Rasmus Tolstrup er en af de få skoleledere i Danmark, der ikke har en lærerbaggrund. Derfor er han med ude i undervisningen på skolerne en dag om ugen.

Skoleleder: "Jeg skal skabe arbejdsro"

Luk øjnene og søg indad. Sådan drømmer Rasmus Tolstrup om, at møder på Glostrup Skole begynder – med at berolige nervesystemet hos ledere og lærere. Han er djøf’er, ung og nyansat skoleleder på landets næststørste folkeskole. Nogle har skullet vænne sig til, at den øverste chef på skolen ikke har en lærerbaggrund, men hans drøm om at skabe arbejdsro for alle på skolen er blevet godt modtaget.

Publiceret

SAGT OM RASMUS TOLSTRUP

"Jeg var kritisk. Jeg ville helst have en leder medlærerbaggrund. Det er vigtigt, at man kender skoleverdenen indefra.Men jeg er blevet positivt overrasket. Han skal kunne lede ledereog arbejde med teamudvikling i ledelsen, og det er den vigtigstekompetence i den rolle, Rasmus har, og det er han rigtig dygtigtil".

Heidi Wang, afdelingsleder på Glostrup Skole,Skovvangskolen

"Han er, som han selv siger, kærligt vedholdende. Han arbejderopad. Han giver mig modspil. Det er rigtig godt og sundt".

Jonas Wittendorff, chef for Center for Børn, Unge ogFamilier i Glostrup Kommune

"Jeg er blevet præsenteret for ham én gang. Jeg ved ikke, om hangør en forskel for mig. Men jeg har en fornemmelse af, at minnærmeste leder er blevet hurtigere til at tage beslutninger uden atskulle spørge andre".

Christina Laurberg Petersen, lærer på Glostrup Skole,Søndervangskolen

"Rasmus vil meget gerne have, at de lokale ledere sparrer meremed lærerne om praksis. På den måde taler Rasmus ind i noget, vigerne ser mere af".

Thomas Bo Jensen, formand for GlostrupLærerforening

Efter ti år i den offentlige sektor sagde Rasmus Tolstrup i 2019 sin stilling som kontorchef i Børne- og Socialministeriet op og begav sig på en syv måneder lang pilgrimsfærd for at finde en ny vej i livet. Nu kæmper han for nærværet på Glostrup Skole.
Eleverne ved ikke, hvem øverste skoleleder er, men lader gerne Rasmus Tolstrup deltage i klassens gøremål.
Rasmus Tolstrup danser beredvilligt med, da han bliver budt op til stopdans i børnehaveklassen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Er du en kendt skuespiller?"

En dreng er på vej i løb op ad trappen på Nordvangskolen i Glostrup, da han stopper op og stiller spørgsmålet. Skoleleder Rasmus Tolstrups ansigt åbner sig i et stort gavflab­smil. "Nej. Jeg er Michaels leder", siger han med henvisning til skolens afdelingsskoleleder Michael Ingelhardt.

Det er fredag og lidt mere end tre måneder siden, at Rasmus Tolstrup for første gang satte sig i skolelederstolen på Glostrup Skole. Skolen har 2.200 elever, 320 ansatte, 17 mellemledere og et budget på tæt ved 220 millioner kroner. Det gør Glostrup Skole til landets næststørste. Skolen er opdelt i fire afdelinger på fem matrikler og har ansvar for både almen- og specialområdet. 34-årige Rasmus Tolstrup er leder for det hele.

"Jeg søgte det her job, fordi der stod 'Topleder til Glostrup Skole' i jobannoncen. Jeg er med på, at vi prøver grænser af. Det var spændende, at det var en stilling, som var så tæt på praksis, men på en stor skole. En lederstilling på en tosporet skole havde jeg ikke været den rette til. Men her kan mine kompetencer komme i spil", siger han.

Hvis man spørger Skolelederforeningen, vurderer den, at der kun er en håndfuld skoleledere i Danmark, der som Rasmus Tolstrup ikke har en lærerbaggrund. For ti år siden var der flere. Ansættelsen af en djøf'er i Glostrup har fået kritiske kommentarer med på vejen - også i debatspalterne på folkeskolen.dk

Stor opgave på turbulent skole

"Jeg var spændt på, hvordan det blev modtaget. Jeg troede, der ville være mere kritik af, at jeg ikke har en lærerbaggrund", siger han og understreger, at en leder skal lære det fagområde, han står i spidsen for, at kende. Det kæmpede han for, da han var kontorchef i Børne- og Socialministeriet, i Skat, og da han var i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Derfor er han en dag om ugen på besøg i undervisningen på skolerne. I dag skal han på besøg i børnehaveklassen på Nordvangskolen hos børnehaveklasseleder Belinda Wilsdahl. Hun hilser med et smil, mens eleverne i skolegården gør sig klar til at gå til håndvaskene. Eleverne ser undrende på Rasmus Tolstrup, da han stiller sig bagerst i køen.

"Det er ham, der bestemmer på skolerne", forklarer Belinda Wilsdahl.

Hverken hun eller eleverne kender ret meget til Rasmus Tolstrup, men hun har fået at vide af sin nærmeste leder, at hun bare skal sætte ham i gang, når han kommer på besøg.

Relationer frem for papirer

Rasmus Tolstrup har en kandidatuddannelse fra statskundskab og kastede sig ud i djøflivet med et ønske om at forbedre den offentlige sektor. Men som årene gik, fandt han ud af, at han brændte mindst lige så meget for det relationelle og det at gøre noget for de mennesker, han omgiver sig med. Da tanken var tænkt, begyndte kontoret på Slotsholmen at klemme arbejdsgejsten ud af ham.

"Hvis man ikke smiler og glæder sig til at komme på arbejde, så er det ikke fedt at gå på arbejde. Hvis jeg ikke kan stå på mål for den organisation, jeg leder, hvis jeg ikke trives, så skal jeg ikke være der", siger han.

Derfor sagde han op, snørede vandrestøvlerne og gik 2.000 kilometer til et fransk kloster, hvor han mediterede i tre måneder. Da han kom hjem, havde han med egne ord fundet roen og nærværet og var klar til at finde et meningsfuldt arbejde. Han etablerede hjemmesiden nærværendeleder.dk, hvor han lovede sig selv og hele omverdenen at efterleve tre dogmer i 2020. 1: At sætte nærværet først. 2: Ikke at gå på kompromis med sine kollegers trivsel. 3: At gøre en forskel for almindelige mennesker.

Et skridt på vejen tager han ved at deltage i morgenens stjernestund i børnehaveklassen. Her er meditationsmusik og stearinlys. I den bløde stemning føler Rasmus Tolstrup sig tydeligt tilpas. Da stilheden brydes, og børnehaveklasseleder Belinda Wilsdahl beder ham deltage i trommende stopdans, kaster han med glæde sine lange lemmer rundt mellem de små begejstrede hoppende kroppe. Han smiler overbærende, da børnehaveklasselederen bliver nødt til at sende ham ud, fordi han ikke stoppede, da sidste slag på trommen lød.

"Jeg tror, det var dig, Rasmus", siger hun. "Var det det? Jeg tror faktisk, jeg allerede har været død et par gange", svarer han.

Ro skal give bedre skole

Rasmus Tolstrups målsætning for Glostrup Skole er, at den skal være en af landets bedste til at løfte eleverne fra det niveau, de er på nu. Men vejen derhen skal være langsom.

"Jeg er enormt optaget af, at vi skal skynde os langsomt. Der er meget, der kan blive bedre. Der er rigtig mange, der er frustrerede, og mange, der er stressede. Vi kan gøre mange ting på andre måder, men gør vi det hurtigt, så stresser vi bare mere", siger han.

I sine tidligere job har han haft succes med, at møder begyndte med 30 sekunders fælles meditation med lukkede øjne. Det håber han også at kunne indføre på Glostrup Skole.

"Vi gør det ikke endnu. At skulle derhen kræver rigtig meget tillid. Men jeg ved, det virker rigtig godt. Når lærerne kommer ud fra et klasseværelse og ind i et teammøde, er de fulde af den oplevelse, der har været. Ens nervesystem er påvirket, og så bliver det et dårligt møde. Hvis du sætter dig og lukker øjnene og trækker vejret, giver det dig roen".

Han erkender, at det kan føles akavet, og at ikke alle vil have lyst til at deltage. Og så skal de ikke være med.

"Drømmen er at få arbejdsro. Jeg skal skabe arbejdsro, så vi kan have snuden i sporet i fire-­fem år. Det første år skal vi blive klar på, hvad vi tror, der virker. Jeg kan bidrage til, hvordan vi skaber en rolig skole. Det er en kulturændring. Vi starter med lederne, og så er min drøm, at roen kan sprede sig ud i organisationen".

Yasar Cakmak stoppet som skoleleder i Glostrup 

En rolig skole bruger pengene bedre

Og det handler ikke kun om, at han er et menneske, der holder af ro. Ro kan også give rum for, at Glostrup Skole kan rumme flere elever end i dag. Lykkes det, så frigiver det penge, der kan komme alle skolens elever til gode, siger Rasmus Tolstrup.

"Segregeringen er over de sidste fem år vokset på Glostrup Skole. Den udvikling skal vendes nu. Børn skal være en del af fællesskabet. Kernen er, hvordan vi hjælper de børn, der har svært ved at finde roen. Vi skal skabe skoler, der er godt for nervesystemet hos både lærere og elever".

Men hvordan kan man bevare roen, når kravene til skolen fra både stat og kommune konstant vokser?

"Folkeskolen har så mange målsætninger, at det umuligt kan lade sig gøre at leve op til dem. Vi skal have kogt det ned til færre mål, som vi lever op til. Vi skal vise, hvordan de giver mening for elever, forældre, ledere og politikere. Vi skal selvfølgelig overholde lovgivningen, men vi kan ikke arbejde lige hårdt for alle målsætninger, for gør vi det, så lykkes vi ikke med nogen af dem".

Rasmus Tolstrup mener, at toplederjobbet på en folkeskole minder om det i et ministerium. God ledelse er det samme mange steder. Det handler om at træffe gode beslutninger, som alle har været inddraget om. Det handler om at være tydelig. Det er Rasmus Tolstrup ikke i tvivl om, at han er. Alligevel er det sket, at han er gået hjem med ondt i maven på en måde, han ikke har oplevet i sine tidligere job.

"Jeg er blevet overrasket over, hvor hurtigt alle niveauer i organisationen bliver emotionelt påvirket. Hvor meget en enkelt elev eller forælder kan udfordre lærerne, så ledelsen bliver udfordret, og så ender det lynhurtigt hos mig. Jeg er gået hjem med ondt i maven, for det er små liv, vi står med mellem hænderne".

Da han er røget ud af stopdansen og forlader Belinda Wilsdahls børnehaveklasse, er han tydeligt imponeret. "Hun skal have en god besked på Aula", siger han.

Ros betyder meget for ham. Både at give og modtage.

"Jeg blev stoppet af en lærer, som havde været en del af en sag, og som sagde: Jeg har fået en god skoleleder. Den anden lærer, der var med, stoppede mig også og roste. Det betyder så meget for mig. Du kan aldrig rose for meget, hvis du mener din ros. Hvis du tænker noget godt om nogen, så sig det højt. Jo mere du har bygget den relation op, jo lettere bliver det også at tale om det, som er svært".

Lige nu er det sværeste for Rasmus Tolstrup hans kalender. Den er simpelthen for booket. Hvis han kunne have givet sig selv et råd, da han tog de første skridt i skolegården på vej mod sit nye liv som skoleleder, var det at skabe pladser i kalenderen, som ikke er fyldt ud.

"Skab mere tid til refleksion og fordybelse, ville jeg råde mig selv til. Jeg har en kalender, der er fuld af møder, fra jeg kommer, til jeg går. Det kan ikke blive ved, så kan jeg ikke lykkes med at få bevæget skolen. Min hjerne kan ikke arbejde med det".