"Jeg deltog flere gange i det årlige kickoff-arrangement på læreruddannelsen på Trøjborg i Aarhus. Det var et fantastisk arrangement, hvor de studerende bød de nye lærerstuderende velkommen og præsenterede deres nye studiekammerater for en række udvalg og aktiviteter, der var en integreret del af dagligdagen på den læreruddannelse, de skulle i gang med, og derfor udgjorde et væsentligt bidrag til de studerendes kulturelle og professionelle dannelse. Litteratur, kultur, idræt, blad, mad i naturen er blot et lille udpluk af de mange aktiviteter, som de studerende kunne engagere sig i. Kickoff-arrangementet var i sig selv en markant introduktion til den uddannelse, der er grundlaget for lærerprofessionen."

Citat Anders Bondo i artiklen

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/anders-bondo-christensen-vi-skal-ikke-have-en-privat-laereruddannelse-men-professions

Jeg savner, at der danne udvalg som ABC beskriver tidligere tiders seminariekultur. At der prøves ideer af og skabes arenaer for medlemsdeltagelse og indflydelse. At der bliver udviklet og forbedret i vores fælles fagforening- SAMMEN (ALLESAMMEN). Den glæde der var ved frivilligt arbejde i studietiden må da være et af potentialerne. Og måske kan vi afpyramidisere DLF. Den afstand, Pia Henriksen beskriver, der opleves internt i foreningen, bør vi alle ændre :

https://www.folkeskolen.dk/1865448/hovedstyrelsen-skal-gaa-forrest-med-centrale-aftaler-og-store-droemme?fbclid=IwAR2WWvbivjUuwxkx7rDKwX0hB77gcoQmsFHpd0tDBZYn-JqfAMFHVgLlFog

 Jeg mener , at vi i DLF har haft en tendens til at have udviklet os i retning af en topstyret organisation (nogle vil mene af nødvendighed). Med mange kæder og led ned til det enkelte medlem.

Det vedhæftede kunne være et af mange billeder. Bemærk at alle, potentielt,nogle få i praksis, på et tidspunkt i deres medlemskab, kan have prøvet at være i alle led og endda at gå frem og tilbage mellem dem eller kombinere dem. Men i sidste ende er vi alle medlemmer og alt hvad der foregår finansieres af medlemmernes egne penge. Ligesom i al anden politik risikerer man, når man opnår poster, en form for entitlement-tænkning (læs : det er bedst, hvis det er mig der har posterne og styrer vores fælles penge. Desuden er arbejdet i en fagforening sikkert interessant og "friere" end eksempelvis en lov 409 eller A 20-præget folkeskolelærerhverdag).

Ved de nuværende OK 21-forhandlinger har især Gordon Ørskov Madsen og Morten Refskov dog gjort det godt vidensdelingmæssigt med denne podcast :

https://www.dlf.org/loen-og-vilkaar/overenskomst/ok21?fbclid=IwAR2zayLPl7Pdl7g_gIOTKjOqKdLA-wWgrAWiYtIOsiYvBUUC8H1Pdn5FIKA

Det er en fremgamg i "indvielsen". Jeg erfarer også, at Gordons medlemsmails er blevet taget rigtig godt imod hos medlemmerne. De har en meget klædelig oprigtighed i sig og tempoet vi alle får del i vores fælles finansierede viden i, er steget under Coronakrisen. 

I det vedhæftede har jeg forsøgt at tænke nogle tanker om, hvordan vi kan klistre os sammen igen efter det uskønne A 20-forløb. Bl.a. kunne en solidaritetsmodel i forhold til ny løn komme i spil. Så kunne vi hjælpe os selv, når vi havner i led 8 eller 9 af medlemspyramiden og mht. klimaet hjælper vi os alle sammen (naturen er alle fremtidige overenskomsters grundlag).