Blog
1   23

Gør vi det godt?

Abonner på nyt om Folkeskolens tysk- og franskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg spørger mig selv ind imellem; er de emner jeg vælger til eleverne gode nok, aktuelle nok, relevante nok? - er undervisningen, materialet, indholdet autentisk nok?

Kæmper for sprogene

Blandt de mange undersøgelser og artikler, der handler om fremmedsprogene tysk og fransk i folkeskolen - og på ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og universiteter i øvrigt - ser fremtiden for sprogene ikke lys ud. Udover få folkevalgte, der interesserer sig for sprogtilegnelsen og slår til lyd for opgradering bl.a. Tysklandsstrategien fra 2016, er der ikke meget politisk vilje at spore. Erhvervslivet ved, at den er gal med andre sprogkompetencer end engelsk, sproglærerne ved det og politikerne ved det. Trods det kæmper lærere hver dag med at gøre sprogene interessante, spændende og lækre for eleverne. Politikerne har bestemt, at der skal være sprog på skemaet, heldigvis, men synes de (politikerne), at de er vigtige? Det gør de nok. Men faktum er, at fremtiden for sprogene ikke ser lys ud. 

Hvad er relevant og vedkommende?

Det seneste jeg læste i en artikel var, at tyskundervisningen skal gøres mere relevant og aktuel for eleverne - gøres mere tidssvarende. Det synes jeg sproglærere gør hele tiden - altså finder vedkommende tekster, film, lyd og billeder. Det er ihvertfald det jeg ser i min sproglærer-omgangskreds. Det er slut med 99 Luftballons og Édith Piaf og masser af sproglærere holder sig opdaterede på alle mulige fronter.

Artiklen fortsætter under banneret

Men, hvad er meningsfuldt for eleverne? Hvad er autentisk? Eleverne siger at sprogmøder (udveksling og andre etablerede møder med fx tyske unge) er vigtige. Det medgiver jeg og ved samtidig, at det er nødvendigt med etablerede rammer, megen tilrettelæggelse og god økonomi at nå til det. Men det behøver ikke altid at være rejser og udveksling, der giver mening og føles relevant og meningsfuldt. Vi kunne starte hjemme hos os selv. En bedre mulighed for (og vilje til) at samarbejde med andre fag, andre klasser/skoler, kunne være med til at give fremmedsprogene relevans og være en øjenåbner eller et skub i retning af mere interesse for sprog. Det kunne være i samfundsfag; hvad interesserer franskmændene mest ved Trump? eller; hvordan håndterer tyskerne corona i de forskellige delstater? Er der forskel på, hvad der interesserer danskerne mest lige nu og hvad der interesserer andre europæere? Og hvorfor mon? Historiefaget har oplagte emner til fransk og tysk. Billedkunst og madkundskab ligeså. Religion; hvad mener Macron om islam? Er tyskere katolikker? Eleverne kunne også se og opleve, hvordan naboskolen eller parallelklassen lærer sprog, arbejder med sprog og man kunne inspirere hinanden - og samarbejde. Og jo, vi gør det godt og kæmper videre for sprogene.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.002 andre er allerede tilmeldt