Blog
0   5

Velkommen til Center for Grundskoleforsknings blog

Abonner på nyt om Center for Grundskoleforskning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Velkommen til Center for Grundskoleforsknings blog her på folkeskolen.dk. Vi glæder os til at fortælle om vores forskningsprojekter i samarbejde med andre forsknings- og udviklingsmiljøer på professionshøjskoler, universiteter og nationale videnscentre. Vi ønsker med bloggen at vidensdele og skabe en god debat med alle i og omkring grundskolen.

Center for Grundskoleforskning er skabt for at styrke Syddansk Universitets uddannelsesforskning med henblik på at skabe en endnu bedre og fremtidsrettet skole for børn og unge.

Vi samarbejder tæt med professionshøjskolerne om praksisrettet uddannelsesforskning om, med og for grundskolen for derigennem at bidrage til at kvalitetsudvikle undervisningen i grundskolen og på læreruddannelsen på et forskningsbaseret grundlag.

Artiklen fortsætter under banneret

Aktuelt har vi stort fokus på bæredygtighed i grundskolen. Center for Grundskoleforskning har netop modtaget en stor bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, hvor vi i samarbejde med UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, Københavns Professionshøjskole og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse vil undersøge hvordan elever og lærere erfarer kvaliteten af den undervisning som adresserer grøn omstilling. Projektet går også i dybden med følelsesmæssige aspekter som vi tror er en vigtig præmis at forholde sig til for at risikoen for klimaangst og bekymring blandt børnene mindskes og børn i stedet kan udvikle sig som handlekraftige unge mennesker. Vi satser på at dette projekt blot er det første af flere projekter der vil skabe viden om, med og for en bæredygtig grundskole.

Et andet aktuelt fokus er på tværsproglighed. Nationalt Center for Fremmedsprog har netop bevilget vores center en millionbevilling til at udvikle tværsproglighed i læreruddannelsen til gavn for lærerstuderende og grundskoleelever. Vi er stolte over og glade for at alle professionshøjskoler er med i det projekt. Vi tror det vil styrke fremmedsprogene og den generelle forståelse for sprogs betydning for undervisning og læring i alle fag.

Men det er kun to ud af flere projekter og fokusområder. Vi er optaget af mange dagsordener. Vi tænker dem under tre hovedområder: Undervisning, skoleudvikling og børneliv. Under hvert af de hovedområder arbejder vi med forskellige fokusområder, bl.a. bæredygtighed, sprogdidaktik og implementering af bevægelse i skolehverdagen – og implementering mere generelt som metode til at skabe skoleudvikling og det gode børneliv.

Centeret er i skrivende stund blot lidt over et halvt år gammelt, og vi er kun lige gået i gang med en super spændende udvikling, hvor nye fokuseringer og partnerskaber opstår. Dialog med praksis er afgørende for os.

Dialogen skaber vi bl.a. gennem webinarer: Hvert forår og efterår arrangerer vi fire-fem webinarer om centerets forskningsaktiviteter. Du kan se webinarerne fra efteråret 2020 her.

Dette forår har vi givet de to første webinarer overskrifterne 'Kvalitet i undervisningen' og 'Hvem sagde folkeskolereform?' med indspil af blandt andre Lene Tanggaard. Senere på foråret vil der være webinarer om forskning i børnehøjde og idræt i skolen. Læs mere og tilmeld dig her - og følg med her på bloggen.

Jeg glæder mig til, sammen med mine kollegaer i centret, at dele vores viden og erfaringer her på bloggen samt at skabe en god debat om aktuelle emner i folkeskolen. Følg os også på LinkedIn.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ