udvikling af fagligt ordforråd, er spørgsmålet lige relevant for dansk, dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag, ligesom forskning har vist, at elever kan overføre både viden, arbejdsformer og sproglige forholdemåder fra et sprog(fag) til et andet (jf. eksempler i litteraturlisten nedenfor).

Sprogfagenes fælles udfordringer

En anden årsag til at arbejde sammen om sprogdidaktisk forskning på tværs af fag og institutioner er at mange sprogfag står overfor fælles udfordringer i form af et lavt timetal i grundskolen, manglende udbud, indbyrdes konkurrence og elevers fravalg af sprogfag ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Med folkeskolereformen i 2013 skulle sprogfagene løftes ved hjælp af en tidligere sprogstart. Imidlertid blev den tidligere sprogstart ikke fulgt op af en tilsvarende forøgelse af det samlede timetal, med den konsekvens at de ekstra timer i indskolingen og på mellemtrinnet i et vist omfang blev modsvaret af færre timer i udskolingen.

Samtidig forringes udbuddet af sprogfag på alle uddannelsesniveauer fra grundskole til universitet. På grundskoleniveau betyder det, at færre skoler tilbyder eleverne et valg mellem tysk og fransk som andet fremmedsprog, mens muligheden for at vælge spansk som valgfag begrænses af pladsmangel på skemaet. Retten til undervisning i andre modersmål end dansk er indsnævret til sprog fra EU- og EØS-lande (altså EU plus Island, Lichtenstein og Norge), og andre sprog end disse er i praksis henvist til at udbydes som valgfag. Vi ser dette tab af mangfoldighed som et problem både for den enkelte elev hvis valgfrihed indskrænkes, og for samfundet, der oplever et videns- og kompetencetab.

Hvis mange taler mindst to sprog udover deres modersmål (som det bl.a. er EU’s målsætning, at borgerne skal gøre), forøger det befolkningens samlede muligheder for at engagere sig i og kommunikere med verden uden for Danmark. Og hvis disse to sprog ikke er de samme for alle, udvides den samlede videnshorisont betragteligt. Hvis befolkningens sprogkompetencer indsnævres til engelsk og dansk, indskrænkes blikket derimod til den engelsktalende verden, med et betragteligt tab af nuancerigdom til følge.

Derfor interesserer vi os i Sprogdidaktisk Fokus for, hvordan vi kan skabe flere sprogvalg for alle elever i grundskolen, idet vi ser sproglig mangfoldighed som en styrke både for samfundet og for den enkelte.

Sprogdidaktisk forskning

Derudover interesserer vi os for, hvordan vi kan skabe forskning for, om og med grundskolen inden for forskellige sprogdidaktiske emneområder. I den forbindelse lægger vi vægt på forskningsspørgsmål, der både kan generere viden til berigelse af forskningsfeltet og konkrete bidrag til udvikling af god sprogundervisning i grundskolen, samt forskningsdesigns med en høj grad af praksisforankring og praksisrelevans og tilstræber et ligeværdigt samarbejde med de skoler, lærere og andre partnere, der tager del i vores projekter.

Gennem engagerende drøftelser mellem repræsentanter fra sprogfagene på alle landets professionshøjskoler og sprog- og uddannelsesvidenskabelige forskningsmiljøer på SDU og AU, ønsker vi i Sprogdidaktisk Fokus at skabe en grobund for sprogdidaktisk forskning og udvikling, der er forankret i tværgående problemstillinger og bidrager til ny viden til gavn for alle sprog i skolen.

 

Baggrundslitteratur:

Om EU’s målsætninger for sproglig mangfoldighed:

Europa-Kommissionen. (2008). Sproglig mangfoldighed i Europa. EU og sprog. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

Om flersprogede repertoirer:

Holmen, A. (2019). Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen - fra problem til potentiale. I A. Søndergaard Gregersen (Red.) Sprogfag i forandring: pædagogik og praksis (3. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Laursen, H. P. (2019). Tegn på sprog: Literacy i sprogligt mangfoldige klasser. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Om at trække på sproglige ressourcer på tværs af sprog og fag:

Gunning, P., White, J., & Busque, C. (2016). Raising learners' awareness through L1-L2 teacher collaboration. Language Awareness, 25(1-2), 72-88.

Krogager Andersen, L. (2020). Tværsproglighedens veje. Om sproglig bevidsthed, tværsproglighed og didaktisk forandringsarbejde i en folkeskolekontekst. (Ph.d.-afhandling). Aarhus Universitet. ebooks.au.dk/aul/catalog/book/361

 Foto: CDC /Unsplash


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
993 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.591 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.756 andre er allerede tilmeldt