Blog
1   7

Et lettelsens suk...

Abonner på nyt om Madkundskabslæreren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Fredag, den 5. Februar 2021 blev der lavet en aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om håndtering af prøver i 1. halvår af 2021 på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det betyder bl.a. at de obligatoriske valgfagsprøver i de praktisk/musiske fag er aflyst. Og mange drog et lettelsens suk; men straks melder der sig nye spørgsmål på banen...

Foreningen for Madkundskab har længe talt for, og ønsket, at valgfagsprøven i Madkundskab i folkeskolen skulle gøres obligatorisk. Så da lejligheden bød sig, i forbindelse med opfølgningen på de reducerede kreative færdigheder en evaluering af uddannelsesparathedsvurderingen viste, blandt landets udskolingselever, så var vi ikke sene til, i et godt samarbejde med vores søsterforeninger i de praktisk/musiske fag, at anbefal og argumentere tydeligt for, at prøven blev gjort obligatorisk. Og det blev den; jublen ville ingen ende tage! - Endelig var der udsigt til, at fagets status højnedes og agtelsen fik indpas.

Så kom Corona.

Vi har gået lidt på listepoter. Hvordan ville situationen udvikle sig? Hvad ville tjene landets elever bedst? Og hvad med vores medlemmer; underviserne derude? Vi fik masser feedback, som fortalte os om frustrerede undervisere. Vi foretog også en spørgeskemaundersøgelse, med god respons, som viste det samme. Generelt. Men også, at nogen følte sig klar og havde arbejdet målrettet for at indfri, hvad der skulle til, for at føre til afgangsprøve. Og som ville synes, at det var mere end træls, hvis de skulle ud i en aflysning. Det var omkring november. Så i vores høringssvar til Undervisningsministeren skrev vi, at vores anbefaling var, at gøre prøven frivillig, og lade det være op til den enkelte skoleleder at vurdere. I januar fulgte vi op på den anbefaling, da vi igen blev adspurgt. 

Nu er det så besluttet, at prøverne skal aflyses. Og vi fornemmede klart og tydeligt, at skuldrene røg ned, armene op og en lettelsens suk bredte sig blandt både elever, forældre, skoleledere og ikke mindst undervisere.

Artiklen fortsætter under banneret

Men... Så melder nye spørgsmål sig på banen. 

Kommer der nogle generelle retningslinjer for den kommende tid? Hvis nødundervisningen i faget bortfalder, og åbningen af adgangen til udskolingseleverne lader vente på sig, så kan det vise sig, at det at have et reelt vurderingsgrundlag for standpunktskaraktererne, der skal ophøjes til prøvekarakterer, bliver en udfordring. Hvad kan man gøre, for at forebygge/forhindre det? Det er vigtigt, at man ikke konverterer mulige timer i madkundskab til de fag, der fortsat er prøve i, i et forsøg på at indhente det "tabte", da der fortsat er behov for, at der er et reelt og ordentligt vurderingsgrundlag for vores undervisere i faget. Vi bekymrer os også lidt for prøven i 2022, hvis ikke man sørger for at være på forkant med, at årets 7. Klasser jo også har været hjemsendte i en stor del af skoleåret. Så; igen er vores opfordring til ministeren, ministeriet og aftaleparterne, at sørge for at være fremme i skoene og ude i god tid.

Men; tusinde tak for en klar og tydelig udmelding, nu. Den var kærkommen!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
813 andre er allerede tilmeldt