Blog
0   16

Forældreinddragelse i hjemmeskolen

Abonner på nyt om Malene Larsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi står i en situation, hvor mange elever er hjemsendte og undervisningen sker via skærmen. Børnene sidder hjemme på værelserne med forældrene som nærmeste rådgivere. Det er mere end nogensinde relevant at inddrage de hjemlige forhold og forældrene som ressource for børnenes læring.

Med familieopgaver kan vi, gennem hverdagssproget og kobling til elevernes interesser og erfaringsverden, skabe forforståelse og motivation for ny læring, samt give de flersprogede forældre en mulighed for at opleve, at de på lige fod med den øvrige forældregruppe kan have positiv indflydelse på deres børns læring.

 

Familieopgaver er samtaler og aktiviteter i hjemmet, som kan understøtte forståelse og skabe menings- og anvendelsesværdi til skolens fagfaglige indhold. Familieopgaver kan foregå på alle sprog og må ikke kræve akademisk viden. Samtalerne og aktiviteterne skal tage udgangspunkt i hverdagssproget og familiens fælles oplevelser og dermed skabe et forståelsesfundament, som skolen kan bygge et fagsprog ovenpå.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Det kan f. eks,. være, at man forud for arbejde med decimal i matematik har haft en familieopgave, hvor man sammen med sine forældre skulle måle ting i hjemmet. Oplysningerne fra familieopgaven anvendes efterfølgende i matematikundervisningen, hvor eleverne f.eks. skal placere alle tingene på en kæmpe fælles lineal eller i kategorier: Længere en 1 meter, kortere end en meter, den længeste, osv.  

 

Et andet eksempel kan være, at man i skolen skal arbejde med kongerækken i historie. Familieopgaven forud for sådan et forløb kunne være at udfylde et familietræ eller lave familiens egen tidslinje.

 

Udover at aktivere forforståelse og skabe konkrete eksempler, som undervisningen kan tage udgangspunkt i, så oplever jeg en øget motivation for læring blandt eleverne. 

 

Flersprogede elever har ofte en opfattelse af, at deres forældre ikke kan hjælpe eller forstå skolen. I flere tilfælde oplever vi ligefrem børn, som taler nedsættende om deres forældre og udviser sprogskam. 

 

Jeg har flere eksempler på, at familieopgaver kan være med til at ændre ovenstående tilfælde. Med familieopgaver viser børnene en stolthed, når de oplever, at skolen anerkender deres forældre og deres sprog som ressourcer og forudsætninger for læring. 

 

Ligeledes er erfaringerne tilsvarende hos de flersprogede forældre, som ser familieopgaver som en konkret anledning til at interesse sig for og kommunikere om børnenes faglige og sproglige progression og udfordringer. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
967 andre er allerede tilmeldt