Internationale undersøgelser
3   11

Ny international rapport siger meget lidt om dansk skole

Danske 15-årige går i skoler, der ligner hinanden så meget, at der er meget få statistisk signifikante sammenhænge at se mellem elevernes Pisa-resultater og den måde, den enkelte skole underviser på i en ny OECD-rapport.

Buenos Aires-regionen i Argentina, Tyrkiet, Georgien, Vietnam, Colombia, Malta, Tjekkiet, Australien og altså Danmark er de ni deltagere i Talis-Pisa-Link, hvor OECD's Pisa-kontor med Andreas Schleicher i spidsen har sammenstillet data fra Pisa 2018 med læreres og skoleledes besvarelser i Talis-undersøgelsen. Der er blevet udtrukket et repræsentativt udsnit på 150 skoler og 35 15-årige per skole, som har taget Pisa 2018-testen. Efterfølgende har skolens leder og 20 tilfældigt udvalgte lærere, som underviser 15-årige, besvaret Talis-spørgeskemaet. 

Men analysen kan kun sige noget på skoleniveau. Derfor er der masser af statistisk signifikante resultater i rapporten fra Tjekkiet og Tyrkiet, hvor forskelle mellem skoler udgør halvdelen af den samlede variation i elevernes Pisa-score. I Danmark er der meget mindre forskelle i Pisa-score på skoleniveau, og danske elever går på relativt ens skoler også i den måde, skolerne er indrettet på. For eksempel bliver tjekkiske skoleelever allerede delt mellem fem forskellige skoleretninger som 11-årige, mens de fleste danske unge stadig går i en grundskole, når de deltager i Pisa-undersøgelsen som 15-årige. Resultatet er en rapport, hvor der i høj grad mangler statistisk signifikante resultater for Danmark.

Artiklen fortsætter under banneret

På det generelle plan mener direktør for Education and Skills i OECD Andreas Schleicher, at man godt kan uddrage interessante konklusioner af sammenstillingen af de to undersøgelser. På et webinar tirsdag kiggede han bl.a. på tendensen til, at drenge klarer sig dårligere i skolen. Sammenstillet med data fra Talis-undersøgelsen tyder det på, at drenge har gavn af flere test og mere feedback, og også at deres præstationer har gavn af, at deres lærere i højere grad bliver bedømt af skoleledelsen. 

Der er også et sammenfald mellem skoler, hvor der er ro til, at hovedparten af lektionerne kan udnyttes til undervisning, og skoler, hvor drengene klarer sig godt, og måske har eleverne også gavn af at blive undervist af en lærer af samme køn som dem selv. Og så gav han det råd helt generelt, at man blander eleverne på kryds og tværs og ikke samler de dygtigste i én klasse eller på én skole eller dem med den samme sociale baggrund. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ