Imitationsmetoder fylder meget i musikundervisningen på landets folkeskoler. Det mener forfatter, cand.pæd. og tidligere lektor på læreruddannelsen Annelise Dahlbæk som har udgivet flere bøger om musikundervisning. I januar udkom bogen Musikundervisning - en fagmetodik på Hans Reitzels Forlag.

"Jeg har set megen god musikundervisning i folkeskolen, men der er desværre ikke nok af den", siger Annelise Dahlbæk.

Hendes erfaring er, at mange lærere anvender metoder i musikundervisningen, som i overvejende grad er instruktion og imitation.

"Når elever skal lære en sang, en dans eller en rytme, anvendes der ofte papegøjemetoder eller imitationsmetoder. Det samme gælder, når man underviser i sammenspil. Læreren viser, hvad eleverne skal, og eleverne imiterer. Det er en meget anvendt metode i musikundervisningen. En grundtanke bag metoden er, at læreren er eksperten, der ved, hvordan man skal gøre. Eleverne er ikke legende, eksperimenterende eller udforskende i læreprocessen eller i forhold til selv at turde kaste sig ud i mere uformelle læreprocesser".

Hun giver i bogen eksempler på, hvordan man kan variere metoderne musikundervisningen.

"Man kan også lave musik, lydudtryk og lydbilleder, hvor eleverne selv finder på. Hvor de ikke får instruktioner, men hvor de bliver skabende, eksperimenterende og konstruerende".

Rapport: Tæt samarbejde mellem skole og musikskole gavner musikfaget 

Del eleverne op

Hun mener, at det kan være begrænsende for undervisningen, at alle gør det samme på samme tid - eksempelvis synger den samme sang eller klapper den samme rytme. Hun anbefaler, at lærerne i højere grad ser musikfaget som et fag, hvor der også kan være variation i undervisningsmetoderne, på sammen måde som i andre skolefag.

"Der er behov for et paradigmeskift, hvor elever ikke altid skal lave det samme.  Det er nok et kendetegn ved megen musikundervisning, at alle elever er aktive med musikken på samme måde, med det samme indhold, i det samme tempo og på samme tid", siger Annelise Dahlbæk. "En nytænkning af undervisningen kunne være at dele eleverne op, så nogle arbejder individuelt, i par eller i grupper, med forskellige musikfaglige relevante aktiviteter for eksempel musiklytning, musikteori, musikhistorie, musikalsk skaben med mere, mens læreren fokuserer på en gruppe elever, der har brug for mere opmærksomhed inden for eksempelvis sang, puls, rytme, motorik med mere. På den måde vil læreren kunne differentiere undervisningen, så den formodentlig bedre møder elevernes forudsætninger, behov, interesser og potentialer". 

Lærere bør derfor i større udstrækning åbne for, at ikke alle eleverne beskæftiger sig med det samme i hele musiktimen. Man kunne bruge værkstedsundervisning, projektarbejde eller korte kursusforløb, som det sker i andre fag, mener Annelise Dahlbæk.

"En del af variationen i musikundervisningens metoder kan tage afsæt i fagets tre kompetenceområder. Værkstedsundervisning kan opdeles således, at nogle elever er aktive med musikforståelse, andre med musikalsk skaben og atter andre med musikudøvelse. Det centrale er, at eleverne er rimelig selvhjulpne i nogle af aktiviteterne, så læreren kan koncentrere sig særligt om støtte til de elever, der har behov.  Nogle elever vil for eksempel kunne arbejde forholdsvis selvstændigt - eller i samarbejde med en makker - med et musikprogram, så læreren bliver frigjort til at fokusere på elever, der eksempelvis har svært ved at holde en puls".

Og det kan godt organiseres, selv om alle elever er i samme musiklokale, siger Annelise Dahlbæk.

"Det er ikke meningen, at læreren skal tilrettelægge undervisningen i grupper eller som værkstedsundervisning hele tiden. Musikfaget er også sammenspil, fællessang, kor, dans og fællesmusikalske oplevelser, hvor alle laver det samme. Det centrale er, at læreren varierer sin metodik".

Varieret undervisning giver motiverede elever

Annelise Dahlbæk mener, at en mere varieret musikundervisning vil kunne bidrage til, at eleverne opnår en større indre motivation for faget gennem hele skolegangen. Hun peger på, at det er vigtigt, at eleverne ikke bliver totalt afhængige af læreren i musik.

"Hvis eleverne på de yngste klassetrin primært er reproducerende og imiterende med enkle musikstykker og sange, som de kan huske og spille udenad, men ikke lærer musikkens forskellige mulige notationsformer, så bliver de ikke selvhjulpne. Musikalsk aktivitet bliver dermed afhængig af lærerens tilstedeværelse og instruktion. Det bliver lærerens opgave at vise eller demonstrere, hvad der for eksempel skal spilles eller synges".

Et vigtigt redskab, som kan gøre eleverne selvhjulpne er, at de forstår at afkode musikkens sprog, hvad enten der er tale om noder, grafiske notationer eller diagrammer.

"Særligt efter indførelsen af det obligatoriske praktisk musiske valgfag i 7. og 8. klasse, som har en afsluttende prøve, er det vigtigt, at eleverne har viden om musikkens kodesprog, så de kan udføre, forstå og skabe mere kompleks musik. Hvis eleverne ikke synes, at de ved noget om musik og kan noget med musik, så risikerer motivationen for at vælge valgfaget at forsvinde". 

Få bugt med pilfingrene i musik

Svære kår for musik i skolen

Hun understreger, at vilkårene for musik mange steder i folkeskolen og på læreruddannelsen gør det svært at være en kompetent musiklærer.

Eksempelvis spænder modulopbygningen på læreruddannelsen ben for faget, for det er svært at lære et håndværk og udvikle færdigheder på et semester.

"Modulopbygningen mangler anerkendelse af, at typer af musikalsk læring har en specifik progression og kræver tid. Tidsfaktoren er central fordi læring gennem kroppen kræver øvelse og vedholdenhed. Øvelse gør ikke nødvendigvis mester. Hvis studerende skal mestre, så må der udvikles en bevidsthed om det, der skal mestres, på mange forskellige niveauer. Det er meget vanskeligt under den nuværende uddannelsesreform", lyder det fra Annelise Dahlbæk.

"Desværre er min erfaring også, at nogle musiklærere ikke har musikfaglige forudsætninger for at varetage opgaven på en kompetent og for eleverne lærerig måde. En del af begrundelsen kan være, at faget på nogle skoler bliver prioriteret lavere end andre skolefag, for eksempel dansk, matematik og naturfag. Musiklæreren kan derfor stå overfor for eksempel rammemæssige vilkår, som er begrænsende for elevernes musikalske læring. Det er et problem".  

Med bogen "Musikundervisning - en fagmetodik" vil Annelise Dahlbæk gerne bidrage til, at musikstuderende og dermed både kommende og nuværende musiklærere kaster et kritisk blik på konsensus for metoder i faget.

"Både fordi elevernes motivation og læring hænger uløseligt sammen, og fordi metodisk variation er et centralt didaktisk greb for den gode musikundervisning".