Blog
0   15

Alt er relevant! Spil Among us: Ti gode råd til lærerstuderende, der skal i onlinepraktik –

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fokuser på det gode. Nej, praktikken bliver ikke, som du havde troet og håbet. MEN det betyder ikke, at der ikke er læring at tage med sig videre. Eleverne har taget imod os med et åbent sind og været friske på at prøve alle vores ideer. Det er de sejeste elever man får lov at komme ud til. De skal både sidde hjemme, savne venner, have nye "lærer", alternative skemaer og meget mere - og spørger du mig, så klarer de det hele meget bedre end man kunne forvente. Hvis ikke det er sejt, så ved jeg ikke hvad det er! Så der er håb forude og potentiale for at få en masse læring med i rygsækken.

Alt er relevant! Spil Among us – tænd kameraet og vær klar og tydelig

Ti gode råd til lærerstuderende, der skal i onlinepraktik –

leveret fra ”rutinerede online-undervisere” fra  første årgang på Læreruddannelsen i Aalborg

Praktikken er afsluttet for første årgang på Læreruddannelsen i Aalborg. En praktik, der vil blive husket, for det var den første ”all-online-praktik” på vores uddannelse. Det gik. Nu venter praktikopgaveskrivning og praktikprøve, men de studerende (og formentlig også eleverne) har lært en hel del af forløbet. De har vist sig nytænkende, innovative, uforfærdede, fortrøsningsfulde og fleksible på alle platforme. Her er de gode råd, som Søren, Noor, Maria, Johanne, Anders og de andre fra 20.4 gerne vil give videre til andre lærerstuderende, der skal i praktik i en online-version:

Artiklen fortsætter under banneret

1. Relationskompetence tæller:

Hav stort fokus på at opbygge jeres relation til eleverne. Det vil gøre jeres undervisning meget nemmere, da en større del af eleverne vil deltage aktivt i undervisningen, når de lærer jer at kende. Sørg for tid til at small-talke med dem. Spørg dem hvordan de har det med onlineundervisning, hvad de laver i deres fritid eller noget helt tredje. Det har en meget større betydning for dem, end man tror. Vi har i vores gruppe spillet AmongUs med dem, hvilket gav en rigtig god relation, da man mødte eleverne i øjenhøjde.  

2. Didaktisk kompetence gælder også online: Sørg for at variere jeres undervisning, så det ikke bliver for ens. Lad eleverne arbejde i forskellige grupper, så de kommer hinanden ved. Lav noget undervisning, hvor det ikke er det faglige der er i spil, men hvor det handler om at have det sjovt, hvilket eksempelvis kan være "stormesteropgaver". Lav noget med dem, hvor de bliver inddraget og hvor de kan have medbestemmelse, så vidt som muligt.

3. Få styr på den platform i skal undervise i. Vi brugte eksempelvis teams, hvor det gik fint nok. Det var desværre kun vores praktiklærer der kunne styrer undervisningen (rent teknisk), da klassen ikke var forbundet til os. Man skal helst have ”arrangørrettighederne” selv.

4. Struktur. Vær opmærksom på tydelig kommunikation, rammesætning og forventninger til eleverne.

5. Få også eleverne væk fra skærmene. Skab variation i opgaver og arbejdsformer. Det er lange og hårde dage for eleverne, så tænk ud af boksen når du planlægger din undervisning. Implementer opgaver der kræver, at eleverne kommer væk fra skærmen. Det kan godt lykkes i det virtuelle klasserum.

6. Klasseledelse og lærerrollen: Selv om man er hjemme, betyder fremtoning stadig meget. Hvis man møder op online med morgenhår og er træt fra dagen før, smitter det stadig af på undervisningen! Det handler alting om charme, selvtillid og lækkert hår ;-)

7. Der skal være kamera på. Mind dine elever om at slå kamera til. Der er ikke noget ved at sidde og kigge på 25 ikoner. Eleverne følger langt mere med, når kameraerne er slået til, og den relation, der ellers er så svær at skabe, bliver mere let at tilgå. Brug kameraerne aktivt! Find på opgaver, brain-breaks osv, hvor kameraet er en klar fordel. Eksemplevis kan man give eleverne et brainbreak, hvor det gælder om at finde f.eks. den største ting, der starter med M. Lav en lille konkurrence ud af det. Igen - relationen bliver lettere skabt!

8. Og vent med praktikopgaven: Nyd jeres tid med eleverne. Praktikken er virkelig vigtig og man udvikler sig rigtig meget som person, hvis man også er villig til at give noget af sig selv tilbage. Derfor vil jeg råde jer til ikke at bruge tid på at skrive jeres praktikopgave før sidste uge af praktikken. Det fjerner fokus fra undervisningen og fra den enkelt elev, hvis man har praktikopgaven i baghovedet, mens man er sammen med eleverne.

9. Lad være med at stresse over praktikopgaven fra praktikkens start. Observer, skriv undringspunkter ned og husk at nyde praktikken - den er hurtigt ovre. Hvis du eller i har brug for at få respons på jeres samlede praktik, så er det smart med en padlet. I vores gruppe stillede vi eleverne følgende spørgsmål: 

Hvordan har undervisningen været? 

Hvordan synes i vi har klaret os?

Kommentarer til, hvad vi kunne gøre bedre

Kommentarer til, hvad i synes var godt

10. Fokuser på det gode. Nej, praktikken bliver ikke, som du havde troet og håbet. MEN det betyder ikke, at der ikke er læring at tage med sig videre. Eleverne har taget imod os med et åbent sind og været friske på at prøve alle vores ideer. Det er de sejeste elever man får lov at komme ud til. De skal både sidde hjemme, savne venner, have nye "lærer", alternative skemaer og meget mere - og spørger du mig, så klarer de det hele meget bedre end man kunne forvente. Hvis ikke det er sejt, så ved jeg ikke hvad det er! Så der er håb forude og potentiale for at få en masse læring med i rygsækken. 

Det var ti gode råd. Som altid skal man selv gøre sine egne erfaringer, men man kan jo til tider lære af andre. Sørg for at tale sammen om praktikkens forløb, del gode ideer, lyt til praktiklærerne, lær af eleverne og tag det som en stor udfordring, der vil stå skarpt, når du engang ser tilbage på dit uddannelsesforløb. God arbejdslyst.

På vegne af 20.4

Bodil Christensen, Læreruddannelsen Aalborg

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.482 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
416 andre er allerede tilmeldt