Hovedstyrelsesvalg 2021
0   9

Kæmper om ledig plads: Halvdelen af lærerne i Vejle og Albertslund har stemt

Kun hver sjette DLF'er har stemt ved det ekstraordinære hovedstyrelsesvalg, som slutter i eftermiddag kl. 16. I enkelte dele af Danmark - særligt kandidaternes hjemegne - er valgdeltagelsen dog væsentligt højere.

Der er kæmpe forskel på medlemstallet i Lærerforeningens lokale kredse, så selvom deltagelsen i det aktuelle hovedstyrelsesvalg ikke er imponerende i de store byer, dominerer de alligevel, få timer før valget slutter. 

Med godt 1000 afgivne stemmer er der i skrivende stund afgivet flest stemmer fra medlemmer af Københavns Lærerforening, hvor den ene af kandidaterne, Janne Riise Hansen, sidder i kredsstyrelsen. Men under en fjerdedel af københavnerne har stemt. I Vejle, hvor kandidat Lars Holmboe er kredsstyrelsesmedlem, og i Albertslund, hvor Pia Henriksen er aktiv, har omkring halvdelen af lærerne stemt. Og Varde, hvor kandidat Pia Jessen er medlem af kredsstyrelsen, er også godt med, med en valgdeltagelse på over en tredjedel.

Artiklen fortsætter under banneret

Men lærere og børnehaveklasseledere fra hele landet kan deltage i valget - læs evt. folkeskolen.dk's valginterview med kandidaterne, inden du sætter dit elektroniske kryds.

Sådan så valgdeltagelsen ud lidt efter kl. halv otte onsdag morgen. Valgstedet på dlf.org lukker kl. 16.

Top fem målt i antal stemmer

København 1004
Vejle 637
Aalborg 390
Århus 331
Kolding 268

Top fem målt i stemmeprocent

Vejle 56,98%
Albertslund 49,36%
Sønderborg 39,88%
Aabenraa 36,38%
Varde 34,27%

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ