Debat

På efteruddannelse eller studierejse?

Vil du på efteruddannelse som fx coach, studietur i udlandet eller har et projekt i tankerne indenfor det sundhedsfaglige område - så kan du søge legatet her om støtte!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et relevant efteruddannelseskursus, der udvider dine kompetencer i arbejdet - eller en studietur, der giver inspiration i arbejdet eller til et særligt sundhedsfagligt projekt - er blot nogle af de ansøgninger som Ingefred Juul Andersens Legat har støttet på det seneste.

Andre har fået mod på at videreuddanne sig for at forbedre jobmuligheder eller måske for at udvikle og fastholde det job, man allerede har. Andre igen forsøger sig med coaching på nye måder - enten med særlige virtuelle forløb eller små bogserier.

Vi er i en svær tid med mange nedlukninger i samfundet, men på et tidspunkt - og gerne snart - vil der vise sig muligheder igen. Så tiden er måske nu, hvor du tager muligheden for at udvikle dine kompetencer - især hvis du ikke er så heldig, at være på en arbejdsplads, der allerede giver dig de muligheder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der er mange veje indenfor det sundhedsfaglige område og har du mod på at udvikle dig, så kan du, hvis du har en uddannelse som Husholdningslærer, Ernærings - og Sundhedsøkonom eller professionsbachelor i sundhed og ernæring og er medlem af Danmarks Lærerforening søge et tilskud fra Ingefred Juul Andersens legat.

Yderligere om ansøgning kan ses på DLF's hjemmeside www.dlf.org og søg under Ingefred Juul Andersens legat.

På bestyrelsens vegne

Bjørn Hansen

Hovedstyrelsen