Antallet af lærere på efteruddannelse er faldet, og kristendomskundskab har stadig den laveste kompetencedækning i folkeskolen.

Langt færre lærere på efteruddannelse i kristendomskundskab

Antallet af lærere, der sætter sig på skolebænken for at få undervisningskompetence i kristendomskundskab er faldet markant. "Der er nogle skoleledere, der mangler at løfte et ansvar", siger religionslærernes formand, John Rydahl.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efteruddannelsen af lærere, der underviser i det relativt lille folkeskolefag kristendomskundskab, går så langsomt, at faget stadig indtager en klokkeklar sidsteplads i Undervisningsministeriets nyeste tal over den såkaldte kompetencedækning i folkeskolens forskellige fag.

Nye tal fra professionshøjskolerne viser, at i alt 134 lærere tog en efteruddannelse i kristendomskundskab i skoleåret 2018/2019. Det er mere end en halvering i forhold til året før, hvor 275 lærere satte sig på skolebænken i kristendomskundskab, viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tallene stammer fra perioden før, corona-krisen satte ind.

Det markante fald sker til trods for, at den daværende regering og KL i 2014 afsatte en milliard kroner til efteruddannelse af lærere i kølvandet på vedtagelsen af folkeskolereformen og i den forbindelse aftalte en målsætning om, at 95 procent af alle timer i folkeskolen skal varetages af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetence i det pågældende fag.

Antallet af lærere, der efteruddanner sig i fag, er dalet markant 

Oprindeligt skulle den målsætning allerede have været opfyldt sidste år, men siden er tidsfristen blevet udskudt til 2025.

Samtidig viser tal fra Undervisningsministeriet, at der er lang vej endnu, før kompetencedækningen inden for kristendomskundskab lever op til de politiske målsætninger. I skoleåret 2019/2020 var kompetencedækningen i kristendomskundskab på 58,7 procent - hvilket er det klart laveste blandt alle fag i folkeskolen. Året før var tallet 57,3 procent.

Ifølge formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er halveringen af antallet af lærere på efteruddannelse især markant, når nedgangen holdes op mod tallene for "den meget lave kompetencedækning, som fortsat er meget markant indenfor kristendomskundskab".

"De skal ud og prikke nogle lærere på skulderen"

"Med de tal, du nævner, står det jo knivskarpt, at der er en ringere søgning, mens det stadig er det fag, der har det største gab for at nå op på kompetence-niveauet. Det står jo og skriger til hinanden. Der er nogle skoleledere, der mangler at løfte et ansvar. Der kan selvfølgelig være økonomiske grunde til det - men det fritager dem jo ikke for opgaven", siger John Rydahl.

Han peger samtidig på, at kristendomskundskab som ét times-fag er generelt nedprioriteret - både ved fagfordeling og tildeling af økonomiske midler og undervisningsmaterialer.

"Desuden er der også en underlige logik i, at folk selv ofte søger kurser i noget, som de ved noget om i forvejen, så hvis andelen af lærere, der har religion på linje ude på den enkelte skole, er meget lille, så er der ikke så mange til at søge de her kurser. Men så har skolelederen altså en klar forpligtelse til at sige, at vi skal have løftet kompetencerne hos underviserne, så de har den fornødne kompetence til at undervise i faget. Det er jo ikke læreren, der skal søge de kurser. Ansvaret ligger hos skolelederne - de skal ud at prikke nogle flere lærere på skulderen", siger John Rydahl.

"Det er et fag, som sjældent bliver drøftet på forældremøderne" 

Powered by Labrador CMS