Blog
5   8

Jeg vil have en have

Abonner på nyt om Biologi i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg kunne så godt tænke mig skolehave. Det har jeg kunnet længe, men jeg er endnu aldrig rigtigt kommet videre med idéen.

Haven skal laves på en organiseret måde, så den virkelig kan bruges i undervisningen, lige fra Bh. kl. til 9.kl. Jeg kan næsten ikke komme i tanker om et fag, hvor haven ikke ville kunne inddrages på en eller anden måde, og i disse udeskoletider vil den passe perfekt ind.

Jeg har nu fået blod på tanden igen, for lige pludselig vrimler det med inspiration alle steder fra. På DR kørte serien ”Giv os naturen tilbage” sidste år. Projektet ”Vild med vilje” har kørt nogle år efterhånden, ”Haver til maver” buldrer derudaf og nu er det nye Kaskelot, Biologiforbundets blad, netop udkommet med et nummer om ”Vilde haver”. Sidst, men ikke mindst, har jeg læst den meget inspirerende bog: ”Skolehaver i praksis” af Ulla Skovsbøl.

Men ikke nok med, at der skal være en have - det skal også være mere vildt. Det er nemlig rigtig godt for naturen. Jo mindre man ordner, jo højere bliver biodiversiteten (og jo mindre stresset bliver man). ”Jamen, det ser rodet ud!” vil nogle nok indvende. Ja, men hvis bare jeg kunne få et lille hjørne af den ualmindeligt veltrimmede græsplæne omkring skolen, kunne det bare give så mange muligheder. En til to gange om ugen fra ca. 1. april til 1. oktober kommer ”kommunen” og klipper græsset i bund, både på fodboldbanerne og alt det, der minder om græs rundt om. Men der bliver også slået i den nærliggende lille skovpark, hvor der er masser af åbne græsområder. Steder, der kunne være et perfekt levested for masser af insekter og andet krible krable, hvis blot det ikke blev barberet to gange om ugen. Jeg har flere gange været afsted med klasser for at finde enten blomster eller insekter og er blevet frustreret over, hvor svært det er at finde mere end 10 forskellige arter, fordi det enten er græsplæne eller dyrkede marker.

En have kan der også sagtens blive plads til. Mit drømmescenarie er at omlægge den ene, sjældent brugte, asfaltbelagte skolegård, som ligger godt i læ imellem to af skolens fløje. Det kunne blive så godt. Jeg kan allerede se højbedene for mig og de blomstrende lavendler med masser af sommefugle.

Artiklen fortsætter under banneret

Er der mon nogle af jer derude, der har erfaringer med at få gang i en  skolehave – sådan helt fra bar bund? Så kunne jeg rigtig godt tænke mig at få del i jeres erfaringer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.606 andre er allerede tilmeldt