Blog
0   16

Vi skal sætte flere hylder op

Abonner på nyt om Børn med autisme i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg underviser 8 elever med autisme. De fem kommunikerer gennem skærmen i onlinespil med hinanden, og med venner i andre dele af verden på engelsk.

 

De fem elever følger udenlandske gamere og andre forbilleder på YouTube, TikTok og Snapchat. Informationerne søger de på udenlandske hjemmesider. Samtalerne i frikvartererne, og i pauserne foregår på engelsk. Logikken fortæller dem, at de fleste mennesker i verden taler og forstår engelsk, derfor er adgangen til verden igennem det engelske sprog. 

Artiklen fortsætter under banneret

For dem er det at kunne kommunikere på engelsk motiverende, det giver adgang til en langt større viden, end det danske sprog gør. Derfor vælger de det engelske sprog. De taler, tænker og responderer på engelsk og jo ældre de bliver, jo mere bliver det engelske sprog en del af deres personlighed. Et par af eleverne har endda, deres personlige engelske accent.

Jeg er deres dansklærer, og det er fascinerende at følge dem. 

Når eleverne tænker og helst også taler på engelsk, så har det danske sprog svære vilkår. Jeg insisterer på, at vi taler dansk i undervisningen, og når vi arbejder fælles. Dagligt oplever jeg eleverne søge efter danske ord, når vi taler sammen. Ofte kommer det engelske ord først, som jeg hjælper med at oversætte til dansk, før samtalen kan fortsætte. Samtalen er ikke flydende. Ordene ligger ikke lige for. Ordforrådet er lille, og begrænser eleven i både dansk tænkning, tale og skrift. Det giver naturligvis store udfordringer i både mundtlig- og skriftlig fremstilling i dansk. 

Her vil jeg kun forholde mig til retskrivning. Retskrivningen, som er evnen til at stave korrekt, og anvende den danske grammatik. 

De fem elever har så store vanskeligheder med retskrivningsprøven, at de får karakteren 00 eller 02. Mange vil sige, at 02 er fint, så er du bestået, men sådan tænker mine elever med autisme ikke. For dem er 02 en dårlig karakter, der fortæller dem, at de er dårlige til dansk retskrivning. Nogle opgiver helt, og andre fortsætter, med en forståelse af, at de er dumme, ja, sådan tænker de desværre, om sig selv. Det er svært, at være dansklærer, og holde motivationen oppe hos de fem elever, som hver dag kommer i skole, og gør deres bedste.

Jeg vil naturligvis ikke fratage dem deres ret til at få en afgangsprøve på lige fod med andre elever, men jeg ville ønske, at afgangsprøverne i højere grad afspejler elevernes kompetencer, så de med rank ryg, kan forlade folkeskolen, med en oplevelse af, at være så dygtige, som de kan.

Jeg ved, at afgangsprøverne skal være ensartede, således, at ungdomsuddannelserne, kan vurdere de unge mennesker og finde den rette hylde til dem. Desværre passer en del af de unge mennesker ikke ind på de hylder, som vores samfund har sat op. Vi kalder dem ikke uddannelsesparate. 

Skal afgangsprøverne være så ensartede, når børn og unge er så forskellige?

Hvad ville der ske, hvis vi kiggede på de unges kompetencer, og dyrkede dem? 

Vi ville få nogle unge mennesker, som var motiverede, fordi de blev bedømt på det, som de er gode til. De ville finde skolen, og fagene meningsfulde. De ville være uddannelsesparate.

…men hvis det skal lykkes, er vi nød til at sætte nogle flere hylder op.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.522 andre er allerede tilmeldt