De mindste elever er startet i skole igen, og de større følger trop lige om lidt. På samme tid er der en bekymring hos lærerne for at blive smittet med corona, kunne man forleden læse i Skolemonitor. En undersøgelse viser, at hele 62 procent af lærerne tilkendegiver, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret.

Derfor undrer det mig, at myndighederne ikke har tilladt lærerne at bruge mundbind. Det ville skabe mere tryghed hos de mange bekymrede lærere og pædagoger.

Selv om kendskabet til børns rolle i smittespredningen stadig er mangelfuld, og eksperterne indtil nu har ment, at børn er mindre modtagelige og dermed smitter mindre end voksne, er den antagelse på det seneste blevet udfordret af flere smitteudbrud blandt børn. Især efter, at den britiske mutation er blevet den dominerende variant i Danmark.

Faktisk gør den nuværende situation smittede børn ekstra farlige for voksne. Børnene selv bliver nemlig normalt ikke særligt syge, men bliver til gengæld skjulte smittespredere ifølge blandt andre Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Selv om dokumentationen, for hvor godt mundbind beskytter mod spredning af corona, varierer meget, er den samlede vurdering trods alt, at brugen af både stof- og medicinske mundbind reducerer risikoen for smitte med cirka 40 procent.

Den beskyttende effekt går begge veje. Den beskytter således både lærerne mod at blive smittet af eleverne og eleverne mod at blive smittet af lærerne. Og der findes desværre efterhånden en del eksempler på begge dele.

Tilbuddet om en kviktest 2 gange om ugen, som lærerne – og senest også eleverne - er blevet lovet, er selvfølgelig et fornuftigt tiltag – men det nedsætter jo ikke smitterisikoen og dermed heller ikke bekymringen hos lærerne.

Det er lidt som først at kaste brønden til, når barnet er druknet!

Mundbind på grundskoler

Rundt om i Europa er brugen af mundbind på grundskoler da også blevet mere og mere almindeligt som et nødvendigt værn både for personalet og elever.

I Spanien, er det et krav, at både lærere og elever bærer mundbind. I vore nabolande Tyskland og Sverige gælder i princippet det samme, men det håndteres af de enkelte tyske delstater og i Sverige af kommunerne. Der kan derfor være forskellige regler fra område til område.

I Malmø er det for eksempel et krav, andre steder i Sverige er det frivilligt for lærerne at bære mundbind. I USA har Joe Biden forsøgt at ’lokke’ lærerne tilbage til klasseværelserne, efter at de i mange stater i månedsvis ikke har villet møde fysisk frem på skolerne, ved at love dem, at de må bære mundbind.

I den forbindelse, er det mig ubegribeligt, at folkeskolelærernes fagforening, DLF, i forbindelse med genåbningen af skolerne ikke for længst har stillet krav om, at lærerne (og pædagogerne) skal have lov til at bære mundbind, hvis de føler sig tryggere ved det.

Den pædagogiske udfordring ved at bruge mundbind, hvor børn ikke kan aflæse lærerens mimik, bør man se bort fra. Lærerne må kun bære visir, som ikke giver den samme beskyttelse.

I den nuværende situation, hvor det i sidste ende kan dreje sig om liv eller død, bør det imidlertid slet ikke være et argument, der hindrer brugen af mundbind i skolen. Det er bare sund fornuft at tillade det.