Blog
0   3

Vær nysgerrig på vrede følelser

Abonner på nyt om Tinka Herand i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Årsagen bag en vredesytring kan spænde fra forbigående frustration til en mere generel manglende tolerance overfor krav. Den første er måske ovre i samme sekund som den er ude og kan med fordel mødes med et bekræftende smil. Vi møder dog også fra tid til anden elever, der - stillet overfor krav - bliver rigtigt frustrerede. Selvom et bekræftende smil også her er en god første respons, har disse brug for lidt mere hjælp. Irettesættelser hjælper allerhøjest momentalt -og kan få det, der i virkeligheden er problemet, til at eskalere.

’Det er fandeme en lorteopgave!’

- ja, måske er det bare en lorteopgave?

Artiklen fortsætter under banneret

- måske er det noget lort at sidde her og skrive på en solskinsdag?

- måske er han - af en eller anden grund - ikke i stand til at løse opgaven?

 

Læs "Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave" her

 

Vil vi blive klogere på hvordan vores krav overstiger elevens nu-og-her-formåen, kan vi forholde os nysgerrigt spørgende. Følgende tilgange kan være hjælpsomme:

- eksternalisering af problemet for at skabe et fælles tredje

- hjælp til at skabe nye perspektiver og forståelser

- tilbud om rolig tilstedeværende støtte

 

Eksternaliser - skab sprog om følelser og adfærd

Gør problemet bag problemet til et fælles tredje

Når vi gør os nysgerrige på problemet bag problemet, er vi optaget af, hvordan vi kan adskille eleven fra problemet. Vi er interesserede i, hvilken mening/oplevelse/intention, der fik eleven til at handle frustreret.  At sidestille intentioner med handlinger er ofte mere destruktivt end hjælpsomt. Er vredesudbruddet problemet, så tal om problemet - ikke om eleven. Er problemet bag udbruddet problemet, så eksternaliser det. Med en eksternalisering af problemet, gøres det til at fælles tredje. Kommer frustrationen til ham, når noget er svært  - ikke forklaret godt nok - eller når der bliver (for) stille i klassen…?

 

Refraiming - et neurologisk perspektiv

Tanker styrer følelser

Adfærd og handlinger hænger sammen med fortolkning og opfattelse af en situation. Vi kan tilbyde eleven af hjælpe ham med at nyt perspektiv på det, der udløser hans vrede eller frustration. Refraiming er er begreb, især Annette Prehn har været med til at omsætte til hverdagspraksis i sine udgivelser om ’hjernesmarte metoder’

 

Læs om legitimering af svære følelser her

 

Tilbyd dit eget - rolige - nervesystem

Problemløsning i fredstid

De fleste af os kender til, hvordan frustration og vrede hos elever kan smitte, - hvordan magtesløshed hos eleven kan få os til at øge forsøget på at få magt over situationen - og dermed ham. Det er uvirksomt. Det øger hans magtesløshed og presser hans - måske i forvejen kampberedte - nervesystem yderligere. Og uvirksomt, fordi vi på den måde tillader vores nervesystem at spejle hans. Hvis vi kan finde det perspektiv frem: - at han prøver at få magt over situationen - og ikke læreren - kan vi være roligt tilstede.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.470 andre er allerede tilmeldt