Debat
4   10

A 20- lærerinddragelse i skoleårets planlægning- nysgerrig forespørgsel

Er vi (i DLF især) sikre på at ledelsen på folkeskolerne ikke får andele af et evt. årligt budgetoverskud på den enkelte skole i potentielle resultatslønskontrakter? Hvis der er kommuner, hvor denne uskik gør sig gældende, sætter det en gevaldig dæmper på skoleplansmødets og de andre medarbejdersamtalers kvalitet og ærlighed.....og rimeligheden i evt. høje, uforberedte antal undervisningslektioner i udfordrende inklusionsmiljøer bliver hykleriske for de mange lærere, der skal levere dem og betale et højt kontingent. Alt imens andre teoretiserer om arbejdet og rimeligheder (ledere, kredse, forvaltningen, politikere og mig som TR.... m. fl.)

https://www.folkeskolen.dk/871933/ingen-effekt-slut-med-resultatloen-til-skoleledere-i-koebenhavn

A 20 har kostet 7 års venten, kamp og millioner af medlemmernes kroner i kontingent, lærerkommissionens arbejde og tabt arbejdsfortjeneste i april 2013 samt optagelse af lån for de enkelte. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis præmissen for samarbejdet  i nogle af landets kommuner eller på de enkelte skoler er skæv, så kræver en vellykket A 20 i min optik, at alle stopper med resultatløn til ledere. Jeg håber de ligesom i KBh, finder fornyet anledning til at gøre det.

Det er blevet gentaget mange gange at A 20 er en prioriterings samarbejdsøvelse.

I arbejdstidsspørgsmål har lederen juridisk set 1.- tolkningsretten.

Det er fair nok i forhold til 1899-grundlaget : Ledelsesret og aftalte forhold. A 20 er trods skønhedsfejl i tilblivelsen aftalte forhold.

Men hvis motivpræmissen om egen vinding til ledelsen, ikke er forsvundet eller forsvinder eller som et minimum er helt klar og tydelig på de enkelte skoler, stiller det grundlaget for skolebestyrelsesarbejdet, samarbejde /MEDinddragelse i MED, i TRIO, til pædagogiske råds-møder og generelt- på kviksand. Og kendskab til præmissen kan også påvirke de ansattes syn på ledelsens beslutninger. 

Når skoleledere, souschefer og afdelingsledere og deslige ansættes indplaceres de på et løntrin i forhold til en overenskomst. Derudover er der tillæg. Disse tillæg kan sagtens være resultatbårene efter individuel forhandling ud fra den enkelte skoles vilkår.

I min kommune, Odense, er der en stor forkærlighed for data og når datavarehusenes datapakke (se vedhæftede) kommer ud til de enkelte skoler, har jeg da oplevet ledere sitre. Mon ikke KL har udbredt denne forkærlighed for målbare effekter til hele landet?

Hvis en TR sidder overfor en skoleleder, hvis egen indtjening og hvis succes i dennes foresattes øjne afhænger af målbare resultater i forhold til det der måles efter i datapakkerne, ja så kan det allerede være en dårlig date.

En TR af pædagogiske tilsnit vil tit agitere for en balance mellem bløde værdier og resultater. Men hvis lederen med sin ledelsesret er ekstra motiveret for at gå efter målbare resultater i lad os sige : Læsning, matematik, eksamener og overgang til uddannelse, ja så kan man forestille sig, at lydhørheden overfor medarbejdesidens antageligvis blødere værdier sænkes.

https://fyens.dk/artikel/trods-budgetkaos-i-forvaltning-resultatl%C3%B8n-til-chefer-for-4-6-mio-kroner

 

A. Bondo & Mads Lebech om A 08.

....forhandlingerne begyndte med en række diskussioner, der slet ikke handlede om timer, kroner og øre, husker Anders Bondo :

»Vi talte om, hvad for en skole vi gerne ville have, og i de diskussioner krævede vi en fælles forståelse for, hvad vi mener med moderne ledelse og professionelle lærere. Den måde at blive klogere på sammen er forudsætningen for, at man kan lave en god aftale, der virker i virkeligheden, og da vi havde indgået aftalen, var Mads og jeg fuldstændig enige om, hvad vi ville med den.«

Der blev selvfølgelig også opstillet modeller og regnet, supplerer Mads Lebech: »Der er ikke én sandhed, men parterne skal enes om, hvad der er det fælles formål!"

"En aftale. Det er som at handle elastik i metermål, og det kræver gensidig tillid. Det synes jeg, at jeg opnåede med Anders Bondo. Derfor kunne vi lande en god aftale, som begge parter kunne gå hjem at anbefale og tro på«.

FRA : Thorkild Thejsens bog "Lærernes kamp(e) for skolen!" (se vedhæftede)

A. Bondo om A 20

"Der er enorme muligheder i den her aftale!"

 

Ved vi hvor udbredt den her potentielle præmis for et svækket samarbejde i gensidig tillid og i al fald i forskel i motiver til hvad der udgør en god folkeskole, er på alle landets ca. 1080 folkeskoler og i alle kredse og kommuner?

Jeg tænker, det er en af de første ting, man bør klarlægge i dialogmøderne med ledelser og kredse her i foråret 2021, hvor A 20 indfases. I forvejen kan forvaltningen være en magtfuld blind makker i dagligdagen, når kabaler skal lægges.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ