Blog
11   31

Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Eleverne gider ikke lære tysk, og tysklærerne mangler efteruddannelse. Vi er på vej ind i en ond spiral, hvor det kan ende med, at tysk forsvinder som et af de sprog, danskerne kan tale. Kanalen Genau fra Radio4 tager hul på debatten om, hvad der skal til, for at danskerne tager tysk til sig igen. Medvirkende: Tina Skriver, tysklærer på Kokkedal Skole, Mette Skovgaard Andersen, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst), Lene Maria Christensen, skuespiller, samt tre folkeskoleelever Asta og Juliane fra 9. klasse og Storm fra 7. klasse. Overskriften henviser til titlen, som Genau bygger udsendelsen på.

Genau på Radio4

Radio4 er en landsdækkende dansk taleradio med base i Aarhus og København. Kanalen tog over, efter at Radio24syv ophørte, og Radio4 gik i luften den 1. november 2019.

Bag udsendelserne ”Genau”, der kan lyttes som podcast på kanalen, står Thomas Schumann.

Udsendelsen ”Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s” kan findes på hjemmesiden: HTTPS://WWW.RADIO4.DK/PROGRAM/GENAU/,

Artiklen fortsætter under banneret

hvor også udsendelser som ”Bauhaus har været en katastrofe”, ”Sigøjnere, Schnitzler og shitstorms”, ”Skoleudflugter til Auschwitz og nazi-juristen, der blev populær i Kina” og mange andre titler kan lokke den interesserede tysklærer eller tyskinteresserede til. Vært Thomas Schumann er drevet af en lyst til at tage lytterne med på en rejse ned ad Autobahn og gøre lytterne klogere på det, som gør Tyskland til Tyskland.

Inspiration gennem to artikler fra Altinget

Thomas Schumann er blevet inspireret til udsendelsen især gennem to artikler, der har været bragt i netavisen ”Altinget”.

Den ene er: ”Center for Fremmedsprog: Vi står over for et massivt tysklærerproblem” er skrevet af centerlederne Mette Skovgaard Andersen (øst) og Hanne Wacher Kjærsgaard (vest).

Ved læsning af artiklen hæfter jeg mig blandt andet ved følgende: 

”Få nyuddannede tysklærere Tyskuddannelserne er de to helt adskilte uddannelser til tyskunderviser til henholdsvis gymnasiet (universitetsuddannelse) og til grundskolen (professionshøjskoleuddannelse).

Pt. (2019-20) er der cirka 3.300 tyskundervisere i grundskolen og cirka 1.000 på ungdomsuddannelserne. Kandidatproduktionen de sidste tre år på professionshøjskolerne (ordinær uddannelse) har samlet i gennemsnit været cirka 150, altså en tilgang af nyuddannede på cirka 4,5 procent per år. Ikke underligt, hvis der er et opkvalificeringsbehov jævnfør ovenstående.

Fremmedsprogstilegnelsesteorien de sidste 15-20 år har tilvejebragt megen ny viden inden for eksempelvis flersprogethedsdidaktik, funktionel grammatik, ordforrådstilegnelse med videre, som fremmedsprogsundervisere (her tysk) uddannet for 10-20 år siden, ikke kan forventes at kende til.

Derfor arbejder NCFF med udviklingen af en fremmedsprogsvejlederuddannelse, der blandt andet via netværk kan hjælpe med at få udbredt nyeste fremmedsprogsviden til både gymnasie- og folkeskolelærere.

Den vil kunne højne sammenhængen, give mere fælles sprogsyn, mere fælles grammatiksyn med videre gennem uddannelsessystemet”.

 I samtalen mellem Mette Skovgaard Andersen og Thomas Schumann uddyber Mette Andersen på fineste vis ovenstående.

Artiklen kan i sin helhed læses her: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-fremmedsprog-vi-maa-forudse-et-massivt-tysklaererproblem

Kun drastisk handling kan redde danskernes tyskkundskaber

Udsendelsens anden del bygger på en samtale med en engageret tysklærer, Tina Skriver, fra Kokkedal. Hun har sammen med leder af det tyske mindretals sekretariat i København, Harro Hallmann skrevet artiklen: ”Kun drastisk handling kan redde danskernes tyskkundskaber” offentliggjort på Altingets debatside den 24.12.2020. Måske med håbet om, at politikerne i 2021 som julegave vil gribe om nældens rod, så der kan komme væsentlige forbedringer af forholdene for tysk i uddannelsessystemet. Jeg hæfter mig i denne artikel bl.a. ved følgende, hvor det påpeges, at tyskkundskaberne er betydeligt lavere blandt de yngre, end det er tilfældet for de 40 – 59 årige: 

”Det skyldes en ond cirkel, hvor færre lærer tysk i folkeskolen, færre fortsætter med sproget i gymnasiet, færre studerer tysk på universiteterne, tyskundervisningens kvalitet falder, tysk får et dårligt image, færre lærer tysk og så videre”.

De foreslår, som Tysklærerforeningen for Grundskolen også tidligere har påpeget, at tysk gøres til et obligatorisk eksamensfag i folkeskolen, og at tysk (eller fransk) skal være fortsættersprog i gymnasiet.

Endelig påpeger de: ” Samtidig skal tyskundervisningen gøres mere tidssvarende gennem aktuelt og – for eleverne – relevant undervisningsmateriale.

Desuden skal læreruddannelsen, hvad tysk angår, forbedres, og der skal bevillinger til efteruddannelse af tysklærerne. Eleverne i skolen skal tilbydes studieture til Tyskland eller udveksling med tyske skoleelever. Der skal dannes netværk med venskabsskoler i Tyskland”.

På den måde tager de to artikler ”hinanden i hånden” og påpeger, hvad der også skal til for at forbedre tysks situation. Det er ikke kun et spørgsmål om, at Tyskland er Danmarks største handelspartner. Det er også et spørgsmål om, at erhvervsfolk er opmærksomme på, at kan man sproget, får man bedre handelsaftaler. Hertil kommer, at der er tale om et sprog og et land, der mere end noget andet land har præget dansk historie og kultur. Efter at England ikke længere er medlem af EU, kan vi forvente, at Danmark vil indgå i en øget samhandel og et øget samarbejde med vort naboland.

Artiklen kan i sin helhed læses her: https://www.altinget.dk/artikel/debat-der-skal-goeres-noget-nu-hvis-danskernes-tyskkundskaber-skal-reddes

Tod von Freunden

Udsendelsen Genau’s 3. del bygger på en samtale med skuespilleren Lena Maria Christensen, der netop har været aktuel i en serie på ZDF ”Tod von Freunden” /Venners død), hvor hun spiller sammen med Thure Lindhardt.

Serien udspiller sig på en ø i Flensborg Fjord: Alting emmer fred og idyl, efter at den danske familie Jensen sammen med deres gode venner, den tyske familie Küster, er flyttet til en ø i Flensborg Fjord. Men på en sejltur forsvinder et af familiernes fire teenagebørn på mystisk vis, og den dansk-tyske familieidyl bliver afløst af mistro og skyldsspørgsmål.  

Filmen er, som det fremgår, tysk, og Lena Maria Christensen bekræfter i samtalen, at man kan lære sproget, hvis man er villig til at gøre en indsats.

Udsendelse 4 af 6 kan ses kommende søndag den 21.02.2021 kl. 22.15 på ZDF eller via Nabokanalerne.

Skulle ovenstående indlæg have vakt din interesse, så du har lyst til at lytte til hele udsendelsen: ”Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s”, kan udsendelsen lyttes via dette link: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/der-skal-drastisk-handling-til-hvis-tysk-skal-reddes/id1489589623?i=1000506635951&l=da

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
954 andre er allerede tilmeldt