Lærerstuderende skal hjælpe med at udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen

I et nyt udviklingsprojekt mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet får lærerstuderende en central rolle i ambitionerne om at udvikle og udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi skal blive bedre til at udnytte og se alle sprog i klasseværelset som en gevinst, der kan bruges til at øge elevernes sproglige forståelse og bevidsthed.

Det budskab har man læst op til flere gange, hvis man er fast læser på folkeskolen.dks faglige netværk for engelsk og tysk/fransk.

Men det budskab har brug for mere udbredelse ude på landets grundskoler, og der er også brug for konkret inspiration til, hvordan man arbejder med elevernes mange sprog.

Flersprogethedsdidaktik: Elever lærer fransk på arabisk og engelsk på fransk

Projekt 'Tværsproglighed i læreruddannelsen' vil over de næste to år udvikle et inspirationskatalog, der kan bidrage med konkret inspiration til flersprogsdidaktik på både læreruddannelsen og i grundskolen. Det fortæller projektleder fra Syddansk Universitet lektor Laila Kjærbæk.

"Vi ønsker at styrke sprogundervisningen i grundskolen ved at skabe et større fokus på alle sprog, og at alle sprog kan inddrages på samme tid i en tværsproglig undervisning. Forskning i både sprogtilegnelse og flersprogethed viser, at sprogundervisningen bliver både bedre og mere effektiv, når man arbejder tværsprogligt i undervisningen fremfor udelukkende at fokusere på det ene sprog, der undervises i. Børnene lærer simpelthen sprog hurtigere, når de også kan bruge de andre sprog, de kender til", siger hun.

Lærerstuderende skal bidrage til konkret inspiration

Syddansk Universitet samarbejder med to sprogundervisere fra hver af landets professionshøjskoler.

I projektets første halve år vil de medvirkende forskere og undervisere fra landets læreruddannelser arbejde med at forankre den eksisterende forskningsviden i undervisningen og i udviklingen af   undervisningsmaterialer til sprogfagene i læreruddannelsen.

Særprisvinder: "Alle sprog er en gave, der skal dyrkes" 

Og efter sommerferien vil en gruppe af lærerstuderende afprøve og udvikle erfaringerne fra forskningen til konkret undervisning på mindst 12 grundskoler.

"De lærerstuderende planlægger og laver undervisning på baggrund af de nyeste teorier. For nogle vil det være i forbindelse med deres praktik. For andre vil det være som en ekstra indsats udover praktikken. Flere af professionshøjskolerne har jo særlige aftaler med samarbejdsskoler", fortæller lektor på UC Lillebælt Maria Pia Pettersson, der er co-projektleder på projektet.

Bliver til inspirationsmateriale

På baggrund af erfaringerne fra undervisningen ude på skolerne bliver der udarbejdet et inspirationskatalog, der efter planen vil ligge klar til senest sommeren næste år.

"Målet er ikke at præsentere én fast metode til arbejdet med tværsproglighed men derimod at udarbejde et inspirationskatalog, som man så kan plukke i, alt efter hvilken en virkelighed man er i. For skolerne og elevsammensætningerne er enormt forskellige", siger Laila Kjærbæk.

Københavns Universitet opretter master i fremmedsprogsdidaktik 

Ifølge hende handler det blandt andet om, at man som lærer skal være åben overfor, at eleverne kan vide meget mere om nogle sprog end man selv gør - selvom det kan kræve lidt øvelse.

"Hvis en lærer er ved at fortælle en pointe om tysk ordstilling, og en elev spørger, om det er det samme på elevens modersmål, fx bosnisk, så er der stor sansynlighed for, at læreren ikke kan svare. Men i stedet for at lukke spørgsmålet ned, som man måske typisk vil gøre i den situation, kan man søge at besvare spørgsmålet sammen med eleverne. Samtidig med at den elev, der stillede spørgsmålet, vil opleve at blive hørt og anerkendt, så vil alle elever i klassen opnå en større sproglig bevidsthed", siger Laila Kjærbæk.

Forandring kommer til at tage tid

Maria Pia Pettersson håber på, at projektet kan være med til at rykke til sprogundervisningen i grundskolen, så man går væk fra et ensidigt fokus på de sprog, der står på elevernes skoleskema.

"Folkeskolen har en meget lang tradition for at arbejde monofagligt og med en singulær tilgang til sprog. I tysk arbejder vi med tysk og i engelsk med engelsk, og vi kigger ikke hinanden over skuldrene. Det skal vi væk fra. Vi skal fjerne kløfterne mellem sprogene. Alle sprog er vigtige og har meget til fælles, men de kender ikke hinanden så godt. I dansk arbejder man med en form for flersprogethed og sproglig opmærksomhed, fordi man introducerer eleverne for nordiske sprog. Men vi skal åbne for mange flere sprog i alle sprogfagene", siger hun og tilføjer:

"Det her kommer til at tage tid. Vi kommer ikke til at revolutionere folkeskolen med det samme. Det er små skridt på vejen i forhold til at ændre på, hvordan folkeskolen arbejder med sprogfagene".

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Projektet er finansieret med 1,5 million kroner af Det nationale center for fremmedsprog.