Hun havde deadline på bogen i april 2020, men netop en bog om, hvad vi skal med videnskaben, måtte have det nyeste med - pandemien.

"Corona ændrede meget. Inden pandemien tænkte jeg, at befolkningen ikke diskuterede videnskab. Fordi de vidste for lidt og fik for lidt at vide om videnskaben. Men pludselig var forskellige eksperter og forskellige landes reaktioner på covid-19 netop det, alle diskuterede ved middagsbordet. Og vi forskere levede ikke op til folks forventninger om, at vi sidder syv år bag en lukket dør og så kommer ud og fortæller, hvordan alting hænger sammen. Corona viste, at vi ikke havde en masse klare svar på et ukendt problem - og så blev det helt oplagt at skrive bogen om", siger Anja Cetti Andersen.

Blog: coronatiden styrker naturfagsundervisning

Hun er astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Desuden har hun gennem årene modtaget en række priser for sin forskning og formidling.

"Corona ligner influenza og smitter ligesom influenza, men den opfører sig anderledes, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre for at forhindre sygdommen. Efter noget tid fandt forskere fx ud af, at det er vigtigt, at patienterne får blodfortyndende medicin, hvis de er hårdt ramt af sygdommen, så de undgår at få blodpropper i lungerne. Vi blev lidt klogere, men der er stadig meget, vi ikke ved om corona".

Vigtig troværdighed

Anja C. Andersen fortæller, at hun med bogen ønsker en bred debat. Om hvad videnskaben er god til og hvad den ikke er god til.

"Det vigtigste for forskere er vores troværdighed. Vi vinder ikke noget ved at lukke noget ude, vi skal argumentere, diskutere med andre og vi skal også sige, hvad vi ikke ved. Hvor vi ikke er gode".

Hun skriver i bogen, at coronakrisen har givet videnskaben en renæssance, fordi det pludselig er meget åbenlyst, hvad vi skal med videnskaben, og fordi videnskabsfolk er trukket frem som morgendagens superhelte, der skal redde os alle enten med en vaccine eller med bud på effektive behandlinger. Videnskaben har været i højsædet, og der har været forskere og videnskabelige input i alles hverdag og fra alverdens medier.

Hun fortæller, at videnskaben opererer med flere sandheder, ind til forskerne kan bevise, at noget fungerer eller ikke fungerer i forhold til for eksempel virus. Fra den astrofysiske verden sammenligner hun med diskussionen om et flyvende objekt, der i 2017 hastigt fløj forbi og kom fra et sted udenfor solsystemet.

Soromøde: Naturfaglig dannelse er almen dannelse

"Normalt taler vi om en sten. De ligner en flyvende kartoffel, men denne her lignede snarere en flyvende asparges. Mange mente, at det nok alligevel var en sten, men en forsker argumenterede for, at det var et 'alien solsejl' - et stort solsejl som et rumskib kunne være spændt efter. Det fik hastighed fra solens blæst. Diskussionen gik også på, at det kunne være noget af det skrot, der bevæger sig rundt i rummet. Vi har selv sendt sonder ud, der flyver rundt som skrot i dag. Vi talte om, at det nok bare var en sten, men denne forsker argumenterede godt, og vi måtte diskutere det. Det er vigtigt. Det gør os klogere. Og oversat til coronakrisen kan vi spørge i bagklogskabens lys ,om svenskerne for eksempel bare var kyniske og ofrede deres ældre befolkning, eller om de blot speedede en proces op, der alligevel vil finde sted, men som de kom billigere ud af økonomisk ved at reagere som de gjorde. Det ved vi først senere - i bagklogskabens klare skær".

Essentielt at kommunikere

I videnskaben er det vigtigt med kommunikation. Vigtigt at folk spørger ind. Anja C. Andersen nævner fx vaccineskeptikerne, hvor det jo er vigtigt at forholde sig kritisk. Det handler om, hvorvidt vi har tillid til forskernes vaccine, og har vi ikke det, så er det vigtigt at spørge videre. Få undersøgt tingene. Men også her er det meget vigtigt, at forskerne giver nogle reelle svar og fortæller, hvis de ikke ved nok om det.

Bachelor: I naturfag kan der arbejdes med undersøgende dannelse

"Hvis 60-80 procent lader sig vaccinere, så udsætter vi en gruppe for noget ekstra fare ved, at de ikke bliver vaccineret. Det skal være tydeligt, vi skal have en debat om det, det skal indgå i vores samtaler, og vi skal så også alle være villige til at rykke os og lytte til de svar vi får på vores spørgmål. Men det er godt, at nogle stiller de kritiske spørgsmål", siger Anja C. Andersen.

Hun håber, at nogle vil stille kritiske spørgsmål til hendes lille bog, så der kan komme en god debat om videnskaben og hvad vi skal med den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder - den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, understreger hun.

Finansiering af forskning

Bogen handler også om økonomien bag forskningen og om vigtigheden af grundforskning og af at have et aktivt forskermiljø.

En af astrofysikerens kolleger på Niels Bohr Instituttet Kim Sneppen har forsket i biokompleksitet - et forskningsområde mellem fysik og biologi. Der var tale om grundforskning, men da covid-19 virussen ramte os, kunne han med sin forskningserfaring udvikle matematiske modeller om superspredere i samarbejde med epidemiologen Lone Simonsen fra Roskilde Universitet. Hans forskning havde ikke handlet om virus, men pludselig var det oplagt, at denne forskning kunne byde ind med noget i et samarbejde med noget andet.

Blog: Kan eleverne blive udmærkede til naturfag uden motivation for faget?

Anja C. Andersen skriver i bogen, at forskning bliver finansieret med 1 procent af bruttonationalproduktet. Da bruttonationalproduktet netop er faldet på grund af corona, vil der blive færre penge til meget, der er finansieret på denne måde. På forskningens område regner hun med, at der bliver en milliard kroner mindre det følgende år.

"Det skal vi også diskutere i samfundet. Vælger vi at nedprioritere videnskaben nu eller skal der tilføres midler? Og det bliver jo så en diskussion af, hvilke områder der skal tilføres midler eller skæres i. Grundforskning har en lang tradition i Danmark, og jeg er stor fortaler for basismidler til universiteterne - selv om det også er skønt, at der er mange fonde, der vil give penge til videnskaben og har skrevet det ind i deres fundatser. Men fondene vil give direkte til ofte bestemte typer af forskningen og ikke til driften. Den skal staten stå for, mener de. Problemet er, at det kan koste så meget at sige ja til fondsmidler, at vi faktisk ikke har råd til det. Det er også noget, vi skal diskutere med befolkningen", siger hun.

"Skal vi forhandle med fondene om at de også må give penge til driften eller skal vi forhandle med staten, så vi har råd til at sige ja tak til gaver fra fondene?".

"Hvad skal vi med videnskaben"? Af Anja C. Andersen, udkommer på Informations Forlag tirsdag den 23. februar 2021 i serien Moderne Ideer.