Lidt færre lærere får formel efteruddannelse i madkundskab

Madkundskab har i flere år ligget blandt de fag, færrest lærere efteruddanner sig til. I skoleåret 2017/18 steg tallet eksplosivt, men skoleåret efter faldt det igen, viser nye tal.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skoleåret 2016/17 fik kun seks lærere eksamen i madkundskab som formel efteruddannelse på professionshøjskolerne. Siden 2014 er der hvert år under to håndfulde som har efteruddannet sig til undervisningskompetence i faget, og et enkelt år var der ikke en eneste lærer på listen over formel efteruddannelse i madkundskab.

I skoleåret 2017/18 steg tallet så til hele 64, men de nyeste tal fra skoleåret 2018/19 viser, at det nu er faldet til 42. Faldet flugter med, at antallet af lærere, som generelt får efteruddannelse med henblik på at få undervisningskompetence i et ekstra fag, er faldet med 24 procent i samme periode.

Tallene kommer fra en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet som i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet, professionshøjskolerne, Skolelederforeningen og KL løbende monitorer professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere.

 Antallet af lærere, der efteruddanner sig i fag, er dalet markant

Hold fokus på kravet om efteruddannelse

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson ærgrer sig over, at tallet igen daler.

"Jeg har en mistanke om, at skoleledere og lærere i første ombæring tog udmeldingerne om kompetenceløftene rimeligt alvorligt. Man tænkte - det gjorde jeg i alle tilfælde selv - at der lå megen alvor bag kravet, og at der var på tide at efterkomme eventuelle mangler. Den umiddelbare forskrækkelse har nok gjort, at man har meldt sig eller sin medarbejdere til efter- og videreuddannelse. Men tiden har nok gjort, at den værste forskrækkelse har lagt sig. Og, som med så meget andet, hvis ikke det bliver holdt i ave, så slækkes der på det", lyder det fra Lone Carlson til folkeskolen.dk/ernæringogsundhed

Hun hæfter sig ved, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i forbindelse med den netop afsluttede læringsfestival nærmest trak i land på kravet om kompetencedækning i skolen. En sådan udmelding styrker ikke tilmeldingerne til efteruddannelse, mener Lone Carlson, der dog håber, at det nye toårige valgfag madkundskab vil betyde, at flere madkundskabslærere i de kommende skoleår får efteruddannelse og papir på faget.

Madkundskab: Lille eksplosiv stigning i antal lærere, der efteruddanner sig

"Hvis man vil have gennemført en beslutning, så skal man også holde et skarpt fokus på den. Ellers så smuldrer det. Og det er naturligvis noget, der ærgrer os i vores forening. Vi synes jo, at det er vigtigt, at vores undervisere i faget, føler sig bedst muligt klædt på. Jeg kunne forestille mig, at når tallene for 2019/2020 er tilgængelige, så vil vi igen spore en markant stigning. Det håber jeg".

Flere lærere får formel efteruddannelse i musik 

Efterspørgslen efter uddannelse er stor

Lone Carlson fortæller, at efterspørgslen efter efteruddannelse hos Foreningen for Madkundskab og hos CFU'erne og andre udbydere været væsentligt højere end normalt.

"Jeg tror, at netop en obligatorisk prøve er med til at skabe fornyet fokus på efter- og videreuddannelse i vores fag".

Læs mere

Ufm.dk: Notat om professionshøjskolernesefteruddannelsesaktivitet