Arbejdstid
12   72

175 timer blev til 150: Lærer skuffet over nedsat arbejdstid

Lærere over 60 har ret til at få nedsat arbejdstiden med op til 175 timer. De mister løn, men får stadig fuld pensionsindbetaling. Men lærer Kirsten Harbøll blev overrasket over, at hendes arbejdstid på opgaveoversigten kun er nedsat med 150 timer.

Kirsten Harbøll er lærer i Viborg Kommune. Hun valgte sidste år at tage imod muligheden for at få nedsat sin arbejdstid 175 timer om året mod et tilsvarende løntræk. Den mulighed kan lærere, der er født mellem 1. august 1956 og 31. juli 1963, vælge fra det år, de fylder 60 - uden at det går ud over deres pensionsindbetaling. Modellen blev indført i 2013, hvor lov 409 sløjfede den såkaldte aldersreduktion, hvor man kunne gå ned i tid med både fuld løn og pensionsindbetaling.

Kirsten Harbøll blev noget slukøret og vred, da hun fandt ud af , at hendes planlagte arbejdstimer var ikke sat 175 timer ned, men kun 150 timer. På grund af en kommunal fejl fandt hun først sent ud af det. Hun fik hjælp fra den lokale lærerkreds, men hun ærgrer sig over, at DLF ikke gør det tydeligere for lærerne, at man ikke får 175 timers nedsat tid, men kun 150, når man vælger 60-års-reglen. 

Artiklen fortsætter under banneret

For en stor forskel mellem den gamle aldersreduktion og retten til nedsat arbejdstid er, at lærere, der vælger at nedsætte arbejdstiden med 175 timer, bliver betragtet som deltidsbeskæftigede. Det vil sige, at det er bruttoarbejdstiden, der bliver sat ned - inklusive ferie og søgnehelligdage. Derfor bliver nedsættelsen af selve arbejdstiden kun omkring 150 timer på et år.

Ønsker tydeligere information om seniorordning 

Det overraskede Kirsten Harbøll.

"Jeg føler mig lidt naiv. Det burde jeg måske selv have fundet ud af. Men jeg synes også, at det er mangel på respekt. Vi er voksne mennesker, der er medlem af en fagforening. Det er vi, fordi vi ser i en værdi i det. Så burde man tydeligt og klart have sagt, hvad det betyder for den enkelte", siger Kirsten Harbøll og fortæller, hvordan kredsen på skolemøder fortalte, at lærere kunne vælge at få nedsat arbejdstiden med 175 timer om året, og at det også er den eneste formulering, der findes på DLF's hjemmeside og i de dokumenter om arbejdstid, hun har kunnet finde. Derfor har hun flere gange forsøgt at få en forklaring og en henvisning til de rette dokumenter fra sin kreds og fra DLF. Men hun synes ikke, at hun endnu har fået et fyldestgørende svar.

"Jeg vil egentlig gerne have, at det står et sted sort på hvidt. Jeg ville gerne have haft, at når kredsen var ude på skolen, så kunne have nævnt hvad det en nedsættelse betyder for mig helt konkret. De kunne have fortalt præcis, hvordan man regner det ud. De kunne give et eksempel. Jeg havde ikke troet, at vi blev deltidsansatte, når det skulle regnes ud. Fair nok. Men det gør jo en forskel", siger Kirsten Harbøll.

Ønsker en mere klar udregning

Hun har fået skriftlige svar fra Viborg Lærerkreds, men hun synes stadig ikke, at hun fyldestgørende svar på sit spørgsmål.

I mailen fra Viborg Lærerkreds bliver de to ordninger gennemgået. Om den nye ordning står der blandt andet.

"Den nye ordning, der blev indført i 2013, er en nedsættelse af bruttoarbejdstiden. Det betyder, at bruttoarbejdstiden på 1924 timer nedsættes med 175 timer til 1749 timer. Det giver en beskæftigelsesgrad på 33,63/37 timer. Dvs. at man får løn for 33,63 timer pr. uge, og således er deltidsbeskæftiget, som det også fremgår af bestemmelsens stk. 3, dog med en højere pensionsindbetaling. Den nedsatte arbejdstid gælder således både de uger, man arbejder, og de uger man holder ferie med løn, og for søgnehelligdage. Dermed bliver den tid, man er på arbejde, nedsat en smule mindre end 175 timer, idet man som følge af den lavere beskæftigelsesgrad optjener færre timers ferie og søgnehelligdage. Bruttofradraget for disse timer bliver dermed forholdsvis mindre".

Arbejdstidsreglerne er gengivet i brevet, og der er en henvisning til, at Kirsten Harbøll kan læse mere på DLF's hjemmeside. 

Men Kirsten Harbøll er stadig ikke tilfreds med svaret.

"De, steder, der henvises til, havde jeg også selv fundet frem til. Jeg tænker stadig, at den uddybning, der er omkring udregningen af min arbejdstid ikke har været mulig at læse sig til i de henvisninger, der er", siger hun og tilføjer: "Jeg har oplevet, at i Viborg Lærerkreds har de gjort, hvad de kunne og 'sagen' ligger i DLF og måske overenskomstregi fremadrettet".

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra både Viborg Lærerforening og formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov. Herfra lyder svaret, at DLF er i kontakt med medlemmet og ikke  på nuværende tidspunkt ønsker at udtale sig om sagen til folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
769 andre er allerede tilmeldt