Seksualundervisning
0   28

Føles det her rart?

For elever med særlige behov er seksualundervisning ofte nøglen til bedre trivsel og et godt kendskab til egne grænser. På specialskolen Djurslandsskolen arbejder lærere og seksualvejleder tæt sammen om at ruste eleverne til at klare seksuallivets glæder og udfordringer – blandt andet ved at arbejde med at sanse, hvad man kan lide eller ikke lide.

Da Katja Abrahamsen begyndte som lærer i udskolingen på specialskolen Djurslandsskolen, var hun noget overrasket over kollegernes første reaktion på, at to elever en dag var forsvundet. "Vi skal lige sikre os, at de ikke ligger og har sex et eller andet sted", lød meldingen.

"Jeg tænkte: 'Hvorfor skal vi det?' Det overraskede mig rigtig meget, at arbejdet med denne type af elever var så filterløst, når det kom til seksualitet. Men mange af eleverne er meget behovsstyrede, og når lysten melder sig, så er det altså her og nu", fortæller Katja Abrahamsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Djurslandsskolen har valgt at imødekomme emnet med både en seksualpolitik og en medarbejder, der er uddannet seksualvejleder. Seksualundervisning er en fast del af skemaet fra 0. til 10. klasse både som en del af den pædagogisk understøttende undervisning og løbende i hverdagsundervisningen, hvis spørgsmål eller problematikker skulle opstå.

Ifølge Katja Abrahamsen er skolens tilgang til seksualundervisning med til at styrke elevernes trivsel i hverdagen. Eleverne er udviklingshæmmede med forskellige typer af diagnoser, men fælles for dem alle er, at de kommer i puberteten som alle andre unge.

"Det er de samme hormonelle systemer, der går i gang, så de får de samme behov og drifter, som alle andre unge gør. Men de skal bruge mere hjælp til at finde ud af, hvordan man navigerer i det, for deres kognitive funktionsniveau stemmer ikke overens med kroppens. Og i langt de fleste tilfælde får de ikke viden om seksualitet andre steder end hos os".

"Det er i skolen, at vi har chancen for at give eleverne den ballast, de skal have med for at få et godt og meningsfuldt seksualliv som voksne", siger lærer Katja Abrahamsen og seksualvejleder Lene Nielsen (til højre).

Eleverne skal lære at sige nej

Når elever i specialtilbud har særligt brug for seksualundervisning, er det ikke kun af hensyn til deres egen personlige udvikling og egne behov. Børn med udviklingshæmning og diagnoser som autisme eller ADHD er en del af en trist statistik, der viser, at de er i højere risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end børn i en normal skoleklasse. Det seneste skrækeksempel er fra december 2020, hvor en buschauffør fra Roskilde blev idømt otte års fængsel for at have forgrebet sig på to handicappede børn i sin specialtransport.

TRE GODE RÅD TIL SEKSUALUNDERVISNING

1. Differentiering

Lav en vurdering af, hvor de enkelte elever er i deres udvikling og erfaring, og opdel klassen. Det er sjældent, at alle elever i en klasse er lige langt, og samtidig kan der være stor forskel på, hvordan eleverne opfatter undervisningen. Lærere på specialskoler kan med fordel opdele elever med ADHD i én gruppe og elever med udviklingshæmning i en anden, hvis deres kognitive niveau og erfaringer ligger langt fra hinanden. Som lærer på normalområdet skal man være opmærksom på, at inkluderede elever med autisme kan have svært ved at forstå overførte betydninger. Mange vil for eksempel ikke opfatte, at "røre ved sig selv" handler om onani. Her kan eneundervisning være en mulighed.

2. Få besøg af en seksualvejleder

Mangler I inspiration til undervisningen, eller er I i tvivl om, hvad eleverne skal vide hvornår, er det muligt at hyre en seksualvejleder. Uddannede seksualvejledere holder oplæg om alt fra dating på nettet til seksuelt overførte sygdomme og familiedannelse. De kan også give råd og vejledning i, hvordan man laver god seksualundervisning i hverdagen. Kontakt Seksualvejlederforeningen for at høre nærmere.

3. Lav en seksualpolitik

Med en seksualpolitik sender skolen et klart signal til medarbejdere og forældre om, at man er bevidst om folkeskolelovens faglige mål om seksualundervisning, og hvad man vil gøre for at leve op til dem. Samtidig giver en seksualpolitik mulighed for at skabe løsninger på de spørgsmål og dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med seksualitet: Må eleverne være kærester? Hvornår reagerer man på grænseoverskridende adfærd og hvordan? Hvilke tiltag gør vi for at forhindre overgreb?

Men børnene er også i fare for at begå overgreb mod hinanden, fordi de kan have svært ved at behovsudsætte og aflæse andres signaler. Det fortæller Kim Steimle Rasmussen, der er uddannelsesleder og underviser på seksualvejlederuddannelsen. Han har flere års erfaring med at implementere seksualpolitikker på specialskoler.

"Der kan opstå problemer med elever i denne målgruppe, fordi de kan have svært ved impulskontrol. Når de kommer i puberteten og oplever seksuelle lyster, er der en risiko for, at nogle gramser løs på andre uden at kunne overskue konsekvenserne af det. Så de skal lære, hvordan man aflæser andre, og så skal de lære at kunne sige fra".

Kim Steimle Rasmussen peger på, at netop det at sige fra kan være rigtig svært for elever med kognitive udfordringer. Mange har fra en tidlig alder oplevet indlæggelser og lægebehandlinger, der overskred deres grænser, og har ofte skullet acceptere indgreb, som de ikke havde lyst til.

"Derfor kan det godt være svært at finde ud af, i hvilke situationer man godt må sige nej. For man kan ikke sige nej til at komme til tandlægen eller til at tage en masse piller, og så kan det være vanskeligt at overskue, at hvis ens stedfar rører ved en om natten, så må man godt sige nej", forklarer Kim Steimle Rasmussen.

Seksualvejlederen er guld værd

På Djurslandsskolen er det socialpædagog og seksualvejleder Lene Nielsen, der tager sig af den understøttende undervisning, hvor seksualundervisning indgår. Hun underviser eleverne i alt fra familieforhold og kroppens anatomi til onani og homoseksualitet. Når hun skal lære eleverne at passe bedst muligt på sig selv, taler hun med dem om grænser og følelser.

"Lige nu arbejder vi med et forløb, der hedder følelser. Hvordan kan vi aflæse hinandens ansigter, og hvordan bruger vi vores følelser? Vi taler meget konkret med eleverne om, hvordan man mærker, at man kan lide noget, eller mærker lyst og ulyst, og i hvilke situationer man skal sige fra", siger hun.

Men selv om seksualundervisning er et fast punkt i Lene Nielsens undervisning, betragter hun og Katja Abrahamsen faget som flydende mellem skolens fag, lærere og pædagoger.

"I min klasse snakker vi rigtig meget om grænser, for det er hele tiden noget, de har brug for at arbejde med og lære om. Vi taler også med eleverne om, hvornår berøring er i orden, og hvornår det ikke er. Det er derfor, vi ikke har det på skemaet på samme måde som Lene, fordi det dukker op på alle mulige tidspunkter", siger Katja Abrahamsen.

Som læreruddannet er det en stor tryghed, at skolen har en seksualvejleder ansat som en fast del af personalegruppen. I hverdagen er der mange holdninger til eleverne og håndteringen af deres seksualitet, og her kan Lene Nielsen byde ind med løsninger i svære situationer, for eksempel når man oplever grænseoverskridende adfærd fra en elev eller har mistanke om seksuelle overgreb.

"Lene har en solid faglig ballast, så hun tager tit de lidt svære samtaler. Det er ikke, fordi jeg ikke kan tale med eleverne om ting, der vedrører seksualitet, men hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg gå til Lene og få et råd til, hvordan jeg kan tackle det. Det er guld værd, at vi har den mulighed", siger Katja Abrahamsen.

Eleverne reagerer med både grin og gys på de meget konkrete øvelser i seksualundervisningen.

Skoler bør have en seksualpolitik

I modsætning til mange andre specialskoler har Djurslandsskolen allerede en seksualpolitik, der indeholder en beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevernes seksualitet, en beredskabsplan i tilfælde af overgreb og forslag til undervisningsmaterialer. Den trænger dog til en opdatering i en brugervenlig retning, fortæller Lene Nielsen, der står for at videreudvikle skolens seksualpolitik.

"Jeg synes, at den skal være en central del af vores arbejde med seksualundervisning, og jeg har talt med vores leder om, at man kan udarbejde en pjece, som forældrene får, når barnet bliver skrevet op. Forældrene skal være opmærksomme på, hvad det er, vi arbejder med, og de skal vide, at selv om deres barn er udviklingshæmmet, så kommer det her til at betyde noget, for udviklingsalder og levealder kører ikke parløb", siger hun.

Kim Steimle Rasmussen er enig i, at en seksualpolitik er med til at udstikke en retning for, hvordan den enkelte skole arbejder med seksualitet. Her har man muligheden for at gøre det klart, hvordan man lever op til folkeskolelovens faglige mål, og for at give nogle retningslinjer for, hvordan man håndterer problematisk adfærd.

"Gennem en seksualpolitik kan skolen tage stilling til emnet og sige: 'Det skal vi bare, og det prioriterer vi'. Det er skolelederens ansvar at beslutte, hvor seksualundervisningen ligger henne. Men det er et obligatorisk fag, også på specialskolerne".

I sit arbejde med at implementere seksualpolitikker på specialskoler oplevede Kim Steimle Rasmussen ofte, at skolerne ikke havde de faglige mål for øje. Samtidig møder han tit lærere, der bliver overraskede over, at de faglige mål overhovedet findes.

Særlige pædagogiske redskaber og målrettede materialer - eller noget så simpelt som duftende shampoo - understøtter seksualundervisningen på Djurslandsskolen.

"Jeg har oplevet lærere, der er ved at falde ned af stolen, når jeg fortæller dem, at elever, der går ud af 3. klasse, skal vide, hvordan reproduktion fungerer. Men særligt for special­elever er seksualundervisning vigtig, for de har ofte ikke mulighed for at få den viden andre steder", siger han.

Ilde rustet fra læreruddannelsen

Når Katja Abrahamsen taler med sine elever om krop og køn, har hun lært at være direkte og at kalde en spade for en spade. Metaforer og overførte betydninger går hen over hovedet på eleverne, der har brug for, at man er tydelig.

"Mange lærere bliver måske lidt berøringsangste og danser om den varme grød ved at kalde tingene noget andet. Men man er nødt til at have sig selv meget med i det og være meget konkret. Man taler ikke om sig selv på et personligt plan, men man er nødt til at investere lidt mere, fordi man ikke kan tale ud fra nogle teorier til den her målgruppe".

Selv følte Katja Abrahamsen ikke, at hun som nyuddannet var godt nok rustet fra læreruddannelsen til at tage samtaler om seksualitet med eleverne, så hun er med på, at læringskurven godt kan være uventet stejl. Men det er vigtigt for elevernes skyld, understreger hun:

"Når vores elever først er fyldt 18 år og måske er flyttet på bosted, er der ikke samme mulighed for at lære dem om seksualitet. Det er i skolen, at vi har chancen for at give dem den ballast, de skal have med for at få et godt og meningsfuldt seksualliv som voksne".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.439 andre er allerede tilmeldt