Blog
0   4

Elevinddragelse styrker uddannelse i klima og bæredygtighed

Abonner på nyt om Den Grønne Rygrad i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Erfaring viser, at når elever bliver inddraget i undervisningen, styrker det deres engagement, ejerskab og handlekompetence. Det går godt i spænd med projektbaseret klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen. I Den Grønne Rygrad har vi fulgt med på sidelinjen af konkrete undervisningsinitiativer, hvor elever inddrages. Gennem observationer og interviews med eleverne har vi fået et kig ind i sammenhængen mellem motivation, læring og elevinddragelse.

I Den Grønne Rygrad mener vi, at undervisning i klima og bæredygtighed skal værne om og udvikle elevers motivation for handling og deres demokratiske deltagelse i den grønne omstilling. Ved at bruge elevinddragelse som didaktisk redskab i undervisning i klima og bæredygtighed kan der støttes op om elevers tillid til deres egen mulighed for at gøre en forskel. Som det siges af en elev fra 7. klasse: ”Det giver selvtillid når man har den dér følelse af, at når jeg siger, at noget skal gøres, og jeg arbejder for det – så kan det også blive gjort!”

 

Elevinddragelse motiverer

Et af de undervisningsforløb vi har fulgt, er et projekt blandt 2./3. klasse elever på Dansborgskolen i Hvidovre, “Projekt Kloden”. Her var det op til elevernes fantasi, kreativitet og samarbejde at udvikle løsninger til forskellige verdensmål, bygge dem og montere dem på en fælles træ-/papmache-model af jordkloden. Eleverne var fra forløbets start med til at beslutte: Hvilken klima- eller bæredygtighedsrelateret udfordring skal vi tage udgangspunkt i? Hvilke metoder skal vi bruge? Hvilke mulige løsninger kan man finde på? Hvordan og for hvem skal de præsenteres? 

Artiklen fortsætter under banneret

Dette eksempel på elevinddragelse i projektbaseret undervisning var gennemsyret af motivation og lærelyst. Som observatør på sidelinjen kunne man for eksempel høre elever sige “jeg kunne lave Projekt Kloden til klokken den var 12 om natten!” og “når jeg skal lave Projekt Kloden så glæder jeg mig virkelig”. Det var tydeligt, at elevernes forståelse for og engagement i bæredygtighed blev gradvist øget i takt med deres arbejde med at udvikle, designe og beslutte, hvordan Kloden skulle se ud, og hvad budskabet med den skulle være.

 

Vigtigt for elever at handle og blive lyttet til

Gennem elevinddragende og projektbaseret tilgang til klima- og bæredygtighedsundervisning kan elever møde en løsningsorienteret og lokal vinkel på globale, abstrakte problematikker. De elever, vi har talt med, lægger da også netop vægt på, at få mulighed for at “gøre et eller andet med hænderne, så man kan mærke, at man gør en forskel” (elev, 7. klasse). Samtidig er det vigtigt at få følelsen af at blive hørt og taget seriøst af beslutningstagere, som det her udtrykkes af en elev i 7. klasse: “Mange gange kan det godt være svært, hvis man ved ‘jorden har det ikke godt, men jeg kan gøre en forskel - men der er ikke nogen der vil høre på mig’. Men hvis der er nogen, der hører på en, så bliver man glad, fordi der faktisk var nogen der gad at lytte til én”.

 

Anerkend udfordringerne

Elevinddragelse og projektbaseret læring kan i den grad motivere elever i klima- og bæredygtighedsundervisningen. Men det skal også anerkendes, at elevinddragelse stiller særlige krav til undervisningen og i en, i forvejen presset, skolehverdag kan det derfor være udfordrende at prioritere.

 

Generelt er der stigende opmærksomhed på, hvor vigtig undervisning i klima og bæredygtighed er - både fra lærere og skoleledere, forskning og politikere. Det gælder også eleverne: I bevægelsen Uddannelser for Fremtiden har adskillige af landets elev- og studenterorganisationer for nylig sluttet sig sammen, blandt andet med det budskab, at der skal mere klima og bæredygtighed på skoleskemaet. 

Dette momentum ser vi, i Den Grønne Rygrad, som en god ramme til at diskutere og videndele på tværs af faggrupper og aktører, for at hjælpe hinanden med at gøre teori til praksis.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.605 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt