6.000 har stemt ved mini-valg i Lærerforeningen
Tre dage før det virtuelle valglokale lukker har stemmeprocenten ved det ekstraordinære valg til Lærerforeningens hovedstyrelse kun lige rundet 11. Ikke overraskende er det særligt i kandidaternes hjemkredse, at lærerne har stemt.
Der var virtuel kø foran døren, da valget åbnede for en uge siden, og i løbet af den første dag var der omkring 4000 lærere og børnehaveklasseledere, der stemte. Men siden er valgdeltagelsen gået temmelig meget i stå og har i skrivende stund rundet 6000 svarende til 11,6 procent af de stemmeberettigede.
Det er en plads ledig i hovedstyrelsen efter sønderjyske Marianne Holler Kanstrup, Haderslev, der skal besættes, og netop de sønderjyske lærerkredse er sammen med de fire kandidaters hjemkredse dér, hvor flest har stemt. Lars Holmboe sidder i Vejle Lærerkreds' styrelse, Pia Henriksen i Albertslunds, Pia Jessen i Varde, og Janne Riise Hansen er medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse.
Artiklen fortsætter under banneret
Top fem målt i antal stemmer
København | 601 |
Vejle | 527 |
Århus | 246 |
Sønderborg | 183 |
Kolding | 183 |
Top fem målt i stemmeprocent
Vejle | 47,14% |
Albertslund | 39,81% |
Sønderborg | 28,07% |
Aabenraa | 24,51% |
Varde | 23,64% |
Afstemningen på dlf.org slutter onsdag kl. 16.
MERE OM EMNET