Corona
1   24

Stor undersøgelse af nedlukningen: De fleste lærere havde problemer med at motivere eleverne

En ny rapport peger på, at nedlukningen af skolerne før sommerferien har haft størst negative konsekvenser for de elever, der i forvejen havde det svært. Lærerne vurderer, at eleverne lærte mindre under nedlukningen – især de fagligt svage elever.

Ensomt, ensformigt - og mindre lærerigt.

Sådan oplevede tusinder af skoleelever landet over den pludselige nedlukning af skolerne og efterfølgende nødundervisning, da regeringen i marts for snart et år siden sendte samtlige skoleelever hjem som et led i forsøget på at bremse den eskalerende covid-19-pandemi.

Det fremgår af en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporten omfatter hele grundskoleområdet, ligesom instituttet har udarbejdet lignende undersøgelser af nedlukningen på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler.

Stor kontrast 

Artiklen fortsætter under banneret

Uanset klassetrin var det et vilkår for alle elever, at de hjemmefra pludselig skulle arbejde meget alene under den første nedlukning. På tværs af alle klassetrin bad langt størstedelen af lærerne i denne periode eleverne om at arbejde selvstændigt med opgaver. Ifølge Eva-rapporten oplevede eleverne det omfattende individuelle arbejde som en stor kontrast til den normale undervisning, hvor de jævnligt bliver bedt om at arbejde sammen med klassekammerater.

Lærernes spørgeskemabesvarelser i undersøgelsen viser, at to ud af tre lærere fandt det enten meget eller lidt sværere at motivere eleverne under nedlukningen, og besvarelser fra elever i 5. og 8. klasse viser, at 45 pct. af eleverne følte sig mindre motiverede end før nedlukningen.

Men rapporten fremlægger ikke et fuldstændig entydigt billede af nedlukningens konsekvenser.

Nogle fandt motivation i fjernundervisning

For samtidig fremgår det også, at fjernundervisningen har været en motiverende faktor for nogle elever. Cirka en tredjedel af de deltagende elever i 5. og 8. klasse oplevede nemlig større motivation under nedlukningen. Det begrunder de typisk med ro, færre forstyrrelser og de har kunnet planlægge arbejdet selv. Ifølge rapporten gælder dette især fagligt stærke elever, som er gode til at strukturere deres indsats - men det kan også gælde elever, der fx har svært ved at indgå i sociale relationer eller som typisk distraheres af alt det, der foregår i et klasseværelse.

Syv ud af ti lærere vurderer, at nedlukningen medførte enten et lidt eller meget mindre læringsudbytte sammenlignet med almindelig undervisning. Samtidig svarer godt halvdelen af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse, at de lærte enten lidt eller meget mindre end normalt under nedlukningen. Men undersøgelsen omfatter ikke kun selve nedlukningen, men også den gradvise genåbning af skolerne i april og maj. Og netop i genåbningsperioden peger ikke færre end 38 pct. af de adspurgte lærere på, at de vurderer, at elevernes læringsudbytte ligefrem var højere under genåbningsperioden end i den almindelige undervisning.

Store forskelle på forældres hjælp

Undersøgelsen viser, at nedlukningen af skolerne har haft størst negative konsekvenser for de elever, der i forvejen havde det svært eller på anden vis var mere udfordrede end andre - som fx socialt udsatte, elever med forældre, der ikke taler dansk, og elever, der modtager specialundervisning eller anden faglig støtte. Her svarer sammenlagt 81 pct. af lærerne, at de vurderer, at elever fra socialt udsatte hjem har haft et meget eller lidt lavere læringsudbytte.

Langt størstedelen af eleverne i 5. og 8. klasse fik hjælp til skolearbejdet af deres forældre. Især elever af forældre med en videregående uddannelse fik mere hjælp hjemmefra sammenlignet med elever, hvis forældre ikke har erhvervskompetencegivende uddannelser. Tilsvarende har elever med dansk/vestlig baggrund fået mere hjælp til skolearbejdet af deres forældre end elever med ikke-vestlig baggrund.

Jo ældre eleverne er, jo mere har virtuel undervisning via fx Skype, Microsoft Teams eller Google Meet fyldt i de hjemsendte elevers skoledag. 83 pct. af de adspurgte udskolingslærere benyttede den form for undervisning, mens tallet for mellemtrinnet var 49 pct. og 16 pct. for indskolingseleverne.

Typisk for de yngste elevers undervisning fik de især i starten af nedlukningen skriftlige anvisninger fra læreren fx via Aula, så de skulle kunne arbejde med forskellige tilsendte opgaver. Derfor konkluderes det i rapporten, at det er af afgørende betydning, at skoler og familier støtter op om særligt de yngste elevers læring i en nødundervisningssituation, hvor eleverne ikke mødes med klassekammerater og lærere i skolen.

Evalueringsinstituttet har også undersøgt konsekvenserne af, at regeringen i april sidste år besluttede at aflyse sommerens afgangseksamen for 9. og 10. klasse og i stedet ophøje de afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakter, så eleverne kunne søge til ungdomsuddannelserne som normalt.

Interview med elever, der sidste år gik i 9. klasse, viser, at aflysningen af afgangsprøverne både løftede og sænkede elevernes motivation i den sidste periode op til sommerferien. På den ene side mistede eleverne motivation ved aflysningen af prøverne, men på den anden side fik de motivation til at yde en ekstra indsats, fordi de vidste, at deres præstation frem mod sommerferien ville blive bedømt og belønnet.

Prøver i stedet for afgangseksamen

Samtidig angiver størstedelen af de adspurgte skoleledere, at deres skoler i stedet for den aflyste afgangseksamen har gennemført prøvelignende aktiviteter i undervisningen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) hæfter sig ved, at eleverne har oplevet nedlukningsperioden meget forskelligt.

508 FOLKESKOLELÆRERE SVAREDE PÅ SPØRGESKEMA

Den nye undersøgelse fra Eva baserer sig både på interviews og spørgeskemaer, som er indsamlet fra skoleledere og lærere, der i foråret underviste enten 2., 5. eller 8. klasse - og fra elever, der sidste år gik i enten 5. eller 8. klasse. I alt indgår svar fra 710 skoleledere, 680 lærere og 1.110 elever. Ud af de 680 lærerbesvarelser kommer 508 af svarene fra folkeskolelærere. Herudover har Eva besøgt ni grundskoler for at lave fokusgruppeinterview med både lærere og elever.

"Børn er lige så forskellige som os voksne. Nogle har krudt bagi og lærer ved at bevæge sig, og andre trives bedst med ro. Det understreger behovet for, at skoler og institutioner har frihed til at tilpasse undervisningen. Det skal vi politikere huske", siger ministeren i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Hun peger på, at rapporten både omfatter gode erfaringer, som man kan lære af - og ting, der "blinker i rødt".

Derfor taler hun i øjeblikket med ordførere fra Folketingets partier om, hvordan der bedst kan sættes ind med konkrete indsatser, som skal hjælpe her og nu.

"Særligt for dem, der stadig sidder derhjemme, og dem, der skal til eksamener og prøver til sommer", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Med den nye rapport fra Eva forventes det, at ministeren i løbet af marts vil fremlægge sin længe ventede redegørelse om folkeskolereformen. Den blev udskudt i efteråret for også at kunne omfatte pointer fra undersøgelsen af nedlukningen.

Evalueringsinstituttet har også set på lærernes oplevede arbejdsbyrde under nedlukning og genåbning


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.010 andre er allerede tilmeldt