Debat
0   2

EO-browseren er et spændende undersøgelsesredskab for eleverne

Elever kan undersøge ødelæggelsen af tropisk regnskov ved at downloade satellitbilleder

Billedet viser brande på den store indonesiske ø Kalimantan, Borneo ved Pulang Pisau syd for den store by Palangka Raya den 8. september 2019.  I området er der tropisk regnskov på et tykt lag af tørvejord, der er dannet gennem årtusinder.

Regnskov på tørvejord

Menneskene har drænet området og sat ild til. Mange steder brænder tørvejorden, så det store lager af carbon omdannes til CO2. På den måde kan atmosfæren tilføres større mængde af CO2 fra tørvejorden, end et land som USA udleder på et år. Nogle gange brænder den drænede tørvejord så godt, at brandene er vanskelige at slukke. Luften bliver så forurenet, at mange mennesker oplever åndedrætsproblemer. Orangutanger og mange andre kendte og ukendte arter mister deres levesteder. Vandet bør ledes tilbage til områderne, så at man forsøge at gendanne regnskoven.

Jeg fandt billedet med EO-browseren, der er tilgængelig for alle. Når man har oprettet sig på EO-browseren, kan man gå i gang med sine undersøgelser. Jeg brugte Education Mode og valgte teamet ”Wildfires” - et af 12 temaer. Jeg valgte tid og sted for min søgning og fandt bl.a. dette billede. Jeg valgte visningen ”Burned Area Detection”, som er tilgængelig i temaet ”Wildfires”. Forskerne har oprettet visninger i hvert tema, og under ”Highlights” man kan se eksempler på, hvad de forskellige visninger kan bruges til. Visningen ”Burned Area detection” markerer nyligt brændte områder med rød farve, hvilket man kan netop se ved brandene i mit billede.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg ønskede at undersøge den tropiske regnskov nærmere. Derfor skiftede jeg indenfor Education Mode til temaet ”Vegetation and Forestry”. Der giver forskerne eksempler på visninger, der tydeliggør skovens tilstand. Jeg søgte i samme område og tidsrum i temaet ”Vegetation and Forestry”. Jeg fandt frem til samme billede som før, men kunne nu vise billedet på nye måder.

I den vedhæftede fil ses billedet i ”Enhanced Vegetation Index - EVI”. Mange steder ser man de firkantede plantager hvor man dyrker palmeolie. Zoomer man ind, ser man plantagerne tydeligt. De lyse områder viser ringe vækst.

Med et enkelt klik kan man skifte til visningen ”Agriculture”, hvor væksterne og de afskovede områder på en ny måde.

Med et enkelt klik mere kan man skifte til visningen ”Barren Soil” - bar jord. Her markeres bl.a. områder med bar jord med rød farve. Der burde ikke findes bar jord i en regnskov. Men det gør  der efter skov-rydningerne. Hvis store områder ryddes, vil regnskoven have svært ved at komme sig igen. Det meste af regnen i regnskoven kommer fra fordampning i regnskoven - kun en mindre del kommer fra fordampning af havet. Så når regnskoven ryddes, reduceres nedbøren. Jordlaget er fattigt på næringsstoffer. Derfor udpines jorden let, hvis man dyrker den

Jeg har undersøgt regnskove mange steder i Indonesien, Congo og Brasilien. Når jeg vælger at vise mine billeder derfra i ”Barren Soil”, ser jeg mange steder store områder markeret med rødt - det er i mange tilfælde bar jord - det burde ikke findes i en regnskov.

Palmeolie

Palmeolieplanten stammer fra Vestafrika. Den dyrkes nu i stor skala i plantager i Indonesien. I de sidste ca. 10 år har det været forbudt at rydde urørt regnskov i Indonesien, men desværre brydes loven i mange tilfælde. I Congo-bækkenet og i Amazonas anlægges mange plantager med palmeolie. I en sådan monokultur har regnskovens organismer yderst dårlige levevilkår - et meget stort antal kendte og ukendte arter trues med udryddelse eller udryddes helt. Den tropiske regnskov er Jordens mest artsrige biotop. Det, der sker, er en katastrofe.

Palmeolie giver et udbytte pr. areal, der er seks gange større end udbyttet fra dyrkning af raps. Derfor er palmeolie billig. Palmeolie bruges fx i kager, chokolade-smørepålæg, chips, tandpasta, kiks, margarine, shampoo og i hudprodukter. I EU bruges halvdelen af den importerede palmeolie til biodiesel.

Det er en god undersøgelse at læse varedeklarationer, for at finde ud af, hvilke produkter der indeholder palmeolie eller stoffer lavet af palmeolie. Nogle steder står der ”Bæredygtig palmeolie”, for at påpege olien ikke kommer fra nyligt ryddet regnskov.

Nogle mennesker forslår at forbyde salg af palmeolie. Andre mener at det er op til den enkelte forbruger selv at fravælge produkter, der indeholder palmeolie. Et problem er, at palmeolien er billig, så at mange producenter foretrækker palmeolie. Hvis vi forbyder palmeolie i EU, er det sandsynligt, at den i stedet sælges på andre markeder.

Efter min mening bør vi arbejde for en international aftale, der stærkt begrænser salget af palmeolie. De globale konsekvenser af den nuværende udvikling nødvendiggør en international aftale. Hvorfor rejses dette spørgsmål ikke mange flere steder? Det er godt, at hver enkelt person kan undlade at købe produkter, der indeholder palmeolie. Men hvorfor taler man ikke mere om at begrænse forbruget af palmeolie i internationale organisationer som fx EU, FN og World Trade Organisation? Det er på tide at rejse et krav politiske initiativer for at redde regnskoven.

Soja og tropisk træ

I andre områder dyrkes soja på arealer fra den ryddede regnskov. Meget soja bruges til dyrefoder. Det er helt galt og uansvarligt. Her er også brug globale initiativer. Ligeledes skal der sættes ind mod ulovlig hugst af tropisk træ.

Vi må have mere fokus på, at menneskene i områderne med tropisk regnskov, skal kunne udnytte regnskoven på en bæredygtig måde.

Hvordan engageres de unge?

Elever kan bruge EO-browseren til tværfaglige undersøgelser. Her kan de bruge deres viden fra naturfagsundervisningen til at undersøge Jorden med satellitbilleder. Jeg tænker, at det både kan styrke elevernes engagement og deres faglige færdigheder.

Derfor har jeg lagt en vejledning om EO-browseren under undervisningsmaterialer på sitet: Børn af Galileo. Der findes også flere præsentationer med billeder fra EO-browseren og præsentationer om rydning af regnskov. Her kan man se nogle af mine undersøgelser af de tropiske skove i Indonesien, Afrika og Sydamerika. Der findes også andre undersøgelser af klimaproblemer. Desuden er der meget andet undervisningsmateriale.

Elever i mange europæiske lande er i gang med projektet Climate Detectives. Man kan deltage i den danske del deraf gennem dansk ESERO.

Syv klasser på Bellahøj Skole har haft stor glæde af at bruge dette undervisningsmateriale til at lære om klimaforandringerne.

Kilder:

Videnskab.dk den 12.9.2019, Maria Barse: Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet

Biodiversity and Conservation of Tropical Peat Swamp Forests, Rose mfl. Januar 2011 

Materiale fra ESA

BILLEDER OG LINKS FINDES I DEN VEDHÆFTEDE FIL


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.582 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
417 andre er allerede tilmeldt