Blog
2   17

Kære vejrguder: ”Lad solen skinne de næste 14 dage”

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

På tirsdag skal jeg møde min 8. klasse og på onsdag min 6. klasse efter nedlukningen. Det er snart tre måneder siden, at vi har været samlet som klasse. Det er dog med blandede følelser, at jeg kigger på næste uges program. For al undervisning SKAL foregå udenfor…

Foto: Pixabay.com

 

Jeg tror aldrig, at jeg har tjekket vejrudsigten så ofte, som jeg har gjort det i denne weekend. Først lovede de sol – nu lover de regn 50 % af tiden.

På den ene side er jeg glad for, at vi endelig kan slippe væk fra skærmen og mødes ”in real life” – lege, grine og lave opgaver hvor både bevægelse og frisk luft er inkluderet, men på den anden side er jeg også noget betænkelig ved denne nye udendørs situation. For vi er dybt afhængig af vejret.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi må ikke få et telt, en pavillon eller andet, hvor vi bare kan søge lidt læ i tilfælde af regnens pisken, og det kan for mig at se give store udfordringer ift. at kunne gennemføre en undervisning fra kl. 9:00-13:00.

 

Lad skoletasken blive hjemme

Vores fokus bliver helt klart på det sociale aspekt. Eleverne skal ikke medbringe computer eller fagbøger – til gengæld må de meget gerne tage en campingstol under armen, for vi har ingen borde eller stole til rådighed i de fire hele klokketimer, hvor vi skal være på skolens udearealer.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er noget spændt på de næste to ugers ’forsøg’. Det skal jo gerne blive en god oplevelse for eleverne at komme tilbage på skolen. Ikke en kold, våd og frysende omgang!

Vi vil naturligvis holde os aktive og fylde dagen ud med stof, som eleverne kan bruge undervisningsmæssigt, men rammen er ikke rigtig gennemtænkt af beslutningstagerne.

Det værste ville være, hvis vi får møgvejr de næste par uger – for så bliver det ikke en rar oplevelse at komme tilbage, og så står vi med en dobbeltregning. Nemlig elever der både var trætte af hjemmeskole, men nu også skal føle mishag ved tilbagevenden.

Denne dobbelte ”hammer” har man med beslutningen om udeundervisning givet lave odds, og er det et væddemål, der går hjem, så er det en omgang forslåede elever, der kommer til at hutle sig gennem første tilbagevenden.

Så kære vejrguder – jeg håber, at I hører mine bønner. Lad vores elever få en god, tålelig og tør start efter flere måneder uden fællesskab.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.153 andre er allerede tilmeldt