Blog
0   12

Sproget afspejler psyken

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Flere undersøgelser peger på, at mennesker med bestemte psykiske lidelser udtrykker sig anderledes end andre.

En afhandling af farmaceuten og psykologen Mohammed Al-Mosaiwi fra University of Reading, peger på en række sproglige træk, som er karakteristiske for mennesker med depression og aggression. Afhandlingen er offentliggjort i Clinical Psycological Science.

Al Mosaiwi arbejder med elektronisk analyse af tekster, og han har samlet en lang række blogindlæg, mail, digte, sangtekster, romaner, noveller, breve og dagbogsnotater skrevet af mennesker med depression, herunder personer som har begået selvmord.

De fleste af teksterne i Mohammed Al-Mosaiwis korpus er skrevet af anonyme personer, men han inddrager også tekster af Kurt Cobain og Sylwia Plath.

Hans grundtanke er, at det ikke er det, den deprimerede siger, men den måde personen tænker og udtrykker sig, der viser depressionen, og at man ved hjælp af computerprogrammer kan finde træk, som psykologer ellers let ville kunne overse.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan kan man spotte en depression

Træk, der peger på depression, som en computer kan registrere:

* Mange negativt ladede ord som f.eks. ensom, ulykkelig, trist, alene

* Overvægt af det personlige pronomen jeg og de dertil knyttede andre pronomener i 1. person ental: jeg, mig, mig selv, min, mit, mine

* Færre personlige pronomener af alle andre kategorier: du, I, han, hun, man, vi, de + de dertil knyttede ord som dig, din, dit dine, jer.

* Mange absolutistiske udtryk: altid, aldrig, ingen, intet, ikke noget, ingenting, slet ikke, umulig, komplet, absolut, overhovedet.

* Markant brug af men og udtryk som alligevel, som kan tyde på trods

* Markant brug af udtryk for vrede

* Gentagelse af samme udtryk. Det psykologiske udtryk er rumination, hvilket stammer fra latin og betyder ”at tygge drøv”. Personen tænker hele tiden på de samme hændelser eller problemer uden at lade noget nyt komme ind og uden at kunne slippe disse tanker. I meget slemme tilfælde taler man om tvangstanker.

Selvdiagnosticering

Ifølge Al-Mosaiwi kan analysen hjælpe behandlere til at stille en diagnose og måske gribe ind og hindre selvmord. Det kan også hjælpe behandlere til at komme tættere på, hvor problemerne ligger, og bruge dem i en terapeutisk samtale. Endelig nævner han i en forelæsning, der ligger på Youtube muligheden for selvdiagnostisering, hvor man vil kunne udvikle et program, der kunne ligge på nettet, og hvor alle ville kunne indsætte deres tekster og måske få noget at tænke over.

Noter

Den unge mand på billedet er lyrikeren og musikeren Kurt Cobain, der begik selvmord som 27-årig i 1994.

University of Reading er en britisk universitetskæde, som uddannelser på seks kontinenter. Mohammed Al-Mosaiwi er fra Irak, og publicerer både i traditionelle medier og på YouTube. youtube.com/watch?v=V4t_ovap1SY.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.509 andre er allerede tilmeldt