Blog
8   41

Når faget bliver syndebuk

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

- eller hvornår giver tysk mening?

Jeg lod mig provokere af podcasten: ’Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s (Genau på Radoi4), som jeg hørte efter at have læst Flemming Nygårds blog, hvor link til podcasten findes. www.folkeskolen.dk/1866083/der-skal-drastisk-handling-til-hvis-tysk-skal-reddes

Podcasten handler om tyskfaget store udfordringer i uddannelsessystemet. At fokus på fremmedsprog ud over engelsk i hele uddannelsessystemet mangler politisk opbakning kan jeg ikke være uenig i.

Nu handler podcasten så om tysk, og min provokation går på, at det er faget/sproget, der bliver gjort til syndebuk. Eleverne er for dårlige, lærerne er for dårlige, seminarieuddannelsen er for dårlig.

Jeg drøftede potcasten med min gode ven og næstformand i Tysklærerforeningen Carl Kinze. Vi var ret enige om, at det ikke var det generelle billede, som vi så på vores skoler og blandt eleer og vores tyske netværk af undervisere og folk, der laver tiltag for at fremme tysk. Her er rigtig mange engagerede og dygtige lærere og andre, der gør et kæmpearbejde inden for tyskfaget.

Artiklen fortsætter under banneret

Der kan helt klart gøres mange ting for at forbedre tysk i uddannelsessystemet på alle niveauer- mest handler det om bevillinger og hermed politisk anerkendelse - men det bliver ikke min pointe her.

 

Derimod vil jeg slå ned på nogle fasttømrede fordomme i forhold til tysk i grundskolen, som nævnes i podcasten.

Fordomme vi desværre også selv er med til at fastholde faget i. Men først vil jeg stille spørgsmålet

Hvornår giver tysk mening?

Det er vel når man kan bruge Tysk til noget, man har på hjertet eller kan bruge sproget til noget, der interesserer en. Og når man føler en vis mestrings-kompetence.

Jamen sådan er det jo også med alle andre fag - ja og der er derfor, vi skal passe på fagene. Fagene er udvalgt, fordi vi har en mening om, at den pallet kan være med til at gøre verden bedre og meningsfuld for vores elever. Vi kan spå om fremtidens kompetencer - men vi kender ikke fremtiden. Dog vi har alle et ønske om at opdrage og uddanne eleverne til en bedre verden. Og tysk hører til den pallet.

Tilbage til podcasten

 

’Eleverne er kede af at have tysk’

Hvilke elever? Spørger Carl og jeg hinanden. Der er selvfølgelig få elever - ligesom i alle andre fag - men vores generelle billede er, at børnene er glade for tysk.

 

Hvorfor skal vi lære tysk?

Eleverne kan ikke forstå, hvad de skal bruge tysk til. Det er en gængs opfattelse, som er blevet en stereotyp, når det gælder tysk. Men sådan spørger eleverne i alle fag. Hvorfor skal jeg have billedkunst - jeg skal ikke være kunstner. Hvorfor skal jeg læse digte og romaner når jeg ikke skal være digter eller forfatter. I kender det jo godt - det handler ikke specielt om tysk. Men er blevet klistret på faget.

Ja, hvorfor skal I egentlig lære tysk - vendte jeg deres spørgsmål til mig - og pludselig kom langt flere gode forklaringer, end jeg selv ville have kunne udtrykke. Det er flere år siden elever har spurgt mig, hvorfor de skal lære tysk - de har selv svarene.

 

Eleverne kan ikke snakke tysk. Der er også mange ting i andre fag, de heller ikke kan - men lad nu den ligge.

Mundlig eksamen er netop lavet med krav og stilads for at hjælpe eleverne med den del. Det er svært at tale et fremmedsprog - der ved enhver, der lærer sig et nyt sprog. Det kommer lige så stille, når man står i det og ikke nødvendigvis, når man bliver bedt om at tale tysk af en journalist på dansk.

Jeg kan ikke lade være med at henvise til den nyeste sæson af Badehotellet på tv. Her er til min overraskelse indlagt meget tysk tale. Den unge bestyrerinde taler et flot tysk - og bliver taget alvorligt - hun er vigtig og værdsat, fordi hun mestrer sproget. Faderen, der roder sig ind i alverdens ting og har bi-sider som tolk er min favorit - ’Det behøver du ikke oversætte - det kan jeg faneme godt forstå’ - er hans replik, da han bliver rasende på den tyske forretningspartner. Han forstår rigtigt meget, selvom han ikke kan tysk. Også hans tysk-styrke er stor på trods af hans manglende sprog. Han har noget på hjertet og han stiller op.

Ethvert sprog starter med at man genkender mere end man kan sige, og talen kommer, når der er brug for den. Men der er jo rigtig mange forskellige opfattelser af, hvad der giver mening for en - afhængig af, hvem man er, og hvad man interesserer sig for - men jeg er nødt til at kæde ’snakke tysk’ sammen med det næste.

 

Tysk handler om grammatik.

Måske - eller både ja og nej.

Tysk handler både om kommunikation og sprogbeherskelse. Samtalen ligger i kommunikationen. Jeg har her i nedlukningen i skolen forsøgt at lave ’small talk’ ud fra små temaer hver uge med hver enkelt elev i mine tyskklasser - noget der er utroligt svært i en normal fremmøde undervisning. ’Small talk’ består at meget enkelt ordforråd, der holder samtalen kørende. Online kan den stille elev også snakke frit - der er ingen forstyrrende klassestøj. Eleverne snakker og fortæller, når jeg spørger - de vil rigtigt gerne, og jeg kan sætte niveauet efter hver enkelt og også få spurgt lidt ind til, hvordan de har det under nedlukningen. Alt sammen på tysk. Klassens andre elever kan enten høre med eller arbejde på ugens opgave til jeg kalder dem ind.   www.folkeskolen.dk/1863147/jeg-ser-dig

Grammatik i samtalen

Grammatikken i samtalen er underordnet, og jeg retter ikke - men får flettet det rigtige sprog ind. Eleven skal føle at samtalen lykkes. Det har været enormt godt, og eleverne kan godt ’small talke’ på tysk.

Jeg fortæller dem, de er særlige, fordi de kan et sprog, som mange ikke kan - selv blandt skolens lærere - og de vokser og blive stolte. De kan noget.

Jeg er nok efterhånden blevet mere ’large’ med grammatikken og den mundtlige del. Jeg arbejder hellere med sætningsopbygning - det, der viser, de kan noget specielt tysk. Også her øver vi os.

Har erkendt, at de når længere grammatisk i skriftligt arbejde, hvis de kan bruge hjælpemidlerne rigtigt, så det bruger jeg nok mere tid på end grammatikøvelser. Funktionel grammatik er et godt forsøg på at åbne op for grammatik fordommen - men endelser og bøjninger betyder jo langt mindre i en kommunikation, hvor man skal forstå hinanden.

Det er synd at mange danskeres forforståelse af tysk er, at faget måles på sproglig perfekthed. Den forståelse kan være med til at hæmme udgangspunktet for samtalen. Man kan også lykkes fint i samtalen uden at være perfekt. Jeg giver af og til eleverne parvis opgaven - Hvor længe kan I få en samtale til at køre på tysk  - hvor mange sætninger? Ja og nein gælder også.

 

Tysk er et sprog på vej og giver mening for eleven, fordi tysk får en værdi for eleven.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
954 andre er allerede tilmeldt